Fra 1942 begyndte den danske modstandsbevægelse at udføre sabotage-aktioner mod tyskerne. To af de mest aktive modstandsfolk i Brabrand var Alf Tolboe Jensen og Hans Frederik von Lillienskjold. Alf Tolboe Jensen blev i slutningen af 1943 arresteret af tyskerne og senere henrettet.
Tekst: Lars Nikolajsen
De første år under besættelsen forløb relativt fredeligt, men fra efteråret 1942 begyndte der at komme flere og flere sabotagehandlinger mod tyske interesser i Danmark. Det betød, at tyskerne fra den 29. august 1943 indførte dødsstraf for at foretage sabotage.
I Brabrand forløb de første år af besættelsen også fredeligt, men fra foråret 1943 ved vi, at der også i Brabrand var personer, der gik til aktiv modstand. Den første var formentlig Alf Tolboe Jensen.
Alf Tolboe Jensen deltog i en af de første større sabotager mod jernbanen mellem Århus og Langå den 15. august 1943. Han var repræsentant og rejste derfor en del rundt i landet og kom her også til at fungere som kurér. I oktober 1943 blev han arresteret af tyskerne og senere dødsdømt. Han blev henrettet på Vester Allés kaserne i Århus den 29. december 1943.
Kort efter blev en landmand, der blev anset for at have stukket Alf Tolboe Jensen, likvideret, da han en aften røgtede køer på Hougården i Brabrand. Selv om politiet hurtigt undersøgte sagen, lykkedes det ikke at finde drabsmanden.
Dristige sprængninger af jernbanen ved Brabrand
Flere blev efterhånden draget ind i modstandsbevægelsen. I løbet af efteråret 1944 skete der en kraftig forstærkning af modstandsbevægelsen, og der blev i Århus etableret en egentlig sabotageorganisation, ”Femte kolonne”. Lederen af en af denne organisations grupper, nemlig gruppe 3, var Hans Frederik von Lillienskjold, der boede på Tranebærvej 14.
Hans gruppe sprængte jernbanen gennem Brabrand adskillige gange. Nogle af disse aktioner mod jernbanen var meget dristige. Det lykkedes således i 1945 at sprænge samtlige sporskifter på Brabrand Station. Området var ganske vist bevogtet af østrigske tropper, men de valgte at gå væk og stille sig med ryggen til, mens bomberne blev lagt.
En anden gruppe lavede også sabotage i Brabrand. I foråret 1945 satte denne gruppe et tog ud af spillet, da den anbragte nogle magnetminer i kæder ned fra viadukten på Silkeborgvej. Da magnetminerne klæbede sig fast til lokomotivets kedel, skete en voldsom eksplosion. Toget var dermed stoppet og viadukten spærret i adskillige timer.
Vagtværn holdt til i Rønnebo
I efteråret 1944 arresterede tyskerne det danske politi, fordi de – med rette – ikke kunne stole på politiet. Mange politifolk støttede aktivt modstandsbevægelsen. Uden politi var der imidlertid åbnet for, at kriminelle stort set uhindret kunne begå indbrud, tyveri, pengeafpresning og lignende.
Derfor blev der i oktober 1944 oprettet et vagtværn i Brabrand. Vagtværnet kom til at bestå af 5 personer. Vagtværnet hørte til i Rønnebo. Det var organiseret således, at der hele tiden var en mand på vagt i Rønnebo, mens de fire andre var delt i to to-mands grupper. Vagtperioden var fra kl. 20 til kl. 05, og der var i den periode 4 ruter, der skulle kontrolleres.
Trusler, afpresning og tyveri af gummistøvler
Det var vidt forskellige ting, som vagtværnet måtte tage sig af. En stor del af anmeldelserne til vagtværnet angik cykeltyverier og tyverier af gummistøvler. Det var nærmest komplet umuligt at skaffe sig cykeldæk og gummistøvler, hvorfor tyverier af netop disse ting, foregik i stor stil.
Men der var også farligere ting at skulle tage sig af. For eksempel var flere Brabrand-borgere udsat for trusler eller afpresning. En af de personer, der blev udsat for trusler var tivoliejer Niels Peder Pedersen, der boede i Hans Broges villa og hvor han bag villaen havde en del udstyr opmagasineret.
Alt var dog ikke alvor. Ved tankstationen ved Skovbakkevej stod der ofte opstillet ruf til de lastbiler, der fragtede folk til Tirstrup for at bygge flyveplads der. Disse ruf, der let kunne sættes op på lastbilen, havde både en dør og et vindue, og det var en kendt sag, at unge mennesker af og til fornøjede sig med hinanden i disse ruf. Vagtfolkene syntes, at det var sjovt at foretage kontrol af disse ruf. Det var ikke populært hos de sværmeriske par.
Brabrand under besættelsen: 1200 til alsang i Brabrand Bakker
Brabrand under besættelsen: Trange tider 1940 – 1945
Da krigen kom til Brabrand den 9. april 1940
