Op til 75-årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj skriver Vibeke Harsberg og Lars Nikolajsen fra Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv en række artikler om Brabrand i tiden under besættelsen. Dette er den anden artikel – denne gang om hverdagslivet i Brabrand.
Tekst: Vibeke Harsberg
Det var på mange måder trange tider for landets borgere under besættelsen, og dagligdagen gav mange udfordringer.
Det første, der blev rationeret, var benzinen, og man måtte derfor klare sig med andre transport-midler. Biler og busser kørte med generator, men det var besværligt og gik langsomt. Hestene var heldigvis stadig almindelige på landet, og så kunne man jo gå eller cykle. Cyklen var meget brugt, men efterhånden som krigen skred frem, blev cykler og cykeldæk en mangelvare. Da Sognerådet i dec. 1944 ville købe to cykler til kommunens pantefogeder, tilføjede de resigneret ”såfremt det kan lade sig gøre”.
Cykeldæk var en udpræget mangelvare, så fire mælkehandlere indrykkede i 1943 en annonce, hvor de bad folk om at bestille deres varer inden kl. 11, hvis de ville have dem bragt ud. Mælke-handlerne kunne nemlig ikke levere varer efter kl. 13 på grund af mangel på både cykeldæk og bude.
Det var ikke kun mælkehandlerne, der havde problemer med udbringning. Årslev Mølle manglede emballage og havde problemer med levering, så de bad så mindeligt deres kunder om selv at hente de bestilte varer – og så i øvrigt selv medbringe emballage.
Træer langs Silkeborgvej brugt til brændsel
Brændsel var også noget, der tidligt kom mangel på, og man blev henvist til ”dansk brændsel”, hvilket bl.a. betød tørv af en ofte ikke alt for god kvalitet. Især byens fattige havde svært ved at få penge til brændsel, og da der var meget strenge isvintre måtte man finde på noget. Sognerådet var handlekraftigt og fik lov til at fælde vejtræer på både Silkeborgvej og Viborgvej – under forudsætning af, at træet gik til de fattige. Senere fældede man andre af kommunens træer, bl.a. ved True Skole.
Alt kunne åbenbart bruges som brændsel, efterhånden som besættelsen skred frem, for i vinteren 1945 annoncerede Brabrand Ny Trælasthandel med, at de forhandlede tørvestrøelse, som var udmærket som brændsel.
Isvintrene gav andre problemer. I jan. 1943 kunne man i Brabrand Borger Blad læse en opfordring til ”d’herrer grundejere”. Der var problemer med at få tømt retiradespandene (dvs. lokumsspandene), fordi indholdet frøs, så man bad grundejerne om at drysse salt i dem dagen inden tømningen – det ville lette tømningen meget! Det siger lidt om, hvor meget man må have frosset under besættelsens isvintre.
Tøj blev syet om
Også damefrisørerne havde deres hyr, da man ikke havde mulighed for at varme ret meget varmt vand – og sæbe også var en mangelvare. Derfor indrykkede Fru Jane Jørgensens Damefrisør-Salon på Stationsbakken en annonce med denne ordlyd: ”Jeg må høfligst bede damerne – grundet på de vanskelige tider – selv medbringe håndklæde til hårvask”.
Når de handlende ikke kunne skaffe nye varer, kunne de jo altid kaste sig over genbrug. Manufakturhandler Aage Poulsen tilbød derfor forsåling af de gode, gamle førkrigs-strømper – det kunne gøres, så det var usynligt i skoen. Også strømpeopmaskning kunne man få lavet hos Aage Poulsen.
Ikke kun de lokale gik ind i genbrugsbranchen. Asani-fabrikken oprettede en afdeling, hvor man kunne få slidt undertøj syet om til noget nyt og lækkert. F.eks. kunne en natkjole sys om til en lækker underkjole og voksenundertøj kunne sys om til børn. Kontakten til fabrikken blev formidlet af Aage Poulsen.
Hjemmelavet tobak
Også mørklægningen gav mange problemer, og bl.a. fik skolebetjent A. Johansen bevilget ekstra konehjælp i vinterhalvåret, så man kunne nå at få gjort rent på kommuneskolen, inden mørklægningen trådte i kraft.
Tobak var noget af det, mange hurtigt kom til at savne, så der var mange forsøg på selv at fremstille tobak – som regel dog uden at nå frem til et velsmagende produkt. Gartner E. Larsen havde dog hjælpen parat. Han havde et stort parti tobaksplanter af sorten Virginia, der efter hans mening var den bedste til dansk avl.
Dagligdagen gav udfordringer på mange områder, men man var gode til at finde på alternativer, til at genbruge og bytte og til at hjælpe hinanden – og så i øvrigt til at undvære det, man ikke kunne få.
Læs også:
