Jaka

Den gamle JAKA- og Tulipgrund bliver til Høiriisparken

28. august 2018 af Peter From Jacobsen

De 52 nye dobbelthuse ligger på kanten af skrænten på den tidligere fabriksgrund. Husene er tegnet af Årstiderne Arkitekter.

Først hed den JAKA, og så skiftede den navn til Tulip. Og i øjeblikket er den tidligere fabriksgrund ved at skifte karakter. Omdannelsen til et boligkvarter med 300 boliger er i fuld gang. Det nye kvarter i Brabrand får navnet Høiriisparken.

De første nybyggede huse i Høiriisparken bliver nu udbudt til salg af Danbolig Aarhus Vest. Det drejer sig om 52 dobbelthuse på hver 150 kvadratmeter. Husene ligger placeret længst væk fra jernbanen, op mod bakkerne.

Husene ventes at være indflytningsklar 1. marts 2019 og kommer til at koste mellem 3,7 og 3,9 millioner kroner.

I oplægget fra Danbolig bliver der slået på både nærheden til naturen og muligheden for at være en del af et lokalt fællesskab:

”Her bor du med skoven som nærmeste nabo og i gåafstand til både Brabrandstien og Brabrand Sø. Her får du og din familie luft og leverum omkring jer, men indgår samtidig i et helt særligt fællesskab med både ”fælleshus” og skønne fælles rekreative områder, der indbyder til hyggelige stunder og socialt samvær”, skriver ejendomsmæglerfirmaet.

Kulturhuset JAKA
Fælleshuset er den gamle fabriksbygning, hvor en gruppe arkitekter og andre fagfolk hele foråret har været i dialog med lokale foreninger og andre aktører om den mulige anvendelse. Det resulterede i juni i et visionskatalog for bygningen, der har fået det foreløbige navn ”Kulturhuset JAKA”.

De næste skridt i den proces er, at bygningssagkyndige i øjeblikket er i gang med at vurdere fabriksbygningens tilstand, efter at den har stået tom i 10 år.

”Bygningen bliver totalrenoveret og skal fremadrettet danne rammen om et levende og imødekommende hus med en blanding af funktioner og brugere. Det være sig forskellige institutioner og private aktører, som i fællesskab vil befolke et ”fælleshus” til glæde og gavn for hele områdets beboere”, skriver Danbolig i præsentationsmaterialet.

Piloten Holger Høiriis fra Brabrand blev berømt for sin flyvning over Atlanten og tjente senere til livets ophold ved at levere luftakrobatik under navnet “Hold your horses, Hoiriis”.

Piloten Holger Høiriis
Dobbelthusene er første etape af boliger i det nye område boligområde. I salgsmaterialet trækkes der tråde helt tilbage til istiden, hvor det kuperede og karakteristiske landskab blev skabt og formet af gletsjere og smeltevandsfloder.

Danbolig forklarer også baggrunden for navnet Høiriisparken: Holger Høiriis blev født på Høiriisgård i Brabrand, og fløj d. 3. juli 1931 over Atlanten som den første danske pilot nogensinde.

”Efter den transatlantiske flyvning landede han på en pløjemark uden for Brabrand til stor jubel fra beboere fra hele oplandet. Den gamle Brabrand-dreng boede til sin død i USA, hvor han blev en anerkendt pilot. Han tjente blandt andet penge ved at underholde med luftakrobatik ved forskellige flyveopvisninger, hvilket gav ham øgenavnet “Hold your horses, Hoiriis”.”

Også JAKA Bov har sin plads i salgsmaterialet. Tilbage i 1954 startede Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A. – også bedre kendt som JAKA, produktionen op på grunden. Fabrikken lukkede i 2008.

Luft mellem husene
Det er Årstiderne Arkitekter, der har tegnet boligerne i forskudte plan, der rent visuelt vil lægge sig ind i skrænten. Arkitekterne har taget afsæt i begreberne ”luft og leverum”, forklarer Danbolig.

”Ude kommer det blandt andet til udtryk i selve placeringen af boligerne. Dobbelthusene er nemlig placeret med en afstand på minimum fem meter, så den omkringliggende natur og skov kan gro naturligt ind mellem husene, og på den måde sikre, at der samtidig skabes en privat sfære omkring den enkelte bebyggelse”.

I en tidligere udgave af artiklen stod Nybolig angivet som udbyder af boligerne. Det er en fejl. Det er Danbolig, der udbyder de 52 dobbelthuse til salg. Beklager fejlen.

Et overblik over området, hvor de 52 boliger bagest i området som de første bliver klar. Yderst til højre ligger den gamle fabriksbygning.

Visioner for Kulturhuset Jaka har fået fast form

7. juni 2018 af Peter From Jacobsen

Kulturhuset Jaka. Det er den foreløbige arbejdstitel for den tidligere konservesfabrik, der i løbet af de næste par år kan komme til at huse mange forskellige aktiviteter i Brabrand. I denne uge blev et visionskatalog for den knap 7000 kvadratmeter store bygning færdigt.

Siden nytår har en gruppe arkitekter og andre fagfolk været i dialog med lokale organisationer og borgere om værdier og visioner for anvendelsen af den tidligere Jaka- og Tulipfabrik. Nu er ideerne og diskussionerne samlet i et visionskatalog, der er trykt og udleveres til alle interesserede.

Værdier som ”dannelse” og ”krop og sind” bliver de overordnede værdier, der samler visionen for huset, og som skal være pejlemærker for den videre udvikling.

De to arkitekter Peter Skjalm og Anders Lyhne forklarer i kataloget, at dannelsen for eksempel kunne være at lade de unge i Brabrand tage en slags selvstyre og være med til at drifte dele af husets funktioner. Lade dem være entreprenører og derved tage ansvar og ejerskab.

”Krop og sind” kunne eksempelvis være rum til stilhed, yoga, meditation – eller bevægelsesaktivitet som gymnastik, zumba eller fitness.

”Her ser vi en oplagt mulighed for, at huset kan supplere den allerede stærke idræt, som findes i Brabrand”, skriver de.

Endelig ser de ”kost og ernæring” som endnu et vigtigt spor i husets videre udvikling. Det kunne for eksempel være etablering af et fælleskøkken med tilknyttet madskole og madklubber for børn, unge og voksne i Brabrand.

Det fælles tredje
De næste skridt for de to arkitekter bliver at tegne et udkast til, hvordan fabriksbygningen konkret kan anvendes til de projekter, der foreløbig tegner sig.

Visionskataloget beskriver dog allerede en grundlæggende idé om, at bygningens centrale hoveddel i fire etager kan blive et midtpunkt for det, arkitekterne kalder ”et fælles tredje”. Med det ener de et område, der kan supplere de specifikke aktiviteter i huset og være med til at skabe liv og fællesskab mellem husets brugere.

Især 3. og 4. etage i hovedbygningen rummer med ovenlys og et stort åbent rum store muligheder. De to etager ser arkitekterne som centrale for husets liv og som et supplement for de eksisterende kultur-institutioner i Brabrand.

Sådan har arkitekterne visualiseret ideen om “det fælles tredje”, der skal være med til at samle kulturhusets brugere på tværs af aktiviteter.

De seks projekter
Arkitekterne har stadig en liste på seks aktører, de ønsker at fortsætte samtaler med. De seks aktører er
• De Blå Spejdere
• Svømmehallen Spanien
• Brabrand IF Gymnastik
• Aarhus Kommune
• Engdalskolen
• Birks Køkken

At processen endnu er åben, er samtalerne med Engdalskolen et eksempel på. Skolen er interesseret i at have lokaler, men det er endnu ikke defineret, præcis hvad de skal anvendes til, eller hvordan de skal indrettes.

”Vi vil rigtig gerne have Engdalskolen med. Skolen er meget bredt repræsenteret i lokalområdet og er derfor en oplagt aktør her. Vi har drøftet en række forskellige muligheder, blandt andet indretningen af helt nye former for læringsrum”, siger Peter Skjalm og henviser til begrebet dannelse som et bærende element i huset.

500 eksemplarer af visionskataloget
Der er trykt 500 eksemplarer af visionskataloget, der udleveres til alle, som er interesserede i projektet. Desuden får de kommende købere af områdets nye boliger også et eksemplar.

Har I fået det ud af Bylivskontoret, I havde håbet på?
”Vi har fået bekræftet, at et overordnet værdisæt omkring dannelse og krop og sind hænger fint sammen med og underbygger den nuværende kultur i Brabrand. Alle de borgere og aktører, vi har talt med, har bekræftet, at der er noget i det fortæller Peter Skjalm Det er vi enormt glade for”, siger Anders Lyhne.

Arkitekterne kan komme i tanker om én person, som gennem forløbet har været stærkt kritisk over for projektet. Ellers har reaktionerne kun været positive.

”Det med at lave bylivskontor og holde åbent hver onsdag har fungeret helt vildt godt, især i forhold til at vi har kunnet invitere folk ind. Kontoret har i mindre grad været opsøgt af borgere, som lige er kommet forbi”, tilføjer han.

Plads til det uforudsete
De seks nævnte aktører vil ikke være i stand til at fylde huset, endsige lægge den nødvendige husleje. Men det ser de to arkitekter ikke som et problem.

”For hele processens skyld er det rigtig fint, at det hele ikke straks er fyldt op. Så er der basis for, at projektet kan udvikle sig. Der er plads til de uforudsete ting”, siger de.

Nu vil de med visionskataloget i hånden invitere yderligere interesserede aktører til møde om planerne.

Peter Skjalm og Anders Lyhne skal inden sommerferien præsentere eksempler på, hvordan fabriksbygningen kan anvendes til de skitserede projekter. De kan i øvrigt fortsat træffes hver onsdag i Bylivskontoret på Høiriisgaardsvej 1.

Gasværket er presset på økonomien og appellerer til Aarhus Byråd

30. maj 2018 af Peter From Jacobsen

Det kommende multi-kulturhus i den gamle Jaka-fabrik vil kunne huse større koncerter og teaterforestillinger, men den intime stemning på Det gamle Gasværk, kan man formentlig ikke genskabe, sagde formd for Gasværket, Børge Bang, på generalforsamlingen. Billedet er fra en lokalhistorisk aften i vinteren 2018. Det er Børge Bang stående til højre i billedet.

Brabrands kulturhus Det gamle Gasværk klarer sig fortsat nogenlunde økonomisk, men situationen er ikke gunstig. Lejeindtægten har i de sidste par år været faldende, og samtidig tynger huslejen på 136.000,- til Aarhus Kommune. Så derfor er det ikke i øjeblikket penge til at gennemføre en tiltrængt opfriskning af huset, forklarede gasværkets formand Børge Bang på generalforsamlingen mandag aften.

I regnskabsåret 2016/17 havde Det gamle Gasværk den laveste lejeindtægt nogensinde, og i det seneste år faldt lejeindtægterne yderligere cirka tre procent. Det betyder, at huset set i forhold til den gennemsnitlige ”normale” lejeindtægt mangler godt 20.000 kr. i kassen i det forløbne regnskabsår.

Især i de første måneder af 2018 var udlejningskalenderen usædvanlig tom. I februar og marts lå udlejningen kun på 25 % af normalen.

”Der er stadig i andre perioder pres på udlejningen, og vores indtjening er stadig sådan, at vi er i stand til at drive forretningen nogenlunde fornuftigt”, sagde formand Børge Bang i sin beretning.

Huslejesagen venter på Aarhus Byråd
Bestyrelsen for Det gamle Gasværk har i flere år forsøgt at få Aarhus Kommune til at fjerne en årlige husleje på 136.000 kr. og på den måde behandle Brabrands kulturhus på lige fod med Elværket i Åbyhøj, der ikke betaler husleje til kommunen.

Børge Bang fortalte på generalforsamlingen, at gasværket har haft et møde med den nye rådmand for Teknik og Miljø, som Gasværket hører under, Bünyamin Simsek. Han havde forståelse for sagen, men forklarede, at Teknik og Miljø ”ikke kan drive kulturpolitik”, og derfor skal sagen i byrådet.

Gasværkets bestyrelse har fremsendt udførligt materiale til Aarhus Kommune og håber nu på en behandling i byrådet først på efteråret.

”Jeg har ikke rigtigt fantasi til at forestille mig, at Aarhus Byråd ikke vil tage sagen
alvorligt”, sagde Børge Bang.

Indtil videre må gasværket udskyde en tiltrængt opfriskning af huset både udendørs og indendørs, til økonomien er bedre.

Debat om bopælskrav
For at skabe et bredere grundlag af lejere fremlagde bestyrelsen et forslag om, at også personer, som ikke bor i Brabrand, kan leje Det gamle Gasværk. De nuværende regler begrænser udlejningen til indbyggere i Brabrand eller til personer med tilknytning til Brabrand.

En lang og grundig debat afslørede betydelig modstand mod forslaget. Der blev fremlagt flere gode argumenter for at fastholde bopælskravet, og bestyrelsen valgte derfor at trække forslaget tilbage.

Gasværket i dialog om Jaka-kulturhus
Endelig nævnte formand Børge Bang, at Det gamle Gasværk er i dialog med en gruppe af arkitekter, som er i gang med at afsøge grundlaget for et kommende kulturelt kraftcenter i Jakas gamle fabriksbygninger på Høiriisgaardsvej.

”Det er tanken, at huset skal være fungerende i løbet af 2-3 år. Selv om grundtanken med projektet er et multi-kulturhus, så ser jeg personligt ikke huset som en direkte konkurrent til Gasværket, men mere som en ny samarbejdspartner”, sagde han.

”Huset vil kunne nogle ting, som Gasværket ikke kan, alene i kraft af sin størrelse og lokalemæssige muligheder, og man kan sagtens forestille sig, at for eksempel en teaterforening kan få bedre udfoldelsesmuligheder, end vi kan tilbyde i Gasværket. Men omvendt kan Gasværket også noget, som et stort kulturcenter ikke kan hamle op med, bl.a. det at skabe intimitet omkring et arrangement”.

Nyt møde d. 6. juni
Børge Bang mente eksempelvis ikke, at det ville give mening at flytte Jazzværkets koncerter til et større hus. Omvendt kunne man i Gasværket sagtens i ny og næ være interesserede i at lave et stort arrangement, som det nuværende hus ikke kan rumme.

Men en del af de nuværende aktiviteter, som Gasværket huser i dag, har bestyrelsen svært ved at se flyttet over i den tidligere Jaka-fabriks bygninger, og derfor ønsker Gasværket ikke at gå fuldt og helt ind i projektet og nedlægge det nuværende kulturhus.

Gasværkets bestyrelse skal mødes igen med arkitekt Peter Skjalm, Bydelskontoret, den 6. juni, og forventer dér at komme tættere på en fornemmelse af, hvad det nye kulturhus kommer til at indeholde.

Udviklingen i Gasværkets indtjening fra leje af kulturhuset er faldet de sidste par år. Den røde linie er den gennemsnitlige indtjening over husets 16-årige levetid.

Seks aktører er interesserede i at gå ind i den gamle Jaka-fabrik

23. april 2018 af Peter From Jacobsen

Arkitekt Peter Skjalm med en demo-version den trykte udgave af visionskataloget, der kommer til at beskrive indhold og rammer for den gamle konservesfabriks fremtid i Brabrand. “Kulturhuset Jaka” er blandt de navne, der har været foreslået til fabriksbygning.

Over hundrede Brabrand-borgere har i de seneste måneder været på besøg i Bylivskontoret på Høiriisgaardsvej. Nu går de fire fagfolk på kontoret i gang med at samle ideerne til, hvordan den gamle konservesfabrik kan komme Brabrand til gavn i fremtiden. Midt i maj ligger et visionskatalog klar for anvendelse af bygningen.

I sidste uge var Brabrands unge inviteret til visionsaften på Bylivskontoret, og 12 mødte op. 11 drenge og en enkelt pige. De bød ind med nye ideer til, hvordan den gamle konservesfabrik, der først hed Jaka og senere Tulip, kan anvendes.

De luftede blandt andet ideer om en skaterbane og et åbent værested for unge. Alt blev noteret ned og hængt op på væggen sammen alle de andre ideer, der er kommet ind de seneste måneder.

Kan ideerne finansieres?
Desuden har en række organisationer og institutioner, som tidligere har vist interesse for at engagere sig i en udvikling af fabriksbygningen, været på besøg endnu en gang. Denne gang for at diskutere deres konkrete ideer i den overordnede ramme, der tegner sig for bygningen.

”Møderne er overordnet set gået rigtig godt. De fleste af aktørerne kan se sig selv i det her. Men som i alt andet projektarbejde kommer tiden også til den konkrete og lidt hårde fase, hvor det skal vise sig, om ideer kan realiseres. Den fase, hvor vi skal snakke økonomi og antal kvadratmeter, er vi ved at nærme os nu”, siger arkitekt Peter Skjalm, Rum3, som leder arbejdet i Bylivskontoret.

I løbet af de kommende uger inviteres de seks aktører, der stadig er varme på ideen, derfor til et tredje møde. Her skal der blandt andet snakkes finansiering: Vil de faktisk kunne skaffe pengene til at realisere deres ideer?

Seks navne er stadig på listen
Peter Skjalm nævner disse seks aktører, som stadig er meget interesserede:
• Brabrand IF – der vil indrette motorik- og springsal
• De blå spejdere
• Engdalskolen
• Aarhus Kommune – der vil placere en daginstitution i fabriksbygningen
• Badeanstalten Spanien – der har planer om bl.a. tyrkiske bade
• Birks Køkken

Blandt de nævnte interessenter har Birks Køkken ikke tidligere været nævnt. Benjamin Birk har omdannet et tidligere testlaboratorium på den gamle sojafabrik på Sydhavnen i Aarhus til madskole for børn, voksne og virksomheder. Når der ikke er kursister på besøg, fungerer lokalerne som bageri, hvor der bages brød til nogle af byens kaffebarer.

Peter Skjalm ser Benjamin Birk som manden, der også i Brabrand kan skabe de helt rigtige rammer for gastronomi, madkurser og unges iværksætteri i den gamle konservesfabrik.

Der er lagt op til en driftsmodel, hvor omkring 70-75% af bygningens driftsudgifter er finansieret af aktørerne, der bruger huset, mens de sidste 25% vil kunne finansieres af A. Enggaard. Der er ikke lagt op til, at bygningen kan indeholde detailhandel og anden rent kommerciel virksomhed.

Visionskatalog klar i maj
Fabrikken har ligget øde hen, siden Tulip International i 2008 lukkede og slukkede for produktionen af kødkonserves. Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S har overtaget hele fabriksområdet og er i gang med at bygge 300 boliger. Aarhus Kommune har besluttet, at selve fabriksbygningen skal bevares.

A. Enggaard har projektansat to arkitekter og en procesdesigner til at finde frem til en model for, hvordan fabrikken kan anvendes fremover. Siden januar har de haft fast kontortid på Høiriisgaardsvej og har også afholdt flere møder, hvor Brabrand-borgerne kunne komme med forslag.

Midt i maj afleverer de et visionskatalog med en samlet beskrivelse af den overordnede idé for udvikling af fabriksbygningen samt et overblik over, hvordan de 6500 kvadratmeter kan disponeres. Kataloget trykkes og bliver bredt tilgængeligt.

Efter sommerferien kan det klassiske arkitektarbejde med at tegne huset gå i gang, og renoveringen af den gamle fabrik kan så starte – dog formentlig først i 2019.

Artiklen er redigeret d. 25. april 2018.

Brabrand-borgere: Fabriksbygning kan blive et aktiv – hvis folk kan komme til den

1. marts 2018 af Peter From Jacobsen

Der var trangt på det lille kontor i kælderen på Høiriisgaardsvej 3, da omkring 30 Brabrand-borgere mødte op til visionsmødet i går. Her samler procesdesigner Thea Green op på de mange forslag, gruppearbejdet resulterede i.

Den gamle konservesfabrik på Høiriisgaardsvej kan blive et stort aktiv for hele Brabrand. Men hvis det skal ske, er der behov for at skabe forbindelse direkte til de andre områder i bydelen. Det var et af de mest markante budskaber, da omkring 30 Brabrand-borgere onsdag d. 28.2. var samlet for at diskutere visionerne for bygningen.

Før i går var idévæggen i bylivskontoret på hjørnet af Truevej og Høiriisgaardsvej tyndt besat, men det er den ikke længere. Masser af stikord blev skrevet ned på sedler og hængt op på væggen. Så når de fire fagfolk på kontoret møder igen, er der masser af at gå i gang med at se nærmere på.

Bylivskontoret, der er etableret af byggefirmaet A. Enggaard A/S, havde inviteret til visionsmøde for alle interesserede – med mulighed for at komme med ideer til anvendelsen af den tidligere JAKA konservesfabrik.

Det blev to meget engagerede timer, hvor alle fornøjet diskuterede og vendte mulige ideer. Deltagerne gik hjem med et smil på læben, dog med et enkelt dryp malurt i bægeret: Mange havde set frem til en rundvisning i den nedlagte fabriksbygning, men af sikkerhedsmæssige årsager havde bylivs-folkene fået nej til at tage folk med på rundtur i bygningen.

”Tusind tak skal I have! Det har været rigtig dejligt at opleve jeres opbakning og interesse. Jeg vil ikke sige, at vi er blevet meget overraskede over forslagene, men vi blevet bekræftet i, at vi arbejder i den rigtige retning”, sagde arkitekt Peter Skjalm sammenfattende, før alle gik hjem.

Koncerter og naturvejledning
Måske kan et kommende trinbræt for at stige på regionaltoget etableres i tilknytning til den tidligere konservesfabrik? Og hvad med en scene til større koncerter eller et center for naturvejledning?

Det var nogle af de anvendelsesmuligheder, der blev foreslået på mødet. Der blev også nævnt forsamlingshus-funktioner, café og restaurant og meget mere.

Overordnet set blev der advaret mod at indrette et hus målrettet aktiviteter for en bestemt aldersgruppe. Der var i stedet enighed om at forsøge at gøre det til et sted, der bygger bro på tværs af køn, alder og baggrund.

Et lille udpluk af de mange sedler, der nu pryder idé-væggen på bylivskontoret.

”Gør noget ved infrastrukturen!”
Og aktiviteterne må meget gerne foregå både ude og inde. På alle tider af året. Og meget gerne i de fleste af døgnets timer. Men det dukkede hele tiden op: Silkeborgvej og jernbanen er en barriere, der deler byen og risikerer at bremse mulighederne for at gøre bygningen til et samlingssted for hele området.

”Der mangler sammenhæng i Brabrand. Når man tænker på hvor mange mennesker der hver dag skal på tværs af Silkeborgvej og jernbanen, er det helt utroligt at der er så få muligheder for at krydse de to barrierer”, sagde en af deltagerne.

”Hvis bygningen skal blive et aktiv for hele Brabrand, skal folk kunne komme til den. Som det er nu, er det svært for de fleste at komme herind. Hvis A. Enggaard vil give noget tilbage til bydelen, er det en rigtig god idé at gøre noget ved infrastrukturen omkring området”, lød en opfordring fra en anden deltager.

Arkitekterne Anders Lyhne og Peter Skjalm understregede indledningsvis, at veje, tunneller og anden infrastruktur ikke hører under dem. Men de noterede sig de mange kommentarer om netop dette, og Anders Lyhne berørte emnet i sin opsamling:

”Den her barriere bliver ved med at dukke op i jeres bemærkninger, og der er også blevet talt om anlæg af en sti til at forbinde området med andre dele af bydelen. Spørgsmålet er, om man kan slå en krølle på alle de ting og få bundet det hele sammen?”

Kommercielle virksomheder ikke vejen til at skabe fællesskaber
Undervejs blev der spurgt en del ind til, hvad der kan være i huset – og hvad der ikke er mulighed for.

Arkitekt Peter Skjalm indledte ved at sige, at der er lagt op til en driftsmodel, hvor omkring 75% af husets driftsudgifter er finansieret af aktørerne, der bruger huset, mens de sidste 25% muligvis vil kunne finansieres af A. Enggaard. Han understregede, at man ikke satser på detailhandel og anden rent kommerciel virksomhed.

Flere mødedeltagere stillede spørgsmål til netop det, hvilket fik bylivskoordinator Camilla Juul Sørensen, A. Enggaard A/S til at forklare:

”Det er ikke, fordi vi ser noget forkert i kommercielle virksomheder som sådan. Vi tror bare ikke, det er det rigtige for at skabe fællesskaber i huset her.”

Mødedeltagerne blev delt i grupper, der livligt diskuterede fabriksbygningens muligheder, her instrueret af procesdesigner Thea Green.

Tyrkiske bade og en spring- og motorikhal
Der blev også fra fagfolkene lagt vægt på ikke at genskabe noget, der allerede findes – enten i Brabrand eller Aarhus-området som sådan. For eksempel blev et forslag om at lave en ny udgave af det kreative miljø på Godsbanen skudt ned: ”Aarhus er alt for lille til det”, konstaterede Peter Skjalm.

Han nævnte selv Statens Værksteder for Kunst som et eksempel på en meget velkommen lejer.

”Statens værksteder skal flytte ud, og det vil da være helt oplagt, at vi inviterer dem til at etablere sig her,” sagde arkitekten, som også er begejstret over interessen fra Badeanstalten Spanien, som ønsker at etablere tyrkiske bade i fabriksbygningen.

Desuden arbejder Brabrand IF´s gymnastikafdeling med tanker om at indrette en spring- og motoriksal i bygningen, og Aarhus Kommune vist interesse for at etablere en børneinstitution.

Folkene i bylivskontoret arbejder nu videre med de mange ideer og understregede på mødet også, at alle er velkomne til at komme på besøg på kontoret og bidrage med deres ideer. Kontoret er åbent om onsdagen kl. 10-17.

Krop og bevægelse, kost og velvære er hovedtemaerne i bydelskontorets arbejde for at finde en samlet vision for den tidligere konservesfabrik. Her viser arkitekt Anders Lyhne retningen sammen med kollega Peter Skjalm.

Tidligere ansatte: JAKA-navnet må ikke blive glemt

27. februar 2018 af Peter From Jacobsen

JAKA under opførelse i 1953. Fabrikken var topmoderne og bidrog kraftigt til at øge eksporten af danske landbrugsprodukter. I 1990 blev virksomheden lagt ind under Tulip International. (Foto: Arkiv.dk)

”Tulip-grunden” og ”den gamle Tulip-fabrik” har Aarhus Kommune, medierne og byggeselskabet A. Enggaard A/S døbt området på Høiriisgaardsvej, hvor der nu bygges 300 boliger. Men navnet Tulip klinger negativt i mange Brabrand-borgeres ører. Man ønsker i stedet fabrikkens oprindelige navn, JAKA, fremhævet.

”Jeg arbejdede der i 14 år både i JAKA-tiden og da det blev til Tulip, og for mig er fabrikken i Brabrand JAKA.”

Sådan lyder en af kommentarerne i Facebook-gruppen Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, hvor navnet på den tidligere konservesfabrik og kommende aktivitetshus i den seneste uge er blevet debatteret.

”Jeg ved godt, at Tulip tog over på et tidspunkt, men er der nogen i Brabrand, der kender og omtaler det som andet end JAKA”, spørger en tidligere Brabrand-borger, Kurt Baagø, i gruppen. Og svarene i de mange kommentarer er fuldstændig entydige: Det er JAKA-navnet, alle forbinder fabrikken med: Forkortelsen for Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik Amba.

”Tulip har ikke bidraget med noget positivt”
Det er også budskabet fra Gunnar Jensen, Brabrand, som i 20 år – fra 1972 til 1992 – var ansat i virksomhedens økonomiafdeling. Hans kone var ansat hele 38 år i receptionen.

”Det falder mig meget for brystet at kalde bygningen for ”Tuliphuset”. Jeg har set JAKA vokse op til en omsætning på 1,5 milliard og ca. 550 ansatte. Tulip har ikke bidraget med noget positivt overhovedet. Man overtog en fantastik arbejdsplads med virkelig gode produkter, og så lukkede man fabrikken ned”, siger Gunnar Jensen.

Han reagerer på invitationen til det møde, det nyetablerede bylivskontor på grunden har inviteret til i morgen, onsdag kl. 17-19. I invitationen betegnes den tidligere konservesfabrik som ”Tuliphuset”.

”Efter min mening har Tulip ikke nær den samme ære af fabrikken, som JAKA havde. Man har kun ladet bygningerne ødelægge og forfalde. JAKA, til gengæld, stod for fornyelse og udvikling: Der blev blandt andet udviklet nye fødevare-teknologier, der stadig anvendes i dag”, siger Gunnar Jensen.

Han nævner blandt andet en særlig teknik til at pakke frisk kød, sådan at det ikke bliver gråt og kedeligt i køledisken. Han fremhæver også dybtræks-teknikken og de såkaldte slicede pålægsprodukter. Alt dette blev udviklet i JAKA´s udviklingsafdeling.

Intet er besluttet endnu
”Rigtig mange i Brabrand taler om, at området og fabriksbygningerne i hvert fald ikke bør hedde noget med Tulip. Man kan måske godt kalde området noget med Tulipgrund. Men der bør bestemt stå noget med JAKA på facaden”, siger Gunnar Jensen.

Han besøgte i sidste uge bylivskontoret, der ligger i et hus på hjørnet af Høiriisgaardsvej og Truevej, og talte med arkitekt Peter Skjalm og procesdesigner Thea Green.

De lyttede begge opmærksomt til Gunnar Jensens bemærkninger og svarede, at navnene på området og den tidligere fabriksbygning på ingen måde ligger fast. Der har været mange forslag oppe at vende, men intet er besluttet endnu.

Så måske er der håb endnu for de, der mener, at JAKA-navnet bør æres ved at indgå i navnet, når den tidligere konservesfabrik på et tidspunkt genopstår med nyt indhold. Som en af dem skriver på Facebook:

”Det er JAKA før, nu og for altid. Ellers kan personalet jo ikke hedde jakanesere. Er der nogen, der har hørt om tulipnesere?”

Fra udslidt konservesfabrik til mødested for hele Brabrand?

22. februar 2018 af Peter From Jacobsen

Den øverste del af den tidligere konservesfabrik er totalt raseret af en brand for nogle år siden. Arkitekt Peter Skjalm er dog begejstret for de muligheder, tag-etagen rummer.

Brabrand – kom med jeres viden og gode ideer! Opfordringen kommer fra en gruppe arkitekter og andre fagfolk, som de kommende måneder samler forslag og løse tanker om anvendelsen af den tidligere konservesfabrik. Afsættet er 6500 kvadratmeter muligheder og en vision om at skabe et sted til glæde for hele bydelen.

Når man står i toppen af den tidligere Tulip-fabrik med en fantastisk udsigt over hele bydelen og Brabrand Sø til den ene side og de træklædte bakker til den anden side, tænker man, at det her kan blive stort.

Det er en kæmpe mulighed. I enhver forstand. Godt nok er den tidligere fabriksbygning i en sølle forfatning. Kun graffiti-malere og hærværksmænd har i de senere år brugt bygningen, der trænger til mere end en kærlig hånd. Og toppen er totalt raseret af en brand. Men her er rum til utallige aktiviteter.

Fabriksbygningen ligger lige nu som en enorm strandet hval midt i området, mens maskiner kører rundt og flytter jord og forbereder byggeriet af 300 boliger. Lokalplanen fastslår, at fabriksbygningen skal bevares.

”Bygningen er helt smadret nu, men den kan helt klart et eller andet,” siger arkitekt Peter Skjalm, som viser rundt på den tidligere fabrik. Han er en del af det team, byggefirmaet A. Enggaard har bedt om at afsøge anvendelsesmulighederne.

Fabriksbygningens tredeling
De kalder det ”hovedskibet”. Den centrale højloftede hal midt i den gamle fabriksbygning ligger og nærmest råber på at blive rammen for nye fællesskaber i Brabrand. Et fællesområde fyldt med aktivitet inden for eksempelvis sundhed, bevægelse.

Så er der sidefløjenes mange mindre lokaler, der på ingen måde er små, men bare mindre prangende end hovedskibet. Her kan blive plads til en mangfoldighed af forskellige aktiviteter, både kommercielle og foreningsbaserede.

Og endelig er der den fælles indgang til herlighederne. En stor søjlebåret foyer, der kan fungere som samlingspunkt og introduktion til det hele.

Og hvad skal det hele så ende med? Arbejdende værksteder, kreative virksomheder eller gallerier? Rum til kropslig aktivitet? Gastronomi?

”Vi skal skabe en robust og varig driftsmodel. En kombination af noget, der er kommercielt og noget, der ikke er det. Noget for det nære kvarter, noget for Brabrand og måske også noget, der er helt kommercielt”, sagde direktør Asger Enggaard, A. Enggaard A/S, til Aarhus Stiftstidende i december 2017.

Man har et fantastisk kig ud over hele Brabrand fra toppen af den tidligere konservesfabrik.

På dannelsesrejse i Brabrand-området
Foreløbig er alt kun løse tanker og nedskrevne ord på papirslapper. I bylivskontoret på hjørnet af Truevej og Højriisgaardsvej bliver alle ideer og forslag frem til maj samlet sammen. Her kan du hver onsdag møde disse fire fagfolk:

• Peter Skjalm, arkitekt i Rum3 Studio.
• Thea Green, procesdesigner i Labland Architects, cand. mag. i oplevelsesøkonomi.
• Anders Lyhne, arkitekt, Årstidernes Arkitekter
• Camilla Juul Sørensen, bylivskoordinator i A. Enggaard A/S.

Med deres forskellige fagligheder er de i fuld gang med samtaler med borgere i Brabrand-området udforske mulighederne på et overordnet niveau: Hvilke værdier skal kendetegne stedet?

De kalder det selv ”en dannelsesrejse”, hvor de først samler impulser i lokalområdet. En prolog for arkitekternes arbejde med at skabe rum og rammer for de mennesker, der fremover kommer til at anvende den tidligere fabrik.

”Vi skal forsøge at opdage de muligheder, man ikke umiddelbart kan se. Og det tager den tid, det tager. Man kan sammenligne opgaven med at have en masse bolde at jonglere med. Det er ikke alle bolde, der passer med de andre bolde. Men pludselig falder nogle ting på plads, og man kan se nye muligheder”, siger arkitekt Peter Skjalm.

Han og tegnestuen Rum3 Studio har gjort det til et speciale at transformere gamle bygninger. I det arbejde er det vigtigt for ham at opholde sig i området, og Peter Skjalm går tit en tur rundt i den gamle fabrik, før han går i gang med dagens arbejde på bylivskontoret.

Ikke bare mikrofonholdere
I første omgang er det samspillet med borgere, foreninger og andre aktører i bydelen, der leverer brikker til det enorme puslespil. Alle er velkomne med deres ideer og tanker.

”Vores opgave er at få folk til at reflektere og tale sammen. Og vi skal ikke kun være mikrofonholdere, men kan også godt finde på at stikke lidt til folk og udfordre dem på, hvad en idé kan og skal,” fortæller Thea Green.

Børn- og Unge-rådmand Thomas Medom har været på besøg. De blå spejdere i Brabrand har også været her, og det samme har repræsentanter for Brabrand IF, Badeanstalten Spanien og Engdalskolen. Enkelte borgere har også været forbi og fortælle om deres visioner. Men processen er faktisk først lige begyndt, og Thea Green og Peter Skjalm, håber, at mange andre også vil komme forbi og give deres besyv med.

”Vi forventer, at folk også vil bidrage og engagere sig i det videre arbejde. Det er jo ikke sådan, at de skal renovere bygningen selv – men de skal bidrage med deres engagement og indsigt”, forklarer de.

I sidste ende er der ikke frit valg på alle hylder. Dels skal huset fungere som én helhed. Og dels skal både renovering og drift kunne finansieres. Sandsynligvis skal hovedparten af pengene findes andre steder end i A. Enggaard´s pengekasse.

Arkitekt Peter Skjalm ser mange muligheder i den søjebårne indgang til den tidligere fabrik. Det kan blive en samlende introduktion til hele huset.

Hvad det skal ende med
På den ene væg hænger spredte sedler med stikord på. Det er idé-banken. Kontorets gæster skriver deres tanker som stikord på små sedler, der så bliver hængt op på væggen.

”Vores opgave er at samle en god håndfuld interessenter, som har tilkendegivet, at de er interesseret i at bidrage, og som også kan være med til at gøre projektet økonomisk bæredygtigt.”

Sidst i apr lukker bylivskontoret den del af processen ned med udformning af et visionskatalog for bygningen. Thea Green og Peter Skjalm understreger, at modtagerne af dette katalog ikke kun er A. Enggaard A/S, men også de mennesker, virksomheder og foreninger, som har vist interesse for at bidrage.

Denne artikel er en del af en serie, Vores Brabrand bringer om byggeriet i og omkring den gamle pålægsfabrik. Du kan læse den første artikel her

Onsdag d. 28. Februar har bylivskontoret indkaldt til visionsaften og rundvisning på den gamle fabrik. Du kan tilmelde dig arrangementet på tg@lablandarchitects.com senest i morgen, fredag.

Du kan også besøge bylivskontoret i huset på hjørnet af Truevej og Høiriisgaardsvej på onsdage mellem kl. 10 og 17 indtil udgangen af april. Det er en god idé at have ringet på forhånd. Du kan træffe arkitekt Peter Skjalm på 2282 4141.

Da Brabrand producerede Jaka Bov til hele verden

24. januar 2018 af Peter From Jacobsen

De blev kaldt “tunge-damerne” som her er i gang med arbejdet på Jaka. Billedet er fra 1957. (Foto: Arkiv.dk)

I den kommende tid bliver resterne af en af Brabrands helt store industrivirksomheder, konservesfabrikken Jaka, forvandlet til et nyt boligkvarter. Forvandlingen er et billede på, hvordan både Brabrand og resten af Danmark har ændret karakter de seneste 20 år. Men Jaka Bov sælges stadig både i Danmark og i udlandet.

”Tulip-grunden” kaldes området ofte i daglig tale, når snakken falder på byggeriet, som A. Enggaard A/S står for, og de trafikproblemer det ventes at føre med sig i Brabrand. Men det var først i fabrikkens sidste og lidt triste leveår, at den var ejet af Tulip International.

Inden det skulle komme så vidt, var fabrikken en hjørnesten i udviklingen af den driftige bydel Brabrand med masser af arbejdspladser. Navnet var Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A. I daglig tale blev det bare til Jaka.

Det hele begyndte i 1951, hvor 19 jyske andelsslagterier sammen besluttede at bygge en konservesfabrik. Det var få år efter 2. Verdenskrig, og det moderne forbrugersamfund udviklede sig overalt. Bønderne så store eksportmuligheder i konserves. Der var købere til kød, der kunne holde sig. Og på den måde kunne de slagtede grise udnyttes fuldt ud.

De jyske bønder havde indtil det tidspunkt sendt kød til Nykøbing Falster, men ved at bygge en ny fabrik kunne de spare transportomkostninger og samtidig få glæde af helt nye topmoderne produktionsmetoder.

Brabrand-Årslev Sogneråd var hurtig på aftrækkeren, da man hørte om planerne, og tilbød et område på 2 hektar ved Højriisgården ”vederlagsfrit”. Grunden lå perfekt lige ved jernbanen, og prøveboringer viste, at der var masser af vand i god kvalitet. Så her skulle fabrikken ligge.

”Initiativ og virkelyst præger Brabrand…”
I 1954 stod fabrikken færdig, og 190 ansatte var klar til at gå i gang med at skære og behandle skinker, bacon, grisetæer og andet kød og putte det på dåse. Pressen jublede:

”Man overvældes af hovedfabrikkens kolossale haller, kedelanlæggenes kraft, symfonien af ledninger og rør, de komfortable spise- og baderum…”, skrev Kristeligt Dagblad, mens Jyllands-Posten konstaterede at ”Initiativ og virkelyst præger Brabrand. Produktivitet overalt frem for uproduktivitet!”

Den 3000 kvadratmeter store fabriksbygning med store højloftede haller med de nyeste maskiner og produktionsteknologi imponerede alle, inklusive journalisten fra Aarhus Stiftstidende som skrev, ”at i de rette hænder er det nærmest forbløffende, hvad der kan blive af landmandens øffende og gryntende husdyr af Dansk Landrace. Jaka i Brabrand er beviset herpå”.

Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik på Højriisgårdsvej i Brabrand 1960. Opførelsen af fabrikken kostede seks mio. kr., og den blev siden udvidet flere gange

De forstod at holde fest på Jaka. Her en sang til en af fabrikkens jubilæumsfester.

Kåring af Miss Jaka
Fabrikken kom flyvende fra start og stod i 1957 for cirka 10 procent af den samlede danske konserveseksport. Der blev ansat flere og flere på fabrikken, der i 1959, fire år efter åbningen havde 450 ansatte.

Det skabte behov for boliger, så da Brabrand Boligforening byggede Søvangen i starten af 1950´erne, blev 50 lejligheder reserveret til ansatte på Jaka.

Der blev samtidig indsat en buslinje inde fra Aarhus direkte til fabrikken for at sikre, at arbejderne kom på arbejde til tiden. Blandt borgerne i Brabrand mente man dog, at grunden til, at arbejderne på Jaka fik deres egen busrute, var at de havde et skrækkeligt sprog, som ingen andre kunne holde ud at høre på.

Jaka var på mange måder en del af kulturlivet i Aarhus og var blandt andet sponsor for den årlige Miss Aarhus-konkurrence, som Aarhus Stiftstidende afholdt. Der blev valgt en Miss Jaka, Miss Ceres osv., som senere konkurrerede om at blive Miss Aarhus.

Det røde hav
Det gav positiv omtale – men i 1960 var fabrikken dog bestemt ikke populær i Brabrand, da der ved en fejl i spildevandssystemet blev ledt store mængder skyllevand fyldt med blod og fedt ud i Brabrand Sø.

Brabrand Sø havde forinden været så ren, at man fint kunne bade i søen, men efter forureningen fik søen tilnavnet ”Det røde hav”. Fra da af blev fabrikken pålagt at føre alt skyllevand gennem kommunens rensningsanlæg.

Dagens pris på Jaka Bov i onlinebutikken Osuma.dk

Jaka Bov til 33,95
Da fabrikken var på sit højeste, var der 550 ansatte, der producerede op mod 600 ton færdigvarer om ugen.

Omkring 1960 begyndte man at producere Jaka Bov i den trekantede dåse, der senere har givet anledning til mange vittigheder. Men fra 1960 til 1990 var Jaka Bov et meget solgt produkt, både i Danmark og i udlandet.

I 2010 kunne Politiken fortælle, at vi herhjemme spiser over 125 ton Jaka Bov om året, og mærkevaren forhandles stadig i detailhandelen. Det kan fortælles, at 450 g Jaka Bov aktuelt koster 33,95 i online-butikken Osuma.dk. i den originale udgave med 64% svinekød og vand, fortykningsmiddel, konserveringsmiddel m.m. for resten.

Frem til starten af 1990´erne gik det over stok og sten på Jaka, der dog ikke altid var i stand til at levere de økonomiske resultater, andelshaverne forventede. Det var dyrt at markedsføre dansk konserves i udlandet, og konkurrencen var stigende.

Virksomheden tilpassede sig og koncentrerede sig om markederne i England, USA og Danmark og klarede sig strålende op gennem 1980´erne.

Slutningen
1980´erne var dog også fusionernes årti. Også Jaka blev inddraget i en fusion, da fabrikken i 1990 blev lagt sammen med en række andre virksomheder i Tulip International A/S. Otte år senere blev Tulip en del af en ny storfusion, der blev til Danish Crown.

Indtil 1995 holdt beskæftigelsen sig omkring 500 på fabrikken, men efter fusionen til Danish Crown begyndte det at gå ned ad bakke, blandt andet fordi virksomheden mistede en stor kunde i Houston, Texas.

Det stod så småt klart, at fabrikken i Brabrand ikke var en del af fremtiden for Danish Crown, og i 2006 blev det meddelt, at den skulle lukke. Da havde 186 deres arbejde her. 1. Marts 2008 blev den sidste Jaka Bov produceret i Brabrand.

Læs også:

JAKA Bov – den fulde udnyttelse af landmandens øffende husdyr af Lars Nikolajsen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Artiklen om Jaka på AarhusWiki

Denne artikel er blevet til med hjælp fra Lars Nikolajsen og Henrik Andersen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, Aarhus Wiki, Arkiv.dk, “Jaka var med til at skabe Brabrand” af Sean Ryan Bjerremand, og en række andre skriftlige kilder.

Opskæring af skinker på Jaka. Billedet er fra ca. 1980. (Foto: Arkiv.dk)

Jernbanen gjorde Brabrand til en livlig stationsby

17. november 2017 af Peter From Jacobsen

Brabrand Station omkring 1920 (Foto udlånt af Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv)

Brabrand på skinner samler i øjeblikket opbakning til at få toget til at stoppe i bydelen igen. Og set i historiens lys har jernbanen haft stor betydning for, at Brabrand blev en livlig stationsby med masser af virksomheder og jobs.

Faktisk kunne Brabrand være blevet det helt store trafikknudepunkt i Jylland. Da den første hovedlinie i Danmark skulle etableres i 1862, var det først planen, at Brabrand skulle være den centrale station, hvortil den senere linie sydpå til Horsens skulle forbindes. Forbindelsen til Aarhus skulle så være en sidelinie til hovedlinien.

Men i en ophedet debat i Landstinget krævede politikere med forbindelse til stærke kræfter i handels- og industrilivet i Aarhus, at planen blev ændret. Aarhus kunne ikke leve med at ligge på en sidelinie!

Og Brabrand tabte magtkampen i Landstinget. Det blev besluttet, at den sydgående toglinie skulle gå direkte ind til Aarhus uden først at gå til Brabrand.

Byhistoriker Emanuel Sejr fortalte 100 år senere historien i Aarhus Stiftstidende under overskriften ”Da Brabrand skulle være jernbaneknudepunkt” og afsluttede artiklen således:

”Det er ikke let at forestille sig, hvordan udviklingen ville have formet sig, hvis Brabrand var blevet hovedstation, men Bernhard Ree (uafhængig politiker, red.) havde vel ret i, at Aarhus i hvert fald ikke behøvede at frygte konkurrence fra Brabrand.”

Få tog toget – man var vant til at gå
Så det endte altså med, at Brabrand ”bare” blev et stop på vejen mod Viborg og Randers. Alligevel blomstrede Brabrand op med jernbanen og blev en livlig stationsby, der på 40 år, fra 1880 til 1921, fik tredoblet befolkningen fra 514 til 1682.

I de første år kneb det med at få lokalbefolkningen til at bruge den nye jernbane. Især strækningen mellem Aarhus og Brabrand foregik med mange tomme sæder. Man var vant til at gå. Selv storkøbmanden Hans Broge var vant til at tage turen til fods fra hjemmet i Brabrand til kontoret inde i byen.

Men virksomheder som Aarslev Sav- og Hammerværk, der i slutningen af 1800-tallet var Brabrands største arbejdsplads, brugte jernbanen til at sende produkterne, skovle, spader, river og hakker, rundt til kunderne i hele landet.

Aarslev Sav- og Hammerværk var en af de lokale virksomheder, der virkelig havde glæde af stationen til at fragte produkter rundt i landet. Billedet er fra cirka 1930. (Foto er udlånt af Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv)

Dalsø, Jaka og Hudecentralen
Brabrand blev gradvist en industriby, med mange mindre virksomheder, der havde glæde af jernbanen, både til råvare-leverancer og transport af færdige produkter. I 1936 blev et ekstra spor bygget færdig, så der nu var dobbeltspor gennem Brabrand.

Senere, i 1950´erne var det virksomheder som Dalsø, Hudecentralen og Jydske Andelslagteriers Konservesfabrik Amba, Jaka, der fyldte landskabet op langs med banen og fik lavet særlige sidespor til af- og pålæsning af jernbanevogne.

Slyngelstue på kroen
Også i byens liv blev Brabrand Station et knudepunkt. Allerede i 1862, samme år som jernbanen blev etableret, blev den første kro opført som jernbanerestaurant. I slutningen af 1800-tallet kom mange glade Aarhus-borgere kørende på besøg, da toget var blevet accepteret som et almindeligt brugt transportmiddel.

Kroen blev samlingssted for baller, bankospil, dilettant, juletræsfester, udstillinger, danseskole, rejsebiograf, politiske møder – og der var selvfølgelig også en ”slyngelstue”.

I 1960 var det dog slut: Kroen lå lige, hvor Silkeborgvej skulle lede trafikken uden om Brabrands centrum, og så måtte den rives ned.

Brabrand Station var lige så livligt et sted og på mange måder centrum for byens liv. Det var nemt at komme til stationen, enten op ad Stationsbakken fra Hovedgaden, eller via en sti fra Truevej eller Skovbakkevej.

I billetlugen sad Frøken Rasmussen
Brabrand Station var en rigtig station med venteværelse, kakkelovn, og en billetluge hvor Frøken Rasmussen altid sad klar i sin uniform, en kaffebrun kittel.

Etagen over stationen var embedsbolig for stationsforstanderen, som skulle være klar til at styre signalerne og i øvrigt sørge for, at alt var i orden omkring Brabrand Station.

Skoleklasser vandrede fra Brabrand Kommuneskole (nu Engdalskolen) den korte vej op til stationen for at tage på udflugt til fjerne steder som Viborg, Aalborg eller Vejle. Familier slæbte weekendkufferter til toget for at besøge slægtninge i Vestjylland og andre steder, før det blev mere almindeligt, at man havde bil.

Og de unge tog toget fra Brabrand til bal på Mundelstrup Kro, der var in-stedet i 60erne. Enkelte valgte stort set aldrig at betale. De blev godt nok smidt af på den næste station – men det var Mundelstrup Station.

Også andre dele af kulturlivet nød gavn af stationen. I 50erne og 60erne var det meget populært at holde brevduer – eller at spille på dem. Det foregik på den måde, at Brevdueforeningens folk afleverede store bure med duer på stationen, og så blev de kørt til andre byer hovedsagelig i Jylland og sluppet løs.

Så handlede det om, hvor hurtigt duen fandt vejen tilbage til Brabrand. Der var monteret en gummiring omkring det ene ben. Den officielle tid blev noteret som det øjeblik, hvor ringen blev taget af benet og lagt ned i messinghylstret i kontroluret.

Brabrand-skiltet eksisterer stadigvæk og var for nylig udlånt af ejeren, John Armstrong, til støtte-event for Brabrand på skinner. Billedet er fra cirka 1970. (Foto udlånt af Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv)

Jubilæumsfest – og starten på slutningen
Da jubilæumstoget den 3. september 1962 standsede ved Brabrand Station, var der fest og ballade. Masser af mennesker var mødt op for at fejre 100-årsdagen for Danmarks første store toglinie, og der var taler af sognerådsformanden og en af byens store erhvervsfolk, fabrikant Ørntoft.

Men der skulle ikke gå mere end cirka 10 år, før det begyndte at gå ned ad bakke for Brabrand Station. I begyndelsen af 1970´erne blev først Brabrand Station lukket og ændret til et såkaldt trinbræt. Den triste skæbne fik følgende ord med på vejen af Aarhus Stiftstidende:

”Så blev Brabrand Jernbanestation lavet om til et trinbræt! Ak ja, den før så meget benyttede station kom til at ende sine dage som et usselt trinbræt. Bygningerne – ja de skal sikkert rives ned – de bygninger hvor der gennem tiderne er vandret i titusindvis af rejsende og hvor masser af mennesker gennem årtier har haft deres levebrød. Tiderne skifter!”

I 1978-79 blev en del stationer nedlagt, blandt andet i Brabrand. Stationsbygningen blev revet ned i 1979.

Denne artikel er blevet til med stor hjælp fra Henrik Andersen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.