Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

Du er her: Forside / Jaka

Jaka

Søndagsturen gik til Jaka-direktørens villa i Brabrand

af

I hundredevis af mennesker strømmede til omkring kl. 12.30 søndag og skabte trafikproblemer på Høiriisgårdsvej.

Folk fra hele Østjylland strømmede søndag middag til Brabrand, hvor der omkring kl. 12.30 var trafikkaos på den smalle Høiriisgårdsvej. Mellem 400 og 500 mennesker var i løbet af en god times tid forbi den tidligere direktørbolig ved den gamle Jaka-fabrik, der i løbet af ugen havde fået stor medieomtale.

Der var åbent hus i mere end én forstand, da Danbolig søndag ved middagstid åbnede døren til den tidligere direktørvilla ved den gamle Jaka-fabrik. For ret beset kan alle vandre direkte ind gennem det, der tidligere var panorama-vinduer med udsigt ud over hele Brabrand.

Men de fleste gik ind gennem hoveddøren, hvor der fra kl. 12.30 og en time frem var stor trængsel. Mange var kommet langvejs fra for med egne øjne at se den villa, der ugen igennem havde fået så stor medieomtale.

Men også mange besøgende fra Brabrand kom og delte oplevelser fra de dage, hvor villaen var i en langt bedre forfatning end den er nu.

Mange kom tydeligvis bare for at kigge, men en del par stod også alvorligt og diskuterede, om det her kunne blive deres nye hjem – og hvad der i givet fald skulle til, for at det vil kunne ske.

”Vi vidste godt, at der ville komme mange, fordi flere medier havde skrevet om huset. Men at der kom så mange, havde vi ikke regnet med”, siger ejendomsmægler Sarah Thinggaard Pedersen, Danbolig.

Det var let at komme ind og ud af direktør-villaen, da der ikke er vinduer og døre i huset.

5-10 procent var seriøst interesserede
Hun vurderer, at der var mellem 400 og 500 mennesker var forbi og kigge. Egentlig var der kun afsat en halv time til åbent hus, men ejendomsmæglerne fra Danbolig valgte at blive en time mere, da der blev ved med at komme folk for at kigge.

”Mange kom helt klart på grund af den store opmærksomhed omkring huset og havde så valgt at lade søndagsturen gå til Brabrand. Men en hel del var faktisk seriøst interesserede i huset. Jeg vil skyde på, at det nok var 5-10 procent”, siger hun.

Indehaver af Danbolig i Åbyhøj, Bjarke Ankjær, tilføjer, at man foreløbig har sendt købsmaterialet ud til cirka 150 modtagere, der nu har tiden indtil d. 29. april, hvor budrunden slutter.

Senest den dag skal man aflevere en lukket kuvert med sit bud til Danbolig i Åbyhøj, som så vælger det højeste bud.

På forhånd har Danbolig fastsat en budpris på 999.000,-, men ud fra den store interesse vurderer Sarah Thinggaard Pedersen, at den endelige pris nok kommer højere op.

Arkitekt bør involveres
Sarah Thinggaard Pedersen, Danbolig, anbefaler, at interesserede købere tidligt i forløbet involverer en arkitekt og får en forhåndsgodkendelse hos Aarhus Kommunes byggesags-afdeling.

Hver søndag har Danbolig åbent hus i en af de 52 nybyggede boliger på Høiriisgårdsvej. Søndag var det direktørboligen, der tiltrak sig al opmærksomheden, men ejendomsmægleren fortæller, at der også er stor interesse for de nybyggede boliger, hvoraf der nu er solgt 13.

Igen på søndag kl. 12.30-13.00 kan du komme ind og se dig omkring i den møblerede prøvebolig på adressen Høiriisgårdsvej 24.

De flere hundrede besøgende kunne konstatere, at der både skal en kærlig hånd og formentlig flere millioner kroner til at gøre villaen beboelig igen.
Den tidligere direktørbolig var søndag middag samlingssted for mange lokale borgere, som lige skulle se uset, de havde hørt om eller kender fra dengang, huset var beboet og i god stand.

Et helt specielt håndværkertilbud til salg i Brabrand

af

Oppe på bakken bag de mange nybyggede boliger på Jaka-grunden troner den tidligere direktørbolig. Den kan nu blive din!

Du kan nu købe en af de mest karakteristiske og specielle boliger i Brabrand-området. Den tidligere direktør-villa ved den gamle Jaka-fabrik er sat til salg. Villaen ligger i bakkerne med en fantastisk udsigt over Brabrand Sø, men trænger dog til en kærlig hånd, før den er indflytningsklar.

Det var i de gyldne dage i slutningen af 1950´erne, hvor Jaka-fabrikken var på vej til at levere et af de helt store industri-eventyr og skabe øget indtjening til de danske landmænd. Fabrikkens daværende direktør, Carl Holst, ønskede sig en villa i skråningen mod nord, hævet højt over fabrikken.

Direktøren ville samtidig demonstrere, hvad danske arkitekter formåede inden for de nyeste internationale strømninger og bad arkitekterne Knud Blach Petersen og Herbert Jensen om at tegne huset. Og ja, Knud Blach Petersen er den selvsamme arkitekt, som har tegnet Gellerupparken, Hans Broges Parken og Søvangen.

Arkitekterne var tydeligt inspireret af datidens berømte arkitekter Le Corbusier og Frank Lloyd Wright. De kunstneriske udsmykninger blev udført af billedkunstneren Allan Schmidt. Huset blev rost til skyerne og vist i adskillige magasiner, skriver arkitekt Anna Mette Exner i en gennemgang af husets arkitektur og fortid.

De eneste, der var kritiske var bønderne, der gennem deres medejerskab af fabrikken og huset var med til at betale. Her mente man godt, at mindre kunne have gjort det.

Villaen er bevaringsværdig
I dag, godt 50 år senere, ligger den legendariske villa ramponeret og slidt, mens de nybyggede boliger rejser sig rundt omkring på den tidligere fabriksgrund. Lokalplanen fastslår, at villaen er bevaringsværdig og skal genoprettes i samme placering og udseende som oprindeligt.

Så nu har A. Enggaard A/S sat villaen til salg via Danbolig i Aarhus Vest. Prisen er sat til 999.000 kr. for den 225 kvadratmeter store villa, der ligger på en 1468 kvadratmeter stor grund med en fantastisk udsigt over hele Brabrand.

Danbolig viser huset frem på søndag d. 10. marts kl. 12.30 og har i øvrigt åbnet for en budrunde, hvor man senest mandag d. 29. april kan indlevere sit bud på villaen.

Sådan blev direktørboligen præsenteret i arkitektur-tidsskrifter i 1960´erne. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen

Fortælling om optimisme og fremtidstro
Arkitekt Anna Mette Exner, Exner Arkitektur, har for A. Enggaard A/S lavet prospektet for salget og beskriver heri direktørvillaen som en ”flat roof bungalow’”, som blev opført i et tidstypisk formsprog af kubiske elementer og vandrette linjer.

”Arkitekturen lægger sig ind i landskabet, og rumligheder flyder sammen med naturen. Den spiller med naturens konkrete materialer, den hvide betons abstrakte flader og glasvæggenes usynlige grænser på kontraster mellem inde og ude, tung og let, lukket og åben”, skriver Anna Mette Exner og fortsætter:

”Villaens generøse arkitektoniske formsprog understøtter i dag fortællingen om den optimisme og fremtidstro, som prægede efterkrigstidens samfund.”

Lokalplanen fastslår, at det arkitektoniske udtryk skal fastholdes med facadematerialer og farveholdning som oprindeligt. Der må dog opføres yderligere 50 kvadratmeter boligareal, som i form, materialer og farver skal passe ind i den oprindelige arkitektur.

Danbolig inviterer til åbent hus i villaen på Høiriisgårdsvej 66 søndag d. 10.3. kl. 12.30-13.00. Læs mere om villaen på Danboligs hjemmeside.

Sådan så omgivelserne omkring Jaka-fabrikken ud i 1960´erne. Direktørboligen lå for sig selv bagest i billedet.
Direktørboligen anno 2019.
En kærlig hånd og en solid pose penge – så har man en dejlig bolig med en fantastisk udsigt.

Gymnaster sagde ja til million-projekt i Jaka-fabrikken

af

Fabriksbygningen har stået tom, siden Tulip lukkede produktionen i 2008. En spring- og motorikhal vil kunne åbne i 2021.

Brabrand IF Gymnastik fik fredag aften fuld støtte fra medlemmerne til at gå videre med et ambitiøst hal-projekt i den tidligere Jaka konservesfabrik. Projektet ventes at ville koste knap 35 millioner kroner. De cirka 80 fremmødte sagde endda ja til en lille stigning i kontingentet for at finansiere det indledende arbejde.

Der var klapsalver, konstruktive kommentarer og gode råd fra de mange fremmødte, da bestyrelsen for Brabrand IF Gymnastik fredag aften fremlagde forslaget om at indrette en spring- og motoriksal i den tidligere Jaka konservesfabrik på Høiriisgaardsvej.

Cirka 80 medlemmer var mødt op til spisning og efterfølgende generalforsamling i Brabrandhallen. Og de sagde klart ja til at gå videre med den ambitiøse plan. Samtidig var der fuld tilslutning til en stigning i kontingentet på 50 kr., hvilket vil give arbejdsgruppen cirka 50.000 kr. i foreløbig arbejdskapital.

Projekt til 34,6 mio. kr.
Den tidligere konservesfabrik er ejet af A. Enggaard A/S, som ønsker at indrette kultur- og sundhedshus i den 6500 kvadratmeter store bygning, og planerne om en spring- og motorikhal passer derfor byggevirksomheden perfekt.

Brabrand Gymnastik har dog erfaret, at det kan være svært at få økonomisk støtte, hvis man ikke selv ejer bygningen, og derfor har man bedt om og fået en pris på de knap 2000 kvadratmeter, spring- og motoriksalen vil optage i fabriksbygningen.

A. Enggaard A/S har regnet på tallene, og svaret lyder: 30,9 mio. kr. Dertil kommer udgifter på cirka 3,7 mio. kr. til indretning og redskaber. Den samlede pris vil altså ligge på cirka 34,6 mio. kr.

”Det er godt nok mange penge,” kom det som en refleks fra et af medlemmerne. Men det var først og fremmest driften af en spring- og motoriksal, der blev diskuteret:

Arbejdsgruppen vurderer forsigtigt, at der vil kunne skabes 1,1 mio. kr. i indtægter – mens udgifterne løber op i 1,3 mio. kr. Heraf udgør andelen af fællesudgifterne i til A. Enggaard A/S cirka 380.000 kr.

”Vi har sagt til Enggaard, at de er nødt til at se på tallene igen. Vi vil ikke kunne betale så stort et beløb”, sagde Grith Christensen og Thomas Overgaard Jørgensen fra projektgruppen.

Der var enighed om, at der er stor usikkerhed om driftsbudgettet, og at det kræver omhyggelig analyse.

Der var et flertal af ældre medlemmer blandt de 80 fremmødte, da Brabrand Gymnastik fredag holdt generalforsamling. Og de gav bred opbakning til at gå videre med projektet i den gamle Jaka-fabriksbygning.

Fondsansøgninger på vej
Med opbakningen fra medlemmerne går arbejdsgruppen nu i gang med at finde finansiering. Brabrand Gymnastik skal give Enggaard besked i begyndelsen af 2020. Projektet vil så kunne stå færdig i starten af 2021.

”Der er et kæmpe stykke arbejde, der skal gøres. Men vi er villige til at gøre, hvad der skal til for at få det til at lykkes”, sagde Grith Christensen.

Målet er at fonde vil finde projektet så interessant, at de vil finansiere hovedparten af millionbeløbet. Blandt andet vil man i Brabrand fokusere på at indrette de nye lokaler til senioridrætten i et omfang, man ikke tidligere har set andre steder i Danmark.

En del af udgifterne kan Brabrand Gymnastik finansiere med et rentefrit lån på op til 10 mio. kr. Desuden har gymnastikafdelingen selv en egenkapital på knap 500.000 kr. og håber at kunne samle lokal støtte på op mod en million kroner via crowdfunding, folkeaktier og ved overskud fra lokale arrangementer.

Alternativ: Udbygning ved Brabrandhallen
På generalforsamlingen fremlagde bestyrelsen også en alternativ byggeplan – hvis nu det store projekt i Jaka-fabrikken skulle kuldsejle.

”Vi vil gerne ud af gymnastiksalene og have mere samling på foreningen. Derfor er det vigtigt at have et alternativ, hvis det skulle gå i stå med Jaka”, forklarede bestyrelsesmedlem Janni Kikkenborg Rossel.

Som alternativ ønsker Brabrand Gymnastik at få en tilbygning ved Brabrandhallen, indrettet til spring og motorisk træning. Der var dog på generalforsamlingen enighed om, at Jaka-projektet er en klar førsteprioritet.

”Et projekt ved Brabrandhallen ville kunne trække ud i mange år. Det er mere overskueligt for os med en horisont på halvandet til to år i Jaka”, konkluderede Grith Christensen.

”Nu skal vi have spredt budskabet om, at det her er noget, vi brænder for.
Vi har brug for jeres opbakning til at gå videre. Der er et stort stykke arbejde at gøre endnu”, konkluderede Grith Christensen og Thomas Overgaard Jørgensen, som efterlyste faglig bistand inden for eksempelvis økonomi, jura og fundraising.

Læs også:

Brabrand IF vil lave spring- og motorikhal i gammel Jaka-fabrik

Den gamle JAKA- og Tulipgrund bliver til Høiriisparken

af

De 52 nye dobbelthuse ligger på kanten af skrænten på den tidligere fabriksgrund. Husene er tegnet af Årstiderne Arkitekter.

Først hed den JAKA, og så skiftede den navn til Tulip. Og i øjeblikket er den tidligere fabriksgrund ved at skifte karakter. Omdannelsen til et boligkvarter med 300 boliger er i fuld gang. Det nye kvarter i Brabrand får navnet Høiriisparken.

De første nybyggede huse i Høiriisparken bliver nu udbudt til salg af Danbolig Aarhus Vest. Det drejer sig om 52 dobbelthuse på hver 150 kvadratmeter. Husene ligger placeret længst væk fra jernbanen, op mod bakkerne.

Husene ventes at være indflytningsklar 1. marts 2019 og kommer til at koste mellem 3,7 og 3,9 millioner kroner.

I oplægget fra Danbolig bliver der slået på både nærheden til naturen og muligheden for at være en del af et lokalt fællesskab:

”Her bor du med skoven som nærmeste nabo og i gåafstand til både Brabrandstien og Brabrand Sø. Her får du og din familie luft og leverum omkring jer, men indgår samtidig i et helt særligt fællesskab med både ”fælleshus” og skønne fælles rekreative områder, der indbyder til hyggelige stunder og socialt samvær”, skriver ejendomsmæglerfirmaet.

Kulturhuset JAKA
Fælleshuset er den gamle fabriksbygning, hvor en gruppe arkitekter og andre fagfolk hele foråret har været i dialog med lokale foreninger og andre aktører om den mulige anvendelse. Det resulterede i juni i et visionskatalog for bygningen, der har fået det foreløbige navn ”Kulturhuset JAKA”.

De næste skridt i den proces er, at bygningssagkyndige i øjeblikket er i gang med at vurdere fabriksbygningens tilstand, efter at den har stået tom i 10 år.

”Bygningen bliver totalrenoveret og skal fremadrettet danne rammen om et levende og imødekommende hus med en blanding af funktioner og brugere. Det være sig forskellige institutioner og private aktører, som i fællesskab vil befolke et ”fælleshus” til glæde og gavn for hele områdets beboere”, skriver Danbolig i præsentationsmaterialet.

Piloten Holger Høiriis fra Brabrand blev berømt for sin flyvning over Atlanten og tjente senere til livets ophold ved at levere luftakrobatik under navnet “Hold your horses, Hoiriis”.

Piloten Holger Høiriis
Dobbelthusene er første etape af boliger i det nye område boligområde. I salgsmaterialet trækkes der tråde helt tilbage til istiden, hvor det kuperede og karakteristiske landskab blev skabt og formet af gletsjere og smeltevandsfloder.

Danbolig forklarer også baggrunden for navnet Høiriisparken: Holger Høiriis blev født på Høiriisgård i Brabrand, og fløj d. 3. juli 1931 over Atlanten som den første danske pilot nogensinde.

”Efter den transatlantiske flyvning landede han på en pløjemark uden for Brabrand til stor jubel fra beboere fra hele oplandet. Den gamle Brabrand-dreng boede til sin død i USA, hvor han blev en anerkendt pilot. Han tjente blandt andet penge ved at underholde med luftakrobatik ved forskellige flyveopvisninger, hvilket gav ham øgenavnet “Hold your horses, Hoiriis”.”

Også JAKA Bov har sin plads i salgsmaterialet. Tilbage i 1954 startede Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A. – også bedre kendt som JAKA, produktionen op på grunden. Fabrikken lukkede i 2008.

Luft mellem husene
Det er Årstiderne Arkitekter, der har tegnet boligerne i forskudte plan, der rent visuelt vil lægge sig ind i skrænten. Arkitekterne har taget afsæt i begreberne ”luft og leverum”, forklarer Danbolig.

”Ude kommer det blandt andet til udtryk i selve placeringen af boligerne. Dobbelthusene er nemlig placeret med en afstand på minimum fem meter, så den omkringliggende natur og skov kan gro naturligt ind mellem husene, og på den måde sikre, at der samtidig skabes en privat sfære omkring den enkelte bebyggelse”.

I en tidligere udgave af artiklen stod Nybolig angivet som udbyder af boligerne. Det er en fejl. Det er Danbolig, der udbyder de 52 dobbelthuse til salg. Beklager fejlen.

Et overblik over området, hvor de 52 boliger bagest i området som de første bliver klar. Yderst til højre ligger den gamle fabriksbygning.

Visioner for Kulturhuset Jaka har fået fast form

af

Kulturhuset Jaka. Det er den foreløbige arbejdstitel for den tidligere konservesfabrik, der i løbet af de næste par år kan komme til at huse mange forskellige aktiviteter i Brabrand. I denne uge blev et visionskatalog for den knap 7000 kvadratmeter store bygning færdigt.

Siden nytår har en gruppe arkitekter og andre fagfolk været i dialog med lokale organisationer og borgere om værdier og visioner for anvendelsen af den tidligere Jaka- og Tulipfabrik. Nu er ideerne og diskussionerne samlet i et visionskatalog, der er trykt og udleveres til alle interesserede.

Værdier som ”dannelse” og ”krop og sind” bliver de overordnede værdier, der samler visionen for huset, og som skal være pejlemærker for den videre udvikling.

De to arkitekter Peter Skjalm og Anders Lyhne forklarer i kataloget, at dannelsen for eksempel kunne være at lade de unge i Brabrand tage en slags selvstyre og være med til at drifte dele af husets funktioner. Lade dem være entreprenører og derved tage ansvar og ejerskab.

”Krop og sind” kunne eksempelvis være rum til stilhed, yoga, meditation – eller bevægelsesaktivitet som gymnastik, zumba eller fitness.

”Her ser vi en oplagt mulighed for, at huset kan supplere den allerede stærke idræt, som findes i Brabrand”, skriver de.

Endelig ser de ”kost og ernæring” som endnu et vigtigt spor i husets videre udvikling. Det kunne for eksempel være etablering af et fælleskøkken med tilknyttet madskole og madklubber for børn, unge og voksne i Brabrand.

Det fælles tredje
De næste skridt for de to arkitekter bliver at tegne et udkast til, hvordan fabriksbygningen konkret kan anvendes til de projekter, der foreløbig tegner sig.

Visionskataloget beskriver dog allerede en grundlæggende idé om, at bygningens centrale hoveddel i fire etager kan blive et midtpunkt for det, arkitekterne kalder ”et fælles tredje”. Med det ener de et område, der kan supplere de specifikke aktiviteter i huset og være med til at skabe liv og fællesskab mellem husets brugere.

Især 3. og 4. etage i hovedbygningen rummer med ovenlys og et stort åbent rum store muligheder. De to etager ser arkitekterne som centrale for husets liv og som et supplement for de eksisterende kultur-institutioner i Brabrand.

Sådan har arkitekterne visualiseret ideen om “det fælles tredje”, der skal være med til at samle kulturhusets brugere på tværs af aktiviteter.

De seks projekter
Arkitekterne har stadig en liste på seks aktører, de ønsker at fortsætte samtaler med. De seks aktører er
• De Blå Spejdere
• Svømmehallen Spanien
• Brabrand IF Gymnastik
• Aarhus Kommune
• Engdalskolen
• Birks Køkken

At processen endnu er åben, er samtalerne med Engdalskolen et eksempel på. Skolen er interesseret i at have lokaler, men det er endnu ikke defineret, præcis hvad de skal anvendes til, eller hvordan de skal indrettes.

”Vi vil rigtig gerne have Engdalskolen med. Skolen er meget bredt repræsenteret i lokalområdet og er derfor en oplagt aktør her. Vi har drøftet en række forskellige muligheder, blandt andet indretningen af helt nye former for læringsrum”, siger Peter Skjalm og henviser til begrebet dannelse som et bærende element i huset.

500 eksemplarer af visionskataloget
Der er trykt 500 eksemplarer af visionskataloget, der udleveres til alle, som er interesserede i projektet. Desuden får de kommende købere af områdets nye boliger også et eksemplar.

Har I fået det ud af Bylivskontoret, I havde håbet på?
”Vi har fået bekræftet, at et overordnet værdisæt omkring dannelse og krop og sind hænger fint sammen med og underbygger den nuværende kultur i Brabrand. Alle de borgere og aktører, vi har talt med, har bekræftet, at der er noget i det fortæller Peter Skjalm Det er vi enormt glade for”, siger Anders Lyhne.

Arkitekterne kan komme i tanker om én person, som gennem forløbet har været stærkt kritisk over for projektet. Ellers har reaktionerne kun været positive.

”Det med at lave bylivskontor og holde åbent hver onsdag har fungeret helt vildt godt, især i forhold til at vi har kunnet invitere folk ind. Kontoret har i mindre grad været opsøgt af borgere, som lige er kommet forbi”, tilføjer han.

Plads til det uforudsete
De seks nævnte aktører vil ikke være i stand til at fylde huset, endsige lægge den nødvendige husleje. Men det ser de to arkitekter ikke som et problem.

”For hele processens skyld er det rigtig fint, at det hele ikke straks er fyldt op. Så er der basis for, at projektet kan udvikle sig. Der er plads til de uforudsete ting”, siger de.

Nu vil de med visionskataloget i hånden invitere yderligere interesserede aktører til møde om planerne.

Peter Skjalm og Anders Lyhne skal inden sommerferien præsentere eksempler på, hvordan fabriksbygningen kan anvendes til de skitserede projekter. De kan i øvrigt fortsat træffes hver onsdag i Bylivskontoret på Høiriisgaardsvej 1.

Gasværket er presset på økonomien og appellerer til Aarhus Byråd

af

Det kommende multi-kulturhus i den gamle Jaka-fabrik vil kunne huse større koncerter og teaterforestillinger, men den intime stemning på Det gamle Gasværk, kan man formentlig ikke genskabe, sagde formd for Gasværket, Børge Bang, på generalforsamlingen. Billedet er fra en lokalhistorisk aften i vinteren 2018. Det er Børge Bang stående til højre i billedet.

Brabrands kulturhus Det gamle Gasværk klarer sig fortsat nogenlunde økonomisk, men situationen er ikke gunstig. Lejeindtægten har i de sidste par år været faldende, og samtidig tynger huslejen på 136.000,- til Aarhus Kommune. Så derfor er det ikke i øjeblikket penge til at gennemføre en tiltrængt opfriskning af huset, forklarede gasværkets formand Børge Bang på generalforsamlingen mandag aften.

I regnskabsåret 2016/17 havde Det gamle Gasværk den laveste lejeindtægt nogensinde, og i det seneste år faldt lejeindtægterne yderligere cirka tre procent. Det betyder, at huset set i forhold til den gennemsnitlige ”normale” lejeindtægt mangler godt 20.000 kr. i kassen i det forløbne regnskabsår.

Især i de første måneder af 2018 var udlejningskalenderen usædvanlig tom. I februar og marts lå udlejningen kun på 25 % af normalen.

”Der er stadig i andre perioder pres på udlejningen, og vores indtjening er stadig sådan, at vi er i stand til at drive forretningen nogenlunde fornuftigt”, sagde formand Børge Bang i sin beretning.

Huslejesagen venter på Aarhus Byråd
Bestyrelsen for Det gamle Gasværk har i flere år forsøgt at få Aarhus Kommune til at fjerne en årlige husleje på 136.000 kr. og på den måde behandle Brabrands kulturhus på lige fod med Elværket i Åbyhøj, der ikke betaler husleje til kommunen.

Børge Bang fortalte på generalforsamlingen, at gasværket har haft et møde med den nye rådmand for Teknik og Miljø, som Gasværket hører under, Bünyamin Simsek. Han havde forståelse for sagen, men forklarede, at Teknik og Miljø ”ikke kan drive kulturpolitik”, og derfor skal sagen i byrådet.

Gasværkets bestyrelse har fremsendt udførligt materiale til Aarhus Kommune og håber nu på en behandling i byrådet først på efteråret.

”Jeg har ikke rigtigt fantasi til at forestille mig, at Aarhus Byråd ikke vil tage sagen
alvorligt”, sagde Børge Bang.

Indtil videre må gasværket udskyde en tiltrængt opfriskning af huset både udendørs og indendørs, til økonomien er bedre.

Debat om bopælskrav
For at skabe et bredere grundlag af lejere fremlagde bestyrelsen et forslag om, at også personer, som ikke bor i Brabrand, kan leje Det gamle Gasværk. De nuværende regler begrænser udlejningen til indbyggere i Brabrand eller til personer med tilknytning til Brabrand.

En lang og grundig debat afslørede betydelig modstand mod forslaget. Der blev fremlagt flere gode argumenter for at fastholde bopælskravet, og bestyrelsen valgte derfor at trække forslaget tilbage.

Gasværket i dialog om Jaka-kulturhus
Endelig nævnte formand Børge Bang, at Det gamle Gasværk er i dialog med en gruppe af arkitekter, som er i gang med at afsøge grundlaget for et kommende kulturelt kraftcenter i Jakas gamle fabriksbygninger på Høiriisgaardsvej.

”Det er tanken, at huset skal være fungerende i løbet af 2-3 år. Selv om grundtanken med projektet er et multi-kulturhus, så ser jeg personligt ikke huset som en direkte konkurrent til Gasværket, men mere som en ny samarbejdspartner”, sagde han.

”Huset vil kunne nogle ting, som Gasværket ikke kan, alene i kraft af sin størrelse og lokalemæssige muligheder, og man kan sagtens forestille sig, at for eksempel en teaterforening kan få bedre udfoldelsesmuligheder, end vi kan tilbyde i Gasværket. Men omvendt kan Gasværket også noget, som et stort kulturcenter ikke kan hamle op med, bl.a. det at skabe intimitet omkring et arrangement”.

Nyt møde d. 6. juni
Børge Bang mente eksempelvis ikke, at det ville give mening at flytte Jazzværkets koncerter til et større hus. Omvendt kunne man i Gasværket sagtens i ny og næ være interesserede i at lave et stort arrangement, som det nuværende hus ikke kan rumme.

Men en del af de nuværende aktiviteter, som Gasværket huser i dag, har bestyrelsen svært ved at se flyttet over i den tidligere Jaka-fabriks bygninger, og derfor ønsker Gasværket ikke at gå fuldt og helt ind i projektet og nedlægge det nuværende kulturhus.

Gasværkets bestyrelse skal mødes igen med arkitekt Peter Skjalm, Bydelskontoret, den 6. juni, og forventer dér at komme tættere på en fornemmelse af, hvad det nye kulturhus kommer til at indeholde.

Udviklingen i Gasværkets indtjening fra leje af kulturhuset er faldet de sidste par år. Den røde linie er den gennemsnitlige indtjening over husets 16-årige levetid.

Seks aktører er interesserede i at gå ind i den gamle Jaka-fabrik

af

Arkitekt Peter Skjalm med en demo-version den trykte udgave af visionskataloget, der kommer til at beskrive indhold og rammer for den gamle konservesfabriks fremtid i Brabrand. “Kulturhuset Jaka” er blandt de navne, der har været foreslået til fabriksbygning.

Over hundrede Brabrand-borgere har i de seneste måneder været på besøg i Bylivskontoret på Høiriisgaardsvej. Nu går de fire fagfolk på kontoret i gang med at samle ideerne til, hvordan den gamle konservesfabrik kan komme Brabrand til gavn i fremtiden. Midt i maj ligger et visionskatalog klar for anvendelse af bygningen.

I sidste uge var Brabrands unge inviteret til visionsaften på Bylivskontoret, og 12 mødte op. 11 drenge og en enkelt pige. De bød ind med nye ideer til, hvordan den gamle konservesfabrik, der først hed Jaka og senere Tulip, kan anvendes.

De luftede blandt andet ideer om en skaterbane og et åbent værested for unge. Alt blev noteret ned og hængt op på væggen sammen alle de andre ideer, der er kommet ind de seneste måneder.

Kan ideerne finansieres?
Desuden har en række organisationer og institutioner, som tidligere har vist interesse for at engagere sig i en udvikling af fabriksbygningen, været på besøg endnu en gang. Denne gang for at diskutere deres konkrete ideer i den overordnede ramme, der tegner sig for bygningen.

”Møderne er overordnet set gået rigtig godt. De fleste af aktørerne kan se sig selv i det her. Men som i alt andet projektarbejde kommer tiden også til den konkrete og lidt hårde fase, hvor det skal vise sig, om ideer kan realiseres. Den fase, hvor vi skal snakke økonomi og antal kvadratmeter, er vi ved at nærme os nu”, siger arkitekt Peter Skjalm, Rum3, som leder arbejdet i Bylivskontoret.

I løbet af de kommende uger inviteres de seks aktører, der stadig er varme på ideen, derfor til et tredje møde. Her skal der blandt andet snakkes finansiering: Vil de faktisk kunne skaffe pengene til at realisere deres ideer?

Seks navne er stadig på listen
Peter Skjalm nævner disse seks aktører, som stadig er meget interesserede:
• Brabrand IF – der vil indrette motorik- og springsal
• De blå spejdere
• Engdalskolen
• Aarhus Kommune – der vil placere en daginstitution i fabriksbygningen
• Badeanstalten Spanien – der har planer om bl.a. tyrkiske bade
• Birks Køkken

Blandt de nævnte interessenter har Birks Køkken ikke tidligere været nævnt. Benjamin Birk har omdannet et tidligere testlaboratorium på den gamle sojafabrik på Sydhavnen i Aarhus til madskole for børn, voksne og virksomheder. Når der ikke er kursister på besøg, fungerer lokalerne som bageri, hvor der bages brød til nogle af byens kaffebarer.

Peter Skjalm ser Benjamin Birk som manden, der også i Brabrand kan skabe de helt rigtige rammer for gastronomi, madkurser og unges iværksætteri i den gamle konservesfabrik.

Der er lagt op til en driftsmodel, hvor omkring 70-75% af bygningens driftsudgifter er finansieret af aktørerne, der bruger huset, mens de sidste 25% vil kunne finansieres af A. Enggaard. Der er ikke lagt op til, at bygningen kan indeholde detailhandel og anden rent kommerciel virksomhed.

Visionskatalog klar i maj
Fabrikken har ligget øde hen, siden Tulip International i 2008 lukkede og slukkede for produktionen af kødkonserves. Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S har overtaget hele fabriksområdet og er i gang med at bygge 300 boliger. Aarhus Kommune har besluttet, at selve fabriksbygningen skal bevares.

A. Enggaard har projektansat to arkitekter og en procesdesigner til at finde frem til en model for, hvordan fabrikken kan anvendes fremover. Siden januar har de haft fast kontortid på Høiriisgaardsvej og har også afholdt flere møder, hvor Brabrand-borgerne kunne komme med forslag.

Midt i maj afleverer de et visionskatalog med en samlet beskrivelse af den overordnede idé for udvikling af fabriksbygningen samt et overblik over, hvordan de 6500 kvadratmeter kan disponeres. Kataloget trykkes og bliver bredt tilgængeligt.

Efter sommerferien kan det klassiske arkitektarbejde med at tegne huset gå i gang, og renoveringen af den gamle fabrik kan så starte – dog formentlig først i 2019.

Artiklen er redigeret d. 25. april 2018.

Brabrand-borgere: Fabriksbygning kan blive et aktiv – hvis folk kan komme til den

af

Der var trangt på det lille kontor i kælderen på Høiriisgaardsvej 3, da omkring 30 Brabrand-borgere mødte op til visionsmødet i går. Her samler procesdesigner Thea Green op på de mange forslag, gruppearbejdet resulterede i.

Den gamle konservesfabrik på Høiriisgaardsvej kan blive et stort aktiv for hele Brabrand. Men hvis det skal ske, er der behov for at skabe forbindelse direkte til de andre områder i bydelen. Det var et af de mest markante budskaber, da omkring 30 Brabrand-borgere onsdag d. 28.2. var samlet for at diskutere visionerne for bygningen.

Før i går var idévæggen i bylivskontoret på hjørnet af Truevej og Høiriisgaardsvej tyndt besat, men det er den ikke længere. Masser af stikord blev skrevet ned på sedler og hængt op på væggen. Så når de fire fagfolk på kontoret møder igen, er der masser af at gå i gang med at se nærmere på.

Bylivskontoret, der er etableret af byggefirmaet A. Enggaard A/S, havde inviteret til visionsmøde for alle interesserede – med mulighed for at komme med ideer til anvendelsen af den tidligere JAKA konservesfabrik.

Det blev to meget engagerede timer, hvor alle fornøjet diskuterede og vendte mulige ideer. Deltagerne gik hjem med et smil på læben, dog med et enkelt dryp malurt i bægeret: Mange havde set frem til en rundvisning i den nedlagte fabriksbygning, men af sikkerhedsmæssige årsager havde bylivs-folkene fået nej til at tage folk med på rundtur i bygningen.

”Tusind tak skal I have! Det har været rigtig dejligt at opleve jeres opbakning og interesse. Jeg vil ikke sige, at vi er blevet meget overraskede over forslagene, men vi blevet bekræftet i, at vi arbejder i den rigtige retning”, sagde arkitekt Peter Skjalm sammenfattende, før alle gik hjem.

Koncerter og naturvejledning
Måske kan et kommende trinbræt for at stige på regionaltoget etableres i tilknytning til den tidligere konservesfabrik? Og hvad med en scene til større koncerter eller et center for naturvejledning?

Det var nogle af de anvendelsesmuligheder, der blev foreslået på mødet. Der blev også nævnt forsamlingshus-funktioner, café og restaurant og meget mere.

Overordnet set blev der advaret mod at indrette et hus målrettet aktiviteter for en bestemt aldersgruppe. Der var i stedet enighed om at forsøge at gøre det til et sted, der bygger bro på tværs af køn, alder og baggrund.

Et lille udpluk af de mange sedler, der nu pryder idé-væggen på bylivskontoret.

”Gør noget ved infrastrukturen!”
Og aktiviteterne må meget gerne foregå både ude og inde. På alle tider af året. Og meget gerne i de fleste af døgnets timer. Men det dukkede hele tiden op: Silkeborgvej og jernbanen er en barriere, der deler byen og risikerer at bremse mulighederne for at gøre bygningen til et samlingssted for hele området.

”Der mangler sammenhæng i Brabrand. Når man tænker på hvor mange mennesker der hver dag skal på tværs af Silkeborgvej og jernbanen, er det helt utroligt at der er så få muligheder for at krydse de to barrierer”, sagde en af deltagerne.

”Hvis bygningen skal blive et aktiv for hele Brabrand, skal folk kunne komme til den. Som det er nu, er det svært for de fleste at komme herind. Hvis A. Enggaard vil give noget tilbage til bydelen, er det en rigtig god idé at gøre noget ved infrastrukturen omkring området”, lød en opfordring fra en anden deltager.

Arkitekterne Anders Lyhne og Peter Skjalm understregede indledningsvis, at veje, tunneller og anden infrastruktur ikke hører under dem. Men de noterede sig de mange kommentarer om netop dette, og Anders Lyhne berørte emnet i sin opsamling:

”Den her barriere bliver ved med at dukke op i jeres bemærkninger, og der er også blevet talt om anlæg af en sti til at forbinde området med andre dele af bydelen. Spørgsmålet er, om man kan slå en krølle på alle de ting og få bundet det hele sammen?”

Kommercielle virksomheder ikke vejen til at skabe fællesskaber
Undervejs blev der spurgt en del ind til, hvad der kan være i huset – og hvad der ikke er mulighed for.

Arkitekt Peter Skjalm indledte ved at sige, at der er lagt op til en driftsmodel, hvor omkring 75% af husets driftsudgifter er finansieret af aktørerne, der bruger huset, mens de sidste 25% muligvis vil kunne finansieres af A. Enggaard. Han understregede, at man ikke satser på detailhandel og anden rent kommerciel virksomhed.

Flere mødedeltagere stillede spørgsmål til netop det, hvilket fik bylivskoordinator Camilla Juul Sørensen, A. Enggaard A/S til at forklare:

”Det er ikke, fordi vi ser noget forkert i kommercielle virksomheder som sådan. Vi tror bare ikke, det er det rigtige for at skabe fællesskaber i huset her.”

Mødedeltagerne blev delt i grupper, der livligt diskuterede fabriksbygningens muligheder, her instrueret af procesdesigner Thea Green.

Tyrkiske bade og en spring- og motorikhal
Der blev også fra fagfolkene lagt vægt på ikke at genskabe noget, der allerede findes – enten i Brabrand eller Aarhus-området som sådan. For eksempel blev et forslag om at lave en ny udgave af det kreative miljø på Godsbanen skudt ned: ”Aarhus er alt for lille til det”, konstaterede Peter Skjalm.

Han nævnte selv Statens Værksteder for Kunst som et eksempel på en meget velkommen lejer.

”Statens værksteder skal flytte ud, og det vil da være helt oplagt, at vi inviterer dem til at etablere sig her,” sagde arkitekten, som også er begejstret over interessen fra Badeanstalten Spanien, som ønsker at etablere tyrkiske bade i fabriksbygningen.

Desuden arbejder Brabrand IF´s gymnastikafdeling med tanker om at indrette en spring- og motoriksal i bygningen, og Aarhus Kommune vist interesse for at etablere en børneinstitution.

Folkene i bylivskontoret arbejder nu videre med de mange ideer og understregede på mødet også, at alle er velkomne til at komme på besøg på kontoret og bidrage med deres ideer. Kontoret er åbent om onsdagen kl. 10-17.

Krop og bevægelse, kost og velvære er hovedtemaerne i bydelskontorets arbejde for at finde en samlet vision for den tidligere konservesfabrik. Her viser arkitekt Anders Lyhne retningen sammen med kollega Peter Skjalm.

Tidligere ansatte: JAKA-navnet må ikke blive glemt

af

JAKA under opførelse i 1953. Fabrikken var topmoderne og bidrog kraftigt til at øge eksporten af danske landbrugsprodukter. I 1990 blev virksomheden lagt ind under Tulip International. (Foto: Arkiv.dk)

”Tulip-grunden” og ”den gamle Tulip-fabrik” har Aarhus Kommune, medierne og byggeselskabet A. Enggaard A/S døbt området på Høiriisgaardsvej, hvor der nu bygges 300 boliger. Men navnet Tulip klinger negativt i mange Brabrand-borgeres ører. Man ønsker i stedet fabrikkens oprindelige navn, JAKA, fremhævet.

”Jeg arbejdede der i 14 år både i JAKA-tiden og da det blev til Tulip, og for mig er fabrikken i Brabrand JAKA.”

Sådan lyder en af kommentarerne i Facebook-gruppen Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv, hvor navnet på den tidligere konservesfabrik og kommende aktivitetshus i den seneste uge er blevet debatteret.

”Jeg ved godt, at Tulip tog over på et tidspunkt, men er der nogen i Brabrand, der kender og omtaler det som andet end JAKA”, spørger en tidligere Brabrand-borger, Kurt Baagø, i gruppen. Og svarene i de mange kommentarer er fuldstændig entydige: Det er JAKA-navnet, alle forbinder fabrikken med: Forkortelsen for Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik Amba.

”Tulip har ikke bidraget med noget positivt”
Det er også budskabet fra Gunnar Jensen, Brabrand, som i 20 år – fra 1972 til 1992 – var ansat i virksomhedens økonomiafdeling. Hans kone var ansat hele 38 år i receptionen.

”Det falder mig meget for brystet at kalde bygningen for ”Tuliphuset”. Jeg har set JAKA vokse op til en omsætning på 1,5 milliard og ca. 550 ansatte. Tulip har ikke bidraget med noget positivt overhovedet. Man overtog en fantastik arbejdsplads med virkelig gode produkter, og så lukkede man fabrikken ned”, siger Gunnar Jensen.

Han reagerer på invitationen til det møde, det nyetablerede bylivskontor på grunden har inviteret til i morgen, onsdag kl. 17-19. I invitationen betegnes den tidligere konservesfabrik som ”Tuliphuset”.

”Efter min mening har Tulip ikke nær den samme ære af fabrikken, som JAKA havde. Man har kun ladet bygningerne ødelægge og forfalde. JAKA, til gengæld, stod for fornyelse og udvikling: Der blev blandt andet udviklet nye fødevare-teknologier, der stadig anvendes i dag”, siger Gunnar Jensen.

Han nævner blandt andet en særlig teknik til at pakke frisk kød, sådan at det ikke bliver gråt og kedeligt i køledisken. Han fremhæver også dybtræks-teknikken og de såkaldte slicede pålægsprodukter. Alt dette blev udviklet i JAKA´s udviklingsafdeling.

”Efter min mening har Tulip ikke nær den samme ære af fabrikken, som JAKA havde. Man har kun ladet bygningerne ødelægge og forfalde. JAKA, til gengæld, stod for fornyelse og udvikling”, siger Gunnar Jensen, som arbejdede i virksomheden fra 1972 til 1992.

Intet er besluttet endnu
”Rigtig mange i Brabrand taler om, at området og fabriksbygningerne i hvert fald ikke bør hedde noget med Tulip. Man kan måske godt kalde området noget med Tulipgrund. Men der bør bestemt stå noget med JAKA på facaden”, siger Gunnar Jensen.

Han besøgte i sidste uge bylivskontoret, der ligger i et hus på hjørnet af Høiriisgaardsvej og Truevej, og talte med arkitekt Peter Skjalm og procesdesigner Thea Green.

De lyttede begge opmærksomt til Gunnar Jensens bemærkninger og svarede, at navnene på området og den tidligere fabriksbygning på ingen måde ligger fast. Der har været mange forslag oppe at vende, men intet er besluttet endnu.

Så måske er der håb endnu for de, der mener, at JAKA-navnet bør æres ved at indgå i navnet, når den tidligere konservesfabrik på et tidspunkt genopstår med nyt indhold. Som en af dem skriver på Facebook:

”Det er JAKA før, nu og for altid. Ellers kan personalet jo ikke hedde jakanesere. Er der nogen, der har hørt om tulipnesere?”

Fra udslidt konservesfabrik til mødested for hele Brabrand?

af

Den øverste del af den tidligere konservesfabrik er totalt raseret af en brand for nogle år siden. Arkitekt Peter Skjalm er dog begejstret for de muligheder, tag-etagen rummer.

Brabrand – kom med jeres viden og gode ideer! Opfordringen kommer fra en gruppe arkitekter og andre fagfolk, som de kommende måneder samler forslag og løse tanker om anvendelsen af den tidligere konservesfabrik. Afsættet er 6500 kvadratmeter muligheder og en vision om at skabe et sted til glæde for hele bydelen.

Når man står i toppen af den tidligere Tulip-fabrik med en fantastisk udsigt over hele bydelen og Brabrand Sø til den ene side og de træklædte bakker til den anden side, tænker man, at det her kan blive stort.

Det er en kæmpe mulighed. I enhver forstand. Godt nok er den tidligere fabriksbygning i en sølle forfatning. Kun graffiti-malere og hærværksmænd har i de senere år brugt bygningen, der trænger til mere end en kærlig hånd. Og toppen er totalt raseret af en brand. Men her er rum til utallige aktiviteter.

Fabriksbygningen ligger lige nu som en enorm strandet hval midt i området, mens maskiner kører rundt og flytter jord og forbereder byggeriet af 300 boliger. Lokalplanen fastslår, at fabriksbygningen skal bevares.

”Bygningen er helt smadret nu, men den kan helt klart et eller andet,” siger arkitekt Peter Skjalm, som viser rundt på den tidligere fabrik. Han er en del af det team, byggefirmaet A. Enggaard har bedt om at afsøge anvendelsesmulighederne.

Fabriksbygningens tredeling
De kalder det ”hovedskibet”. Den centrale højloftede hal midt i den gamle fabriksbygning ligger og nærmest råber på at blive rammen for nye fællesskaber i Brabrand. Et fællesområde fyldt med aktivitet inden for eksempelvis sundhed, bevægelse.

Så er der sidefløjenes mange mindre lokaler, der på ingen måde er små, men bare mindre prangende end hovedskibet. Her kan blive plads til en mangfoldighed af forskellige aktiviteter, både kommercielle og foreningsbaserede.

Og endelig er der den fælles indgang til herlighederne. En stor søjlebåret foyer, der kan fungere som samlingspunkt og introduktion til det hele.

Og hvad skal det hele så ende med? Arbejdende værksteder, kreative virksomheder eller gallerier? Rum til kropslig aktivitet? Gastronomi?

”Vi skal skabe en robust og varig driftsmodel. En kombination af noget, der er kommercielt og noget, der ikke er det. Noget for det nære kvarter, noget for Brabrand og måske også noget, der er helt kommercielt”, sagde direktør Asger Enggaard, A. Enggaard A/S, til Aarhus Stiftstidende i december 2017.

Man har et fantastisk kig ud over hele Brabrand fra toppen af den tidligere konservesfabrik.

På dannelsesrejse i Brabrand-området
Foreløbig er alt kun løse tanker og nedskrevne ord på papirslapper. I bylivskontoret på hjørnet af Truevej og Højriisgaardsvej bliver alle ideer og forslag frem til maj samlet sammen. Her kan du hver onsdag møde disse fire fagfolk:

• Peter Skjalm, arkitekt i Rum3 Studio.
• Thea Green, procesdesigner i Labland Architects, cand. mag. i oplevelsesøkonomi.
• Anders Lyhne, arkitekt, Årstidernes Arkitekter
• Camilla Juul Sørensen, bylivskoordinator i A. Enggaard A/S.

Med deres forskellige fagligheder er de i fuld gang med samtaler med borgere i Brabrand-området udforske mulighederne på et overordnet niveau: Hvilke værdier skal kendetegne stedet?

De kalder det selv ”en dannelsesrejse”, hvor de først samler impulser i lokalområdet. En prolog for arkitekternes arbejde med at skabe rum og rammer for de mennesker, der fremover kommer til at anvende den tidligere fabrik.

”Vi skal forsøge at opdage de muligheder, man ikke umiddelbart kan se. Og det tager den tid, det tager. Man kan sammenligne opgaven med at have en masse bolde at jonglere med. Det er ikke alle bolde, der passer med de andre bolde. Men pludselig falder nogle ting på plads, og man kan se nye muligheder”, siger arkitekt Peter Skjalm.

Han og tegnestuen Rum3 Studio har gjort det til et speciale at transformere gamle bygninger. I det arbejde er det vigtigt for ham at opholde sig i området, og Peter Skjalm går tit en tur rundt i den gamle fabrik, før han går i gang med dagens arbejde på bylivskontoret.

Ikke bare mikrofonholdere
I første omgang er det samspillet med borgere, foreninger og andre aktører i bydelen, der leverer brikker til det enorme puslespil. Alle er velkomne med deres ideer og tanker.

”Vores opgave er at få folk til at reflektere og tale sammen. Og vi skal ikke kun være mikrofonholdere, men kan også godt finde på at stikke lidt til folk og udfordre dem på, hvad en idé kan og skal,” fortæller Thea Green.

Børn- og Unge-rådmand Thomas Medom har været på besøg. De blå spejdere i Brabrand har også været her, og det samme har repræsentanter for Brabrand IF, Badeanstalten Spanien og Engdalskolen. Enkelte borgere har også været forbi og fortælle om deres visioner. Men processen er faktisk først lige begyndt, og Thea Green og Peter Skjalm, håber, at mange andre også vil komme forbi og give deres besyv med.

”Vi forventer, at folk også vil bidrage og engagere sig i det videre arbejde. Det er jo ikke sådan, at de skal renovere bygningen selv – men de skal bidrage med deres engagement og indsigt”, forklarer de.

I sidste ende er der ikke frit valg på alle hylder. Dels skal huset fungere som én helhed. Og dels skal både renovering og drift kunne finansieres. Sandsynligvis skal hovedparten af pengene findes andre steder end i A. Enggaard´s pengekasse.

Arkitekt Peter Skjalm ser mange muligheder i den søjebårne indgang til den tidligere fabrik. Det kan blive en samlende introduktion til hele huset.

Hvad det skal ende med
På den ene væg hænger spredte sedler med stikord på. Det er idé-banken. Kontorets gæster skriver deres tanker som stikord på små sedler, der så bliver hængt op på væggen.

”Vores opgave er at samle en god håndfuld interessenter, som har tilkendegivet, at de er interesseret i at bidrage, og som også kan være med til at gøre projektet økonomisk bæredygtigt.”

Sidst i apr lukker bylivskontoret den del af processen ned med udformning af et visionskatalog for bygningen. Thea Green og Peter Skjalm understreger, at modtagerne af dette katalog ikke kun er A. Enggaard A/S, men også de mennesker, virksomheder og foreninger, som har vist interesse for at bidrage.

Denne artikel er en del af en serie, Vores Brabrand bringer om byggeriet i og omkring den gamle pålægsfabrik. Du kan læse den første artikel her

Onsdag d. 28. Februar har bylivskontoret indkaldt til visionsaften og rundvisning på den gamle fabrik. Du kan tilmelde dig arrangementet på tg@lablandarchitects.com senest i morgen, fredag.

Du kan også besøge bylivskontoret i huset på hjørnet af Truevej og Høiriisgaardsvej på onsdage mellem kl. 10 og 17 indtil udgangen af april. Det er en god idé at have ringet på forhånd. Du kan træffe arkitekt Peter Skjalm på 2282 4141.