Far og søn, Helge og Michael Jørgensen, har 1. april drevet malerfirmaet af samme navn i 50 år. De blev begge selvstændige som 28-årige. Den ukuelige optimist Helge og den mere forsigtige Michael. Begge har de valgt at leve det meste af deres liv i Brabrand og har begge engageret sig stærkt i lokalsamfundet.
”Jeg begyndte som bydreng, og jeg slutter som bydreng,” siger 78-årige Helge Jørgensen med et stort smil.
Som 11-årig var det ham, der bragte varer ud for den daværende købmand i Søvangen – længe før han som 28-årig stiftede sin egen malervirksomhed. Her kan han nu – 50 år senere – se sin søn, Michael Jørgensen, drive virksomheden videre i den samme ånd, som han startede den.
Og bydreng – den opgave har han i de senere år med glæde taget på sig igen, når der lige har været et ærinde, der skulle ordnes i virksomheden.
Nu kniber det mere med helbredet, og der er blevet længere imellem, at Helge lige kigger forbi malervirksomheden på J.P. Larsens Vej. Her kan han notere sig, at virksomheden med 11 ansatte er i god gænge.
”Han spørger som regel lige til, om vi har nok at lave. Det var ligesom, når vi mødte min farfar: ”Nå, Michael, har I nok at lave? Hvor mange er det I er?” Så behøvede vi ikke at snakke mere om det,” fortæller Michael med et smil.
Og virksomheden går godt og stabilt. Både Helge og Michael kender dog til spekulationerne over, om der nu er opgaver nok til de ansatte – også i næste uge, når andre maleropgaver nærmer sig færdiggørelse.
”Det er jo en livsstil. Vi kan ikke bare stemple ud og tage til Australien, når det er koldt herhjemme. Vi har haft to store familierejser, og de har begge ligget i juli”, siger Michael.
Ikke et bevidst valg
Både Helge og Michael var 28, da de blev selvstændige. For dem begge var det lidt af en nødvendighed. Helge havde problemer med fysikken og så muligheden for at fortsætte på arbejdsmarkedet ved at stifte egen virksomhed.
Og Michael måtte ligeledes i en ung alder træde til, da hans far i flere perioder måtte indlægges på sygehuset.
”Det var jo ikke et bevidst valg for nogen af os – men det er da meget sjovt, at vi begge var 28 år, da det skete” siger Michael og kigger over på sin far.
Både Helge og Michael kender mange mennesker i Brabrand, og en tur i Rema 1000 eller hen ad Engdalsvej fører ofte til en snak om stor og småt med sig.
”Det er jo ikke, fordi man går og føler, at man er en fandens lokal mand. Det handler jo bare om, at man er en del af lokalsamfundet. Og så skal man naturligvis opføre sig ordentligt og altid forsøge at levere et godt produkt. Det skal man nok endnu mere, når man udfører mange opgaver i lokalområdet. Et dårligt rygte vil kunne ødelægge alt,” siger nu 55-årige Michael.
Som selvstændig føler han sjældent, at han har rigtig fri. Mange fakturaer bliver lavet om aftenen hjemme ved spisebordet.
”Der er jo liv omkring mig, og så føler jeg ikke på samme måde, at jeg arbejder.”
”Ingen ville låne mig fem flade ører”
Det var lige efter oliekrisen, men det gik igen fremad i Danmark, da Helge Jørgensen i 1974 stiftede sin egen malervirksomhed. Og der var masser af opgaver, især hos byens boligforeninger.
Helge ville egentlig gerne have været arkitekt. Men da han blev gift tidligt og der var barn på vej, måtte han opgive drømmen og valgte malerfaget. Han sled i de som malersvend, ind til kroppen begyndte at gøre modstand. Han indså, at en udvej kunne være at stifte sit eget firma.
”Ingen ville låne mig fem flade ører til at starte op for. Jo, hvis min far kautionerede. Men jeg tænkte, at han skulle sgu´ ikke betale, hvis jeg går på røven,” husker Helge.
Han husker, at han kom kørende på sin cykel til banken i Hovedgaden i Brabrand – og blev afvist, mens byens spidser stod i lokalet ved siden af og røg cigarer.
”Jeg følte mig så ydmyget over den behandling,” siger Helge i dag.
Til sidst lykkedes det at låne de 10.000,- til at købe en varebil for hos Arbejdernes Landsbank. Og den bank har han endnu.
Den lokale forankring
Til gengæld var Michael aldrig i tvivl om, at han skulle være maler ligesom sin far. Og efter folkeskolen fik gik han i lære i sin fars firma. Efter at Michael var udlært, tog han dog arbejde i et par andre malerfirmaer i Aarhus – og efterfølgende tog han Malerfagets videregående uddannelse i Odense, inden han vendte tilbage til sin fars malerfirma.
”Vi er selvfølgelig en østjysk malervirksomhed, men vi har en stor del af vores liv her i Brabrand. Jeg lever jo mit liv, hvor jeg bor og er både privatperson og professionel malermester hele tiden. Det er egentlig ikke noget, jeg aktivt har valgt, det var bare sådan, det blev. Men i dag kunne jeg ikke drømme om at bo andre steder,” har Michael tidligere sagt i denne artikel.
Både far og søn har gennem årene ikke bare drevet deres virksomhed i Brabrand men også engageret sig i lokalområdets liv. Helge blandt andet som formand for erhvervsforeningen og aktiv i Socialdemokratiet, mens Michael i en årrække var frivillig fodboldtræner i Brabrand IF.
”Jeg er jo opvokset i forenings-Danmark med en far, som var politisk aktiv og meget andet. Det var helt naturligt, at man tog et medansvar i idrætsforeningen. Det fandt man jo bare tid til,” siger Michael.
Også hans kone, Susanne, som er administrationschef i virksomheden, har leveret en stor frivillig indsats som formand for Brabrand Erhvervsforening gennem 10 år.
”Susanne er heldigvis Susanne og er meget værdsat af kunder og medarbejdere. Hun var desuden helt afgørende for, at vi fik kommunens integrationspris i 2005 og netværksprisen i 2007,” fremhæver Helge, mens Susanne vinker afværgende, men tilføjer:
”Med den lokale forankring må man ta´ et samfundsansvar, hvor man er. Vi har taget vores del af opgaven med at integrere nogle mennesker på arbejdsmarkedet, og har også engageret os i, hvad der betyder noget for erhvervslivet her i Brabrand. Bydelen vokser jo kun ved, at vi har et lokalt engagement.”
Få uvenskaber og mange jubilæer
Michael lægger ikke skjul på, at han er et ordens-menneske. Han betragter det som en ære som regel at være den sidste håndværker på en opgave. Maleren afslutter det hele og sørger for, at den sidste finish også er, som den skal være.
”Jeg ved godt, at jeg af mine medarbejdere kan opleves som bestemt. Jeg går meget op i, at tingene er i orden, og det fortæller jeg klart og tydeligt. Jeg tror, det skaber tryghed, at man ved, hvor man har mig.”
Gennem 50 år har masser af medarbejdere haft ansættelse Hos Helge og Michael Jørgensen, og mange har været i virksomheden i mange år. Det har ført til få uvenskaber og mange jubilæer.
Senest blev det i september sidste år markeret, at én kunne fejre 30 år i virksomheden, og to andre havde 10 og 20 års jubilæum. Yderligere to er på vej mod 25 års jubilæum.
”Man er tæt på hinanden i en virksomhed som vores. Vi kender jo hinandens familie, børn og børneørn – lidt som en stor fælles familie,” siger Susanne.
Helt bevidst har Susanne og Michael Jørgensen valgt at fejre den runde fødselsdag sammen med medarbejderne – og uden nogen stor reception, som da virksomheden for 10 år siden ligeledes havde rund fødselsdag.
Denne gang bliver jubilæet fejret ved at invitere medarbejderne på et weekendophold på Munkebjerg Hotel.
Læs også:
