Forleden blev City Vest overtaget af entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S, der vil bruge det næste halve år til at finde ud af, hvad der skal ske med indkøbscentret. Her får du historien om indkøbscentret, der blev udtænkt i ”de hæmningsløse tressere” og blev et af landets tre mest besøgte centre.
Gellerup Center blev indviet 1. November 1972 og havde kostet 130 mio. kr. at bygge. Det skulle først og fremmest betjene et Brabrand i vild vækst.
Op og ned er det gået for indkøbscentret fra starten til i dag. Fra den storslåede indvielse til tvangsauktion få år senere. Og med navneskift til City Vest og tiden som et af landets tre mest besøgte indkøbscentre blandt højdepunkterne.
Hovedgaden kunne ikke klare efterspørgslen
Da det storstilede boligbyggeri, Gjellerupplanen, i 1960´erne blev planlagt, skulle der naturligvis også være en skole, en kirke, daginstitutioner, svømmehal… og et indkøbscenter.
Før man rigtig gik i gang, bad Brabrand Boligforening i 1968 om en prognose for centrets arealbehov. Det er interessant læsning.
”I Århus´ forstæder er der ikke hidtil opstået nogle detailhandelscentre af en størrelse eller kvalitet, som den ret store befolkning i forstæderne egentlig skulle give anledning til,” skrev analysens forfattere.
Den begyndende masseproduktion og mærkevarer, de første kædebutikker, en øget bilkørsel og den stigende levestandard var begyndt at forandre handelslivet. Der var muligheder for noget at skabe noget helt nyt.
”Der foreligger ikke mulighed for arealmæssigt at udvide den eksisterende detailhandel langs Brabrands Hovedgade, for at dække den tilvækst i forbrug, der i de kommende år vil ske i det traditionelle opland til dette center,” stor der kort og kontant.
28 procent af indkøb i eget kvarter
”Nordgårdcentret” som det i første omgang blev kaldt, ville blive det første indkøbscenter på Aarhus-egnen, ”og Brabrand Hovedgade vil fremtidig få status som lokalt center for de nærliggende boligområder.”
Der var ifølge analyse i alt 58 butikker i Brabrand-Årslev Kommune. 32 af dem med føde- og dagligvarer.
”Generelt er alle butikker små, både i areal og omsætning, baseret på den lokale handel. Generelt må butiksforsyningen i det betragtede område karakteriseres som utilstrækkelig til områdets forsyning,” lød vurderingen.
Det fremgik af rapporten, at beboerne i Brabrand-Årslev købte 28 procent af deres varer i eget kvarter og 53 procent i Aarhus City, mens resten var uoplyst. Der var potentiale for mere lokal handel.
Men vigtigst af alt var forventningen om en kolossal udbygning af Brabrand-Årslev Kommune. Man forventede i 1968, at Brabrand på 12 år ville blive tredoblet i størrelse, fra 3446 boliger i 1968 over 10.000 boliger i 1980.
Og befolkningen i det kommende indkøbscenters primære opland ville i samme periode vokse fra 10.400 til 26.200. Det var den periode, Stiften som nævnt kaldte ”De hæmningsløse tressere”.
Kundegrundlaget var tilsyneladende i orden til at åbne både et butikscenter og det ligeledes planlagte Kultur- og Aktivitetscenter.
Byggeriet blev langt dyrere end ventet
1. november 1972 kunne A/S Gellerup Center slå dørene op med 50 butikker fordelt på 40.000 kvadratmeter. Det var Jyllands største forretningscenter, kunne Stiften notere. Og interessen for at være med fra starten var stor: 70 procent af lejemålene var udlejet et halvt år før åbningen.
Brabrand Boligforening var storaktionær i A/S Gellerup-Center – med mulighed for senere at kunne overtage alle aktier. Den daværende Brabrand-Årslev Kommune garanterede for en del af finansieringen. Den forpligtelse skulle senere blive overtaget af den nye storkommune, Aarhus Kommune.
Den samlede pris for byggeriet blev ved åbningen oplyst til at være 78,3 mio. kr. – men det skulle senere komme frem, at den reelle pris havde været hele 130 mio. kr. Det skulle hurtigt blive en klods om benet på ejerne.
Men folk strømmede i begyndelsen af 1970´erne til Gellerup for at opleve alt det nye. Jyllands-Posten skrev i 1974 om turist-magneten Gellerup, hvor man kunne indlogere sig på Hotel Gellerup til 90 kr. for et dobbeltværelse, gå i svømmehallen, på biblioteket eller shoppe løs i Gellerup Center. Og man kunne spise på en af de seks restauranter, ”hvoraf kun den ene kalder sig restaurant. De andre hedder noget med pub, bodega eller cafeteria,” som avisens journalist skrev.
Allerede i 1975 kunne Gellerup Center A/S konstatere problemer med at klare de regelmæssige terminsydelser. Byggeriet havde vist sig dyrere end forventet, og Brabrand Boligforening havde yderligere økonomiske problemer, blandt andet på grund af underskud i både kulturcenteret og svømmebadet.
Aarhus Kommune havde som nævnt forpligtet sig på en del af gælden, og der blev holdt flere ekstraordinære byrådsmøder for at finde den bedst mulige løsning for skatteborgerne.
Det hele endte med en tvangsauktion, hvor indkøbscentret i 1976 blev solgt til Baltica for 125 mio. kr.
Gyldne tider for City Vest
I virkeligheden var det lidt af et guldæg, Baltica her havde skaffet sig, for omsætningen blev ved med at vokse. ”En klar succes” skrev Stiften. Centret var fuldt udlejet, selvom huslejepriserne var stærkt stigende.
Over halvdelen af kunderne kom fra Brabrand, mens 18 procent af kunderne kom inde fra Aarhus C.
Det helt store spring tog Gellerup Center i 1980: Ejerne så, at indkøbscentret havde potentiale til at få et langt større opland og ændrede navnet til City Vest.
”Centret blev så stort, at det ikke kunne leve af de smukke tanker om at være et nærhedscenter. Det skulle være et regionscenter, og jeg føler, at det er lykkedes,” sagde daværende direktør i Centerforeningen, Hardy Rasmussen.
Hermed blev grunden lagt til ny dynamik, omsætningen steg således betragteligt og banede vejen for senere udvidelser og moderniseringer i henholdsvis 1986, 1989, 1995 og 1999. Det var gyldne tider for City Vest. Hardy Rasmussen forklarede over for Stiften:
”Vi har korpsånd. I en gade i byen kan nogle butiksindehavere køre på frihjul. Her står alle sammen i et fællesskab om at holde ro og orden, leverekvalitet og service og gennemføre en koordineret og effektiv markedsføring”
En stor annoncekampagne i Stiften gav 10.000 kunder mere om ugen. Og med den nye ringvej kunne der trækkes kunder til fra Risskov og Egå og resten af Aarhus..
”Uhyre bevidst markedsføring har gjort det gamle Gellerup-Center til et af Danmarks bedste forretningscentre,” skrev Stiften i en baggrundsartikel.
I 1997 kunne City Vest fejre 25 års jubilæum. Blandt de optrædende var Århus Pigegarde, Henning Stærk med 5-mands backing band, fodboldspillerne Mads Rieper og Peter Degn fra AGF mødte op, og der var ”Papkasseshow kendt fra tv”.
Der var nu 65 forretninger med en årsomsætning på ”et pænt stykke over 500 mio. kr.”, hvilket var næsten en fordobling på 11 år. Det årlige besøgstal oversteg 3,5 mio. kr.
De første tomme butikker
I 2014 skrev Stiften for første gang om flere tomme butikker i City Vest, og centrets årlige besøgstal begyndte for første gang at falde.
“Vi har bevidst ladet nogle lokaler stå tomme, fordi vi har nye tiltag på vej og andre planer med dem. Hvilke kan jeg desværre ikke afsløre, før alle kontrakter er skrevet under,” sagde den daværende centerchef Anette Vestergaard Torp til Stiften.
Resten af historien kender de fleste: Et stort antal butikker er inden for de seneste år lukket, og indkøbscentret opleves nu af kunderne som halvtomt.
Gennem længere tid har ejeren, Danske Shoppingcentre, været i forhandlinger med A. Enggaard om en overtagelse. 20. December meddelte de to parter, at A. Enggaard nu ejer indkøbscentret. Virksomheden har meddelt, at man det næste halve år vil udarbejde en ny plan for centret.
Artiklen er blevet til i samarbejde med Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv. Den har tidligere været bragt i nyhedsbrevet Vores Brabrand PLUS.
Læs også:
Danske Shoppingcentre sælger City Vest til A. Enggaard
