Søndag fylder Bente Thøgersen på Hoffmannsvej 100 år. Kroppen vil ikke længere helt, som hun vil, og det kniber med at komme ud af lejligheden. Men hun er stadig levende interesseret i sin omverden og har stor glæde af at ligge ned og lytte til lydbøger.
”Hvem havde troet at man kunne blive 100 år?”
Bente Thøgersen smiler stille. Hun ser frem til fødselsdagen på søndag d. 14. august. Ikke med den samme glæde og forventning som tidligere, men mere som en afdæmpet konstatering.
Vi sidder i lejligheden på Hoffmannsvej, der bærer præg af et langt liv med en stor interesse for kunst og kultur. En af Bente Thøgersens store interesse har været billedvævning, og nogle af hendes fineste produktioner pryder også væggene.
Vi taler om alderen og hverdagen, når den fysiske krop sætter snærende grænser for, hvad man har mulighed for at foretage sig.
Hun fortæller om at være fyldt med følelser og tanker helt tilbage, fra hun var barn og ung i Viborg – og om oplevelsen af at hukommelsen svigter, når det gælder de nære ting i hverdagen. Ikke at kunne finde ordene man har lyst til at sige.
Hun lægger ikke skjul på, at de fysiske skavanker er generende og begrænsende, når man i hovedet er lige så engageret og nysgerrig som altid. Men hun er helt afklaret med, at det er vilkårene i den fase af livet, hun er kommet til.
”Jeg er ligeglad med at dø. Det komme bare. Jeg håber på en let og smertefri død,” siger hun afklaret og uden tøven.
Lydbøger fylder hverdagen
Interessen for kunst, litteratur og musik har hun med sig hjemmefra. Hendes far, Richard Bryde, var journalist og forfatter, og i hjemmet i Viborg kom mange forfattere, malere og skuespillere. Det var spændende mennesker, som talte om mange interessante ting, og Bente fulgte med, så godt hun kunne.
Hun er stadig meget interesseret i sin omverden, men på grund af det svigtende syn kan hun ikke længere læse, afspille musik og se tv.
”Meget i fjernsynet forsvinder for mig. Jeg kan ikke rigtig se personerne. Det hæmmer mig meget,” fortæller hun.
I stedet har hun stor glæde af lydbøgerne. Hver dag ligger hun og lytter til ordene, der bliver læst op.
”Det er så mærkeligt, at man kan det. Jeg lytter i timevis. Det er næsten det eneste, jeg kan nu.”
Sammen i 70 år
Hun og hendes mand er begge født og opvokset i Viborg. De traf hinanden, da de var ganske unge. Hun var tandtekniker, og han kom i klinikken for at få ordnet sine tænder.
”Vi var sammen i 70 år. Vi havde den samme store interesse for kunst og bøger,” fortæller Bente Thøgersen.
Sammen har de rejst i mange lande, hvor de har besøgt kunstmuseer og kirker og i det hele taget oplevet andre landes kulturer.
Da de i sin tid flyttede til Aarhus, blev en villa på Mariedalsvej i en årrække deres hjem, inden de solgte huset og flyttede ind i lejligheden på Hoffmannsvej.
Der gik dog ikke lang tid, efter at de var flyttet, før hendes mand Evald fik en hjerneblødning. Han lå i sengen et halvt år, inden han i 2015 døde, 89 år gammel. Han er fortsat en stor del af hendes liv og tanker:
”Når jeg oplever noget, jeg véd ville interessere ham, fortæller jeg ham det stadig, i håb om at han hører det. Og hvis jeg er vågen om natten, tænker jeg stadig, at jeg skal være stille, for at jeg ikke vækker ham,” fortæller hun med et stille smil.
”Birthe passer på mig”
Bortset fra rengøringshjælp en gang hver anden uge klarer Bente Thøgersen sig fortsat selv i lejligheden. En gang om ugen leverer et madfirma nogle retter mad, som hun opbevarer i køleskabet til ugens øvrige dage.
Desuden kommer en god bekendt hver mandag forbi. Hun sørger for indkøb af rugbrød og andre fornødenheder, så Bente Thøgersen kan klare sig resten af ugen.
Hun kommer ikke længere uden for lejligheden på første sal. Med en enkelt undtagelse. Ind i mellem går hun forsigtigt op ad trapperne til Birthe Kühl, som bor på tredje sal.
”Det kan jeg godt, Birthe passer jo på mig.”
De to deler den samme interesse for bøger, og de har begge en fortid i Viborg, som de også ofte taler om.
Birthe kigger også ofte forbi hos Bente for lige at høre, hvordan det går, og om der er noget, hun kan hjælpe med.
Svært at blive betragtet som en gammel kone
Bente Thøgersen lægger ikke skjul på, at det kan være svært, når skiftende hjemmehjælpere taler til hende, som om ikke længere kan noget.
”Jeg synes jo, at jeg klarer mig nogenlunde, og så er det svært at blive betragtet som en gammel kone, der ikke kan noget som helst. ”Har du nu husket at tage dine pille”, spørger de, fortæller Bente Thøgersen, som af og til oplever, at der bliver talt ned til hende.
”Men det er jo nok sådan, det er, når man er blevet så gammel,” konstaterer hun med et smil.
Fejring med familien
Når Bente Thøgersen søndag d. 14. august fylder 100 år, kommer hendes to sønner og resten af familien til fødselsdag i lejligheden. Den ene af sønnerne har sørget for mad, flag, og alt hvad der ellers skal til for at skabe en hyggelig dag.
Torsdag blev der afleveret en buket blomster fra Aarhus Kommune, og sandsynligvis dukker der også en fødselsdagshilsen op fra Dronning Margrethe.
