Tre år som formand for Brabrand-Årslev Fællesråd har lært Holger Lyngklip Strøm, at det i samarbejdet med Aarhus Kommune ikke nytter at sætte sig med armene over kors og kun sige nej! Samarbejde og konstruktive forslag giver de bedste resultater i længden, mener han fortsat, selvom vejen frem mod løsninger kan være kroget og langsommelig.
Da Holger Lyngklip Strøm for tre år siden lod sig vælge til bestyrelsen for Brabrand-Årslev Fællesråd, var han især drevet af en modstand mod planerne om at bygge i op til seks etager på Jaka-grunden.
Det lykkedes at forhindre de højeste byggerier på Jaka-grunden, mens fællesrådet til gengæld ikke mødte nogen form for kommunal velvilje i ønsket om en tunnel under jernbanen fra Silkeborgvej til den nye bydel.
Fællesrådet gjorde opmærksom på de cirka 300 boliger uundgåeligt måtte føre til en voldsomt øget trafik på Truevej og Langdalsvej og ønskede, at en tunnel skulle skrives ind i lokalplanen som et krav til bygherren, A. Enggaard A/S. Men det afviste politikerne i Teknik og Miljø.
Ny aftale sikrer tidligere indflydelse
Han er stadig irriteret og frustreret over den proces, hvor lokalplanen for området blev vedtaget, uden at man lyttede til de lokale ønsker om at få ledt trafikken direkte ud på Silkeborgvej. Men med en ny samarbejdsaftale mellem fællesrådene og Aarhus Kommune er der blevet langt større muligheder for at få indflydelse tidligt i processerne.
Han nævner byggeriet på Jaka-grunden som et vigtigt eksempel på, at den nye aftale er et stort skridt fremad. Med den i hånden ville Brabrand-Årslev Fællesråd have haft langt stærkere kort på hånden i debatten med Aarhus Kommune, mener han.
”Nu har vi fået en høringsret, allerede inden der for eksempel skrives forslag til lokalplan. Så ville vi have været i dialog med Aarhus Kommune fra starten og kunne tidligt have formuleret vores ønsker, i stedet for at vi først kommer ind, når lokalplanen allerede er skrevet. Så havde vi måske haft den tunnel med i lokalplanen”.
”Vi gider ikke at være den sure forening”
Han har været med til at lægge en konstruktiv linie i samarbejdet med Aarhus Kommune. Det skal være slut med at sidde med korslagte arme og bare være utilfreds.
”Vi gider ikke at være den sure forening, der ikke selv har noget at spille ind med. Vi vil meget gerne være med til at finde løsninger, og vi forsøger at gå positivt og konstruktivt til møder med kommunens repræsentanter.”
At det ikke altid er let, viser hele debatten om trafik-udviklingen i Brabrand. Mange beboere føler sig generet af en massiv og hurtigtkørende biltrafik. Det gælder især på bydelens gennemgående veje som for eksempel Langdalsvej, J.P. Larsens Vej og Hejredalsvej.
Lokale forslag blev afvist
Fællesrådet mødtes senest i marts 2018 med teknikere fra Aarhus Kommune, hvor fællesrådets repræsentanter oplevede, at kommunens folk bare fejede de lokale forslag og synspunkter af bordet.
”Det viser, at forvaltningens folk endnu ikke helt kan håndtere samspillet med fællesrådet, som det er beskrevet i de nye retningslinier. Vi fik et stort rungende nej til alt, hvad vi foreslog. Det er ikke sådan, det skal køre”, siger han.
Brabrand-Årslev Fællesråd har siden haft en god dialog med ledelsen for Center for Byens Anvendelse, der står for arbejdet med trafikløsninger, og med rådmand Bünyamin Simsek.
Også bydelens egne borgere skal vænne sig til, at Brabrands repræsentanter ikke vil være højtråbende nej-sigere.
”Der er jo altid nogen, der tror, at alt kan lade sig gøre på en eftermiddag, bare man presser nok på. Men det er en stor skude, der skal vendes, og det tager tid.”
Problemerne på Hejredalsvej
Selvom fællesrådet har mange andre emner end trafik på bordet, er problemerne med hurtigtkørende trafik på Hejredalsvej et eksempel på et uløst problem, hvor diskussionen med Aarhus Kommune er i gang, men endnu ikke løst.
Holger Lyngklip Strøm ser Hejredalsvej som et glimrende eksempel på, at Brabrand vil kunne være et forsøgsområde, hvor man måske kan løse flere problemer på én gang.
Ikke alene ønsker beboerne fartdæmpning, men der er også brug for at udvikle en løsning, der tager højde for de store mængder regnvand, der slæber en masse grus med ned fra bakkerne og samler sig på vejen.
”Vi har sagt til Aarhus Kommune, at vi gerne vil være forsøgsområde for klimaløsninger. Lad os lave forsøg med klimatilpasning i området ved Hejredalsvej, når vi alligevel skal have fartdæmpende omlægninger”.
Han ser en løsning for sig, der inkluderer trafikchikaner med nyplantede træer og foranstaltninger, der håndterer de store mængder regnvand.
Utilfredse borgere skal engagere sig
Holger Lyngklip Strøm er bevidst om, at både bestyrelsen og han som formand let kan blive overbebyrdet med arbejde og samtidig blive stopklods for nye aktiviteter. Derfor insisterer han på, at borgere, som ønsker en problemstilling taget op, også selv engagerer sig i arbejdet. Man kan ikke bare bede fællesrådet om at ”ordne tingene”. Henvendt til en forestillet utilfreds borger siger han:
”Brug os. Ring til mig og lad os tage en snak. Men jeg vil ikke ordne det hele for dig. Du skal være med i det. Hvis du har et område, du brænder for, så kom endelig til os, så vender vi det sammen og finder ud af, hvordan du kan spille konstruktivt med.”
Han ser samspillet sådan, at man sammen vender problemet og diskuterer mulige løsninger. Og så tager fællesrådets bestyrelse sagen med videre til de jævnlige møder med Aarhus Kommune.
Formanden glæder sig over, at bestyrelsens tilgængelighed og åbenhed har fået flere i Brabrand til at engagere sig aktivt i lokale forhold. Blandt andet gav samarbejdet med Gellerup Fællesråd om projektet ”8.220 Ideer” pæn deltagelse i både netværksmiddage og fælles-event i Laden.
”Jeg har sjældent oplevet, at så mange mennesker engagerer sig i deres lokalområde som her i Brabrand. Det er også en vigtig grund til, at vi kan have så mange forskellige projekter i gang.”
Brabrand-Årslev Fællesråd holder generalforsamling på Gasværket onsdag d. 30. maj kl. 19.00.
