Brabrand er blevet en spændende virksomhed rigere. Sivitas tilbyder sociale indsatser til kommunerne og arbejder for, at mennesker i højere grad kan blive en del af fællesskabet. Vi bør være mere nysgerrige på hinanden i stedet for at putte folk i kasser, mener stifter Shadman Salih.
En lidt anonym kontor-ejendom på Grimhøjvej er under kraftig forandring. Virksomheden Sivitas er rykket nogle kilometer vestpå fra Åbyhøj og er allerede i fuld gang med at skabe helt nye rammer for både de cirka 20 medarbejdere og for virksomhedens samspil med lokalsamfundet i 8220 Brabrand.
De fleste af medarbejderne er familiekonsulenter, der hjælper kommuner i Jylland og på Fyn med at løse familiers sociale udfordringer – blandt andet mange familier med anden etnisk baggrund end dansk.
Og virksomhedens stifter, Shadman Salih, 45, lægger ikke skjul på, at der er behov for at se anderledes på de nye danske medborgere:
”Vi har brug for at tænke anderledes, når vi møder folk med anden etnisk baggrund end dansk.”
Han oplever, at vi i samfundet generelt har en tendens til at sætte flygtninge og indvandrere i en af to kasser: Enten bliver de betragtet som stakler og ofre, eller også som samfundsnassere og snyltere.
I stedet bør vi se på borgernes sociale udfordringer på samme måde for alle – uden at bruge kultur, religion eller traumer som den eneste forklaring på problemerne, siger han.
”Vi oplever, at der i vores samfund er en udbredt diagnosticeringstendens, som tit bruges til at sætte folk i kasser. I Sivitas er vi nysgerrige på det enkelte menneske – hvem de er og hvordan de beskriver sig selv.”
Inklusion frem for integration
Shadman Salih stiftede Sivitas i 2017 på basis af erfaringer fra en årrække som socialrådgiver med arbejde i Dansk Flygtningehjælp og flere kommuner.
Ordet ”sivitas” er en dansk omskrivning af det latinske ord ”civitas”. Det kan oversættes til by, stat, fællesskab og borgerskab. Sivitas tror på, at de fire elementer hænger sammen. Derfor er det vigtigt, at alle mennesker bliver en del af fællesskabet.
”Når vi hele tiden taler om integrationsproblemer, gør vi ofte problemet større, end det er nødvendigt . Vi har alt for meget fokus på etnicitet. Det oplever mange af de mennesker som en stempling eller en kategorisering,” siger Shadman Salih.
I stedet bør vi have fokus på det enkelte menneske, og hvilke udfordringer det har, mener han og henviser til den danske filosof Søren Kierkegaard, som han har læst, siden han var helt ung.
Han nævner et eksempel: Hvis en mor med anden etnisk baggrund end dansk forbyder sin datter at gå til en børnefødselsdag, er vi tilbøjelige til at gøre det til et spørgsmål om kultur eller religion:
”I stedet for bare at sige, at ”det er sådan muslimer er,” bør vi i stedet være nysgerrige og prøve at finde ud af, hvad der ligger bag moderens reaktion. Hvis vi er nysgerrige og fokuserer på individet, finder vi ofte ud af, at bekymringen kan tage udgangspunkt i noget universelt.”
Af samme årsag mener han ikke, at mennesker med anden etnisk baggrund skal ”integreres” i det danske samfund. De skal inkluderes i samfundet.
Han tilføjer, at ordet ”integration” i sig selv er et problem. For hvornår er man integreret godt nok til at kunne blive et accepteret medlem af samfundet?
”Vi ønsker og arbejder på at dreje væk fra begrebet integration, hvilket i vores øjne er et udefineret begreb, der bliver brugt uden forståelse for, eller enighed om, hvornår man er integreret. I stedet tager vi udgangspunkt i at se borgernes sociale udfordringer på samme måde for alle – uden at bruge kultur, religion eller traumer som den eneste forklaring på problemerne.”
Han har selv oplevet at blive mødt med mange forskellige forestillinger og ønsker til, hvad det vil sige at være integreret i samfundet:
”Jeg kom selv til Danmark for 20 år siden – og jeg ved faktisk ikke, om jeg er integreret. Jo, jeg klarer mig selv og betaler skat. Men hvad med mit danske sprog – taler jeg for meget med accent? Vi skal lade være med at bruge det begreb. Det er alt for upræcist.”
Tager afsæt i familiens situation
Sivitas træder til, når en familie har komplekse sociale udfordringer, som kommunen ikke har ressourcer til at støtte op om. Det kan være alvorlige sager, der involverer politiet, og hvor en tvangsfjernelse af børnene truer, for eksempel på grund af mulig vold.
Shadman Salih er helt på det rene med, at de familier, kommunerne beder om hjælp, til ofte har en anden etnisk baggrund end dansk. Men han understreger, at Sivitas netop ikke tager afsæt i den etniske baggrund – men i den konkrete families situation. Og han understreger, at Sivitas også har opgaver i etnisk danske familier.
Samvær bør være konkret
De fleste af de cirka 20 ansatte har socialfaglig baggrund ligesom Shadman Salih selv. Nogle er forholdsvis nyuddannede, mens andre har mange års erfaring.
”Vi har forskellige roller, viden og erfaring, men vi er meget fokuserede på fællesskabet. I fællesskab er vi dygtige,” siger han.
Familiekonsulenten understøtter kommunens arbejde ude i hjemmene og bliver ofte nærmest en del af familien. Af og til overnatter medarbejderen hos familien, til udviklingen går i en rigtig retning.
Vi forsøger ikke at være eksperter. I stedet skal familiemedlemmerne selv komme med løsninger. Det er mere bæredygtigt på langt sigt.
Sivitas har ingen venteliste, og kommunen kan bede om at sætte et forløb i gang med 24 timers varsel. De er også klar til at sætte ind om aftenen og i weekender, hvis der er behov for det.
Familiekonsulenterne lægger stor vægt på at udvikle en god relation til familien, hvor familiekonsulenten forholder sig nysgerrigt til familiemedlemmerne og deres udfordringer:
”Vi ser på familien og dens udfordringer med nysgerrighed. Hvad kan årsagen være til, at barnet ikke kommer i skole? Kan det for eksempel have noget at gøre med strukturen i hjemmet?”
Blandt andet søger familiekonsulenten at få forældrene til at få øje for det vigtige i et reelt samvær med børnene. Det er ikke nok bare at være i det samme rum.
”Det er vigtigt for os at finde ud af, hvordan forældrene definerer samvær. Vi taler med dem om, at samværet bør være konkret. For eksempel at man spiller spil sammen eller snakker om, hvordan dagen er gået.”
En del af lokalsamfundet
Nogle vil mene, at Grimhøjvej ikke er det mest inspirerende sted at bo. Men Shadman så i stedet en spændende ejendom med udviklingsmuligheder – til en god pris. Og så er det interessant at være en del af et mangfoldigt Brabrand med mange mulige samarbejdspartnere.
I forvejen har Sivitas en god relation til Grimfest for enden af Grimhøjvej, hvor man sammen med Center for Væredygtighed sidste år afprøvede ideen om en dialog-kaffevogn. Det særlige ved den vogn var, at prisen på kaffen var lavere, hvis festivaldeltagerne havde lyst til at snakke med andre på festivalen.
Shadman er allerede i fuld gang med at styrke netværket i lokalområdet og har blandt andet indledt en dialog med projekt Opgang til Opgang i Gellerup.
Han forestiller sig, at virksomhedens nye ejendom på Grimhøjvej også vil kunne benyttes af foreninger, der mangler et lokale, og ansætte lokale borgere til at hjælpe med praktiske opgaver i Sivitas.
Han har gennem årene været en aktiv deltager i samfundsdebatten, og tilstræber at Sivitas fortsat skal være en åben organisation, der gerne deler sin viden med andre.
Det sker blandt andet på en høring i Folketinget til april, hvor han håber at få politikere fra hele det politiske spektrum i tale.
Men også lokalt inviterer Sivitas indenfor: Det sker næste gang 3. marts, hvor fagfolk og andre interesserede inviteres til en temadag på Grimhøjvej. Den kan du kan læse mere om her.