Hvor mange boliger er der egentlig behov for at rive ned, for at Aarhus Kommune kan leve op til kravet om højst 40% almene boliger i Gellerup og Toveshøj? Aarhus Kommune vil rive ni boligblokke ned, mens Brabrand Boligforening 1. december fremlægger en plan, der indeholder langt færre nedrivninger.
”Jeg havde nu håbet, at det var borgmesteren der kom”, lød en kommentar, da juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard, onsdag eftermiddag i Laden i Toveshøj gik i gang med at præsentere kommunens seneste plan for de udsatte boligområder. Planen blev for nylig vedtaget i byrådet og omfatter blandt andet nedrivning af ni boligblokke i området.
Ladens store sal var fyldt til Samvirkets kvartalsmøde, hvor kommunens plan for området stod øverst på dagsordenen.
Det viste sig, at skeptikerne havde ret: Der var mange spørgsmål, embedsmanden ikke kunne svare på. Christian Mølgaard kunne dog fortælle, hvad politikerne var mest optaget af, da de besluttede de mange nedrivninger:
”Politikerne har en drøm om, at byen skal være god at bo i for alle. De er godt klar over, at nedrivninger ikke er sjovt for dem, der bor i de pågældende boliger. Men hvorfor beslutter de det så? Det handler om dette her”.
Christian Mølgaard pegede på et kort over Aarhus Vest med områdets skoler indtegnet – og en markering af 9. klasses karaktergennemsnit på de enkelte skoler.
”Det, politikerne går allermest op i, er at få velfungerende skoler, hvor eleverne klarer sig godt, i hele byen. Hvis man klarer sig godt i skolen, klarer man sig også godt senere i livet.”
Forhandlinger om antallet af nedrivninger i december
Direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, understregede på mødet, at boligforeningen ikke er enig i den aftale, byrådspolitikerne har indgået.
”Vi mener, at vi kan løse opgaven med et meget mere beskedent antal nedrivninger. Derfor har vi udarbejdet vores egen plan, og omkring 1. december er vi klar til at præsentere den for byrådet”, sagde Keld Laursen.
Nogenlunde samtidig ventes regeringens plan for de udsatte boligområder at blive vedtaget. Så ligger der to planer ved siden af hinanden, og Brabrand Boligforening vil så blive inviteret til forhandling med Aarhus Kommune om den endelige løsning.
”Tiden vil vise, om vi kan lave én aftale. Det håber jeg, vi kan. Vi skal så sende den til ministeren i løbet af foråret. Men vi tror ikke, det store antal nedrivninger bliver realiseret. Men det vil tiden jo vise”, sagde Keld Laursen.
Byens andre boligforeninger vil hjælpe
Juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard, gjorde på mødet opmærksom på, at man i Aarhus Kommune godt ved, at der er en positiv udvikling i Gellerup og Toveshøj, både hvad angår en faldende kriminalitet og et stigende antal unge, der tager en ungdomsuddannelse.
Alligevel regner han med, at nedrivningerne bliver en realitet, og Aarhus Kommune har allerede haft kontakt til byens andre boligforeninger for at høre, om de vil tage imod de beboere, der bliver hjemløse, når deres boliger bliver revet ned.
”De har svaret, at det vil de gerne hjælpe med, så det skal vi lave en aftale om”, sagde han.
”Hvorfor har I så travlt?”
Der var som nævnt en del spørgsmål, Christian Mølgaard ikke kunne svare på. Blandt andet hvorfor politikerne i Aarhus har besluttet de mange nedrivninger, endnu inden Folketinget har vedtaget loven om, at antallet af almene boliger inden 2030 skal ned på 40% i de såkaldt ”hårde ghettoer”.
”Hvorfor har I så travlt. Der er 12 år til 2030”, lød en kommentar.
Et andet spørgsmål handlede om, hvorvidt det er muligt at nå ned på en andel på 40% almene boliger, alene ved at der bliver bygget mange ejerboliger i området i de kommende år.
”Den endelige løsning skal drøftes med Brabrand Boligforening. Men om man kan nå de 40% uden nedrivninger – det regnestykke kan jeg ikke få til at gå op”, svarede Christian Mølgaard.