City Vest, letbanen, uhumske gymnastiksale, byudvikling ved Årslev, fremtiden for buslinje 12… Der blev vendt i massevis af lokale emner, da Brabrand-Årslev Fællesråd mandag aften var vært for et valgmøde på Gasværket. Men særligt ét emne fik klapsalverne til at brage løs i den fyldte sal.
Det blev en lang mandag aften på Gasværket. Mens snakken fortsat gik engageret mellem tilhørerne og de seks fremmødte kandidater til Aarhus Byråd, nærmede klokken sig 22.
Nogle flyttede sig uroligt på stolene, mens andre rejste sig og gik. Salen der kl. 19 havde været propfuld, var knap tre timer senere nu pludselig halvtom.
Både kandidater og tilhørere havde dog en masse på hjerte, og utallige emner med relation til 8220 Brabrand blev i løbet af aftenen vendt og drejet. Men ét emne samlede særligt opmærksomheden:
Midtvejs i mødet rejste Lykke C. Mose, formand for skolebestyrelsen på Engdalskolen, sig og fortalte om de mange initiativer, skolen har taget for at skabe en mere inkluderende undervisning, blandt andet ved at inddrage udearealerne ved Fristedet. Desuden nævnte hun en række andre initiativer, skolen arbejder med for eksempelvis at inddrage eleverne mere i hverdagen.
“Man kunne håbe, at man inde i Aarhus Kommune fik øje på, at vi prøver at skabe en skole med mindre systemtænkning og mere værdi for borgerne. Men det er i stedet bekymrende at opleve, at vi i en bisætning fra en person i embedsværket skal høre, at man arbejder på at sælge Fristedet fra, fordi der åbenbart er en bestemmelse om, at en skole ikke må ligge på to matrikelnumre,” fortalte hun på mødet.
“Det kan godt være, at der er et stort underskud i Aarhus Ejendomme, men det tænker vi på Engdalskolen simpelthen ikke, at vi skal dække.”
Hendes oplæg blev mødt med bragende bifald – og der var også tid til latter, da det kort efter lød i en kommentar nede fra salen:
“Det er ikke kun forældrene til de 1000 elever, der er her. Det er også alle deres bedsteforældre!”
Sagen om Fristedet er tydeligvis i stand til at samle Brabrand-beboeren bredt på tværs af generationer.
I det politiske panel kom kommentarerne på stribe fra venstre mod højre: Det lyder helt tosset, det dér. Sådan et salg er ikke noget, vi går ind for!
“Det er så fedt, det I gør! I gør alt det, som en ny skolereform håber på, at alle skoler vil gøre i fremtiden. Men I gør det allerede,” sagde Venstres Henrik Hjortshøj i en direkte kommentar til oplægget.
“Og Fristedet er jo allerede en del af skolen – om bygningerne så ligger på én matrikel eller ej.”
Rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, forklarede, at beslutningen formentlig bygger på et effektiviseringskrav, politikerne i 2023 pålagde Aarhus Ejendomme.
“En del af det handler om: Kan vi sammenlægge nogle forskellige matrikler, så vi får mere ud af de kvadratmetre, vi har. Det er grundideen. Derfor står vi i den her situation,” sagde Nicolaj Bang.
“Nu kan jeg godt fornemme stemningen i rummet – og jeg er glad for at høre, at SF, som sidder på rådmandsposten hos Børn og Unge, ret tydeligt siger: Det her er ikke noget, vi vil forfølge. Og det bliver heller ikke noget, Det Konservative Folkeparti kommer til at bakke op om,” lovede Teknik og Miljø-rådmanden.
Vores Brabrand har i øvrigt tirsdag morgen fulgt op på sagen med spørgsmål til Børn og Unge-rådmand Thomas Medom, som har sendt dette skriftlige svar:
“Jeg har ikke truffet beslutning om lukning af Engdalskolens SFO Fristedet. Tværtimod synes jeg, det er oplagt at kigge nærmere på stedets potentiale og de gode aktiviteter, der finder sted i SFO’en. Fristedet er præget af et kæmpe engagement, også fra forældrenes side, og vi skal selvfølgelig være nysgerrige på, hvad stedet kan og hvordan de udnytter deres udearealer til både anderledes undervisningsformer, leg og boldspil.”
Svaret tolkes på Engdalskolen sådan, at rådmand Thomas Medom ikke ønsker, at Aarhus Kommune skal afhænde Fristedet, men at han i stedet ønsker, at ejendommen og arealernes potentiale udnyttes endnu bedre.
Ønsker om kultur i tomme City Vest-lokaler
Brabrand-Årslev Fællesråd havde sørget for flæskesvær i små skåle ved bordene, men ellers var det småt med forplejning undervejs, og da valgmødet passerede kl. 21, der var det offentliggjorte slut-tidspunkt, begyndte en del at sidde uroligt på stolene.
Da var debatten først for alvor ved at komme i gang, efter at en samtale mellem fællesrådet og politikerne om ledelsen af Aarhus Kommune og hverdagen som politiker havde fyldt en del af tiden.
City Vest førte til en del kommentarer fra både mødedeltagere og politikere. Mange ser tydeligvis indkøbscentret som et oplagt lokalt centrum for både detailhandel og andre former for mødesteder.
Der blev blandt andet talt en del om, at de 45.000 kvadratmeter ud over butikker også kan rumme kultur – og flere nævnte forhåbningsfuldt muligheden for at flere af byens kulturinstitutioner meget vel kunne rykke ind i de tomme lokaler.
Det førte til spredte kommentarer om bydelens identitet som en selvstændig bydel, eller om den gradvist “bare bliver en del af Aarhus”.
“Hold Enggaard fast på, at de ikke bare kan nedlægge det center og bygge boliger i stedet. Det vil jo betyde, at man skal køre i Storcenter Nord eller ind til byen for at handle. Og så klager man over, at der er for meget trafik på vejene…,” lød en kommentar fra salen.
Trinbræt kommer – i 2032
Da debatten kom forbi planerne om letbanens etape 2, var det tydeligt, at repræsentanterne for SF og Socialdemokratiet, Liv Gro Jensen og Peter Adolfsen Løhmann, var i klart mindretal i Gasværkets store sal.
Flere beboere fortalte om, hvordan letbanen vil kunne betyde ekspropriation af deres grunde langs Silkeborgvej, mens andre første og fremmest var uforstående over for en ruteføring, der nærmest fordobler rejsetiden ind til midtbyen.
“Jeg har boet her i Brabrand i rigtig mange år, og jeg er bare så lykkelig for, at bussen kører lige ind til byen på 10-15 minutter. Jeg synes, det er så godt,” sagde en tilhører.
De to tilhængere af letbanen argumenterede for, at letbanen er undervurderet og vil blive afgørende i fremtiden, hvor endnu flere mennesker har brug for at bevæge sig rundt i Aarhus. Og rådmand Nicolaj Bang beroligede modstanderne med, at der stadig mangler en solid mængde finansiering, der skal findes inden 2027, hvis projektet skal blive til noget.
“Men trinbrættet skal vi have. Det giver så god mening, og det ved jeg, at I har kæmpet for i mange år,” sagde Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen til øredøvende bifald.
“Jeg glæder mig også til det trinbræt. Og det kommer,” sagde rådmand Nicolaj Bang.
Da han derefter nævnte årstallet 2032, lød der en hånlatter fra salen.
“Jeg ved, at det ikke er det, I ønsker at høre – men sådan er det. Det er ikke fordi vi ikke har prøvet,” svarede Nicolaj Bang.
Hjertezoner og trafik-øer
Repræsentanter for det lokale borgerdrevne trafikudvalg trådte frem og fortalte om de daglige udfordringer med massive mængder af gennemkørende trafik på vej fra nord- til syd-Aarhus eller omvendt.
“Hvordan vil I forhindre det,” lød spørgsmålet til politikerne. Og svaret lød i al sin korthed: Trafik-øer.
“Det virker når man knækker vejene over og forhindrer gennemkørende trafik,” sagde socialdemokraten Peter Adolfsen Løhmann, som fortalte om tilsvarende erfaringer fra Hasle, hvor han bor.
En anden mulighed, der blev nævnt, er såkaldte hjertezoner, hvor biltrafikken udelukkes omkring skolerne i de perioder, hvor eleverne er på vej til og fra skole.
Da klokken nærmede sig 22, rejste en lokal borger sig pludselig og uddelte direkte ros til de fremmødte politikere:
“Jeg har lyst til at udtrykke stor respekt for jer og jeres arbejde – med alle de sager og dokumenter I skal sætte jer ind i og skal tage stilling til alt mellem himmel og jord,” sagde han.
“Jeg har en lille ting. Det er noget af det helt nære – nemlig Årslev Møllevej. Os som bor der har fået en fin skrivelse fra kommunen om, at den vil forære os vejen. Og det burde vi måske være taknemmelige for, men vi er i stedet uforstående over for, at netop Årslev Møllevej er blevet udpeget som privat fællesvej.”
Han nævnte herefter en række grunde til, at hans lokale vej ikke er en lille lokal vej, men har masser af trafik til de lokale institutioner – og nu skal udvides med et plejecenter.
“Er det en detalje, I når ned til i alle de dokumenter, I skal forholde jer til?”
Liv Gro Jensen fra SF bekræftede, at det er en sag, byrådspolitikerne hører en del om, og som hun erkendte, at mange bliver berørt af privatiseringerne.
“Der er mange dilemmaer i det her. Det er ikke nemt. Vi må kigge på beslutningen igen – men finansieringen skal følge med,” sagde hun og lagde op til, at privatiseringerne kan diskuteres ved næste års budgetforhandlinger.
Aftenen sluttede dog positivt, da Per Falk Bredgaard rejste sig for at fortælle, at Salling Fondene har vist interesse for at være med til at finansiere den bro, han i en årrække har kæmpet for at få etableret over jernbanen i det vestlige Brabrand.
“Kan vi snart få den bro,” lød hans spørgsmål til politikerne. Og repræsentanterne fra både de konservative og Danmarksdemokraterne lovede at tage sagen med til de næste budgetforhandlinger.
“Vi synes, det er et godt projekt, du har gang i,” lød meldingen til Per Falk Bredgaard.
