Tidligere overlæge, professor, dr. med. Bent Juhl, Brabrand, er gået bort i en alder af 90 år. Ud over sit fag var Bent Juhl kendt som en dygtig træskærer. Hans skulpturer har mange gange været udstillet flere steder.
Bent Juhl nåede i sit lange og rige liv at blive ægtemand, far, svigerfar, bedstefar, oldefar, overlæge, professor, dr.med og Ridder af Dannebrog.
I sit lange virke var Bent meget engageret i at skabe livskvalitet igennem sit fag, hvilket førte ham sammen med bl.a. Muskelsvindfonden, der kom til at stå hans hjerte meget nær.
I fritiden var han aktiv kunstner, hvor skabelsen af træskulpturer var hans store passion, hvilken han især dyrkede i sit otium, hvor det også blev til flere udstillinger og en enkelt tv-udsendelse.
Han sov stille ind natten til onsdag d. 18. december, efter at familien havde været der om eftermiddagen og taget afsked.
Bisættelsen finder sted lørdag d. 28. december kl. 11.00 fra Brabrand Kirke, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand.
Alle er velkomne til at deltage i ceremonien. Efterfølgende vil der blive budt på kaffe i sognegården over for Brabrand Kirke.