Idræt har ingen aldersgrænse. Det er Egon Juul-Andersen, 82, og Viggo Holm, 92, gode eksempler på. Hvor mange af deres jævnaldrende har valgt at trappe ned, mødes de fortsat på tennisbanen to gange om ugen. Her fortæller de om et langt liv med konkurrence-idræt.
“Undskyld forsinkelsen – den gik i tiebreak.”
Viggo Holm bryder ud i et stort smil og sætter sig ved bordet i klubhuset i Brabrand Bakker ved siden af Egon Juul-Andersen.
Det er tennisdag for de to garvede medlemmer af Brabrand IF Tennis. Hver tirsdag og torsdag formiddag i sommerhalvåret mødes de med en flok andre erfarne tennisspillere.
Normalt spiller de kl. 10-12. Men denne torsdag trak doublen, Viggo Holm var med i, ud, så han endte med at være på tennisbanen i tre timer, før kampen var afgjort.
“Vi spiller for at vinde! Det er sjovt, at det konkurrence-gén stadig er så fremtrædende. Men når vi er færdige med spillet, kan vi altid sætte os og få en øl sammen,” siger Viggo.
De mødes ikke kun på tennisbanen i Brabrand, men rejser stadig gerne rundt til stævner i hele landet. Og naturligvis stillede de igen i år op ved DM for veteraner, der blev arrangeret af HIK.
Men Viggo Holm rejser trods sine 92 år også udenlands for at dyste mod jævnaldrende i hele verden. I maj deltog han i et stævne i Californien, og i løbet af efteråret skal han spille i både Ungarns hovedstad Budapest og i Kroatien.
Faktisk klarer han sig så godt rundt om i verden, at han sidste år blev nummer ét på verdensranglisten for doublespillere over 90 år. Og igen i år er han lige nu den spiller i aldersklassen, som har samlet flest ATP-points sammen.
På landsholdet i basketball
De har begge haft et langt liv med idræt på elite-niveau. Egon startede på basketball-holdet i Sisu Brabrand, der i rekordfart endte i 1. division – og Egon selv var i nogle år selv en del af det danske basket-landshold.
Han spiller stadig basketball i vinter-halvåret. Hver torsdag aften kl. 21-23 mødes han med andre tidligere førsteholdsspillere i Skovbakken og nu Bakken Bears og spiller i Katrinebjergskolens aula, hvor de i sin tid startede.
“Det har været en fast tradition gennem nu 60 år, at vi mødes og spiller hver torsdag aften. Det var det eneste tidspunkt, vi kunne mødes på tværs af alle vores forskellige erhverv, og det blev nærmest et helligt tidspunkt for os, og det har vi holdt fast ved,” siger han.
Og Viggo spillede på AGF´s førstehold i både fodbold og håndbold i 1950´erne og ´60erne. På fodboldholdet spillede han sammen med andre legender som Henry From, John Amdisen og Aage Rou Jensen.
Dengang kunne man sagtens deltage i begge idrætsgrene på højt niveau – med de oplevelser det kunne føre med sig.
Viggo Holm husker en ganske særlig weekend, hvor han lige havde spillet turneringskamp på Aarhus Stadion, hvor B.1903 var modstanderen. Så kom meldingen fra København, at der var brug for Viggo Holm og Aage Rou Jensen på holdet, der senere på dagen skulle møde Ajax i KB Hallen.
“Jeg kan ikke præcis huske årsagen – men afsted måtte vi. Der kom én i en fiskebil og kørte os til lufthavnen i Tirstrup – og da vi var landet tog vi en taxa til KB Hallen og spillede håndboldkampen. Bagefter gik vi i Nyhavn og fik en øl eller to – og tog natfærgen hjem,” fortæller han.
Overlevede alvorlig kræftsygdom
Mens Viggo Holm først stiftede bekendtskab med tennis-spillet i en moden alder, var Egon Juul-Andersen en af de lokale purke, som sammen med sin gode ven, Svend Bichel, efter skoletid løb op på tennisanlægget i Brabrand Bakker og spillede tennis, til solen gik ned.
Han var flyttet til lokalområdet med sin familie i 1950, da hans far nedsatte sig som praktiserende læge på Hovedgaden 16, og han selv gik i 2. klasse. Sidenhen blev det basketball, der fangede hans interesse, da han gik i gymnasiet og senere uddannede sig til læge.
I 1973 døde Bjarne Juul-Andersen af cancer, og Egon opgav hospitalskarrieren og startede som meget ung læge i praksis i Brabrand. Kort efter kom ægtefællen Hanne med, og det blev til 40 år sammen i praksis.
Den daværende lægepraksis på Hovedgaden 16 måtte vige for den nye Silkeborgvej, og Bjarne Juul-Andersen byggede derfor en ny klinik-ejendom i 1959-60 på Engbakken.
Egon Juul-Andersen måtte dog stoppe i 2014 på grund af en alvorlig kræftsygdom.
I 2019 overlevede han et hjertestop under tennisspil indendørs. Under faldet opstod et kraniebrud og småblødning i hjernen. Nu sikrer en pacemaker at det ikke sker igen.
“Jeg overlevede på mirakuløs vis, blandt andet fordi jeg havde været fysisk aktiv hele livet. Bevægelse er jo virkelig en fantastisk god ting. Bevægelse har altid været vigtigt for mig – og mange i Brabrand har gennem årene fået det råd,” smiler han.
Gennem årene som praktiserende læge var der på grund af organisations-arbejde kun sporadisk tid til tennis. I nogle år frem til Hannes død i 2022 var sport og vandreture uvurderlige frirum.
Efter at han igen er blevet rask, fylder tennis igen en masse i hverdagen. Og han nyder samværet med gruppen af spillere i alderen 60-92, som mødes og spiller to gange om ugen.
Helst tennis på programmet hver dag
De er begge to selvlærte tennisspillere – med spredte gode råd fra lokale tennis-koryfæer som Alan Rasmussen og Frands Nørby, som når de er kommet forbi har fortalt, at “du skal slå baghånden sådan her”.
“Jeg startede på tennis i en halv-sen alder, og nogle af mine slag er lidt hjemmelavede,” indrømmer Viggo Holm.
“Men det hjælper nok lidt at have lidt “boldøje”, som man kalder det. Tennis er ikke let, og man kan let komme til at lave de samme fejl igen og igen.”
Da han var i begyndelsen af 40´erne spillede han lidt oldboys-fodbold – men efter at han var blevet “knoklet ned” et par gange, tænkte han, at tennis nok var lidt mere fredeligt.
“Jeg boede i Risskov på det tidspunkt, hvor der i nærheden var en privat bane, hvor der blev spillet damedouble. Og der kom jeg med som det tynde øl,” fortæller han.
Faktisk er Viggo Holm ikke fra Brabrand. Om vinteren spiller han indendørs tennis hos AGF, og der mødte han “en del af de mange søde mennesker her fra Brabrand.”
“Vi faldt godt i hak sammen, og da der samtidig stadig færre i min alder at spille med i Aarhus 1900, hvor jeg spillede før, valgte jeg at skifte til Brabrand. Her er de godt nok yngre end mig – men ikke så meget yngre,” siger Viggo Holm, som stadig også holder formen ved lige i Risskov Tennisklub.
Faktisk spiller han tennis hver eneste dag, hvis han kan komme til det. Dertil kommer vinterbadning og et hjemmelavet motionsprogram – “og så er der også en hund, der skal luftes”, som han siger.
Artiklen har tidligere været bragt i Brabrand IF´s klubblad.
