Visionen om at omdanne Nordgårdhallen til Gellerup Kunsthal er blevet positivt modtaget af politikere, erhvervs- og kulturfolk. Nu venter det lange seje træk med at få endelig politisk godkendelse og finde økonomisk finansiering.
Mens det nye Gellerup, der er beskrevet i Helhedsplanen, tager form, står Nordgårdhallen lidt forladt tilbage som en del af ”det gamle Gellerup”. Men hallen har stor arkitektonisk og lokalhistorisk værdi og kan som Gellerup Kunsthal blive en vigtig del af fremtiden, mener Nikolaj Sørensen, som er initiativtager til det ambitiøse projekt.
Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen har skitseret et projekt, hvor den tidligere sportshal indrettes som udstillingshal for international samtidskunst, samtidig med at der også bliver plads til et koncertsted med plads til 200 tilhørere, en billedskole for børn, konferencefaciliteter, samt café og restaurant.
Et byudviklingsprojekt
”Projektet handler om at bevare en bygning, der har arkitektonisk værdi, og som er en vigtig del af kulturen og stoltheden her. På den måde får fortiden en rolle i fremtidens fortælling. Gellerup Kunsthal er et byudviklingsprojekt, der rigtig fint supplerer alle de andre tiltag, der er i gang,” forklarer Nikolaj Sørensen, som er selvstændig konsulent og iværksætter inden for kulturområdet.
Han henviser til Godsbanen i Aarhus, Nordkraft i Aalborg og symfonien i Hamborg, hvor man også har etableret kulturelle fyrtårne i eksisterende bygninger.
Projektet har opbakning fra en række prominente aktører som ARoS Aarhus Kunstmuseum, arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen og entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S. I projektets advisory board sidder bl.a. formanden for Aarhus Teater, Henning Kærsgaard, Frederikke Timm Tømmergaard fra LEGO Fonden og CEO Kim Bisgaard, Innovation Lab samt en række erhvervsfolk.
Kan Gellerup redde kunsten?
Nikolaj Sørensen har haft sin daglige gang i Gellerup, siden familien i 2011 flyttede til området. Det var dog en oplevelse uden for Gellerup, der førte til ideen om en kunsthal.
Han besøgte for nogle år siden den engelske by Nottingham og så, hvordan man havde bygget en prominent kulturinstitution, New Art Exchange, i et socialt udsat boligområde, Hyson Green, og hvilken positiv effekt stedet havde fået for boligområdets integration i resten af byen.
”Jeg ser det ikke sådan, at Gellerup Kunsthal skal ”redde Gellerup”. Måske er det snarere Gellerup, der skal redde kunsten… Det er sundt for kunsten, at den udsættes for vejr og vind ude i virkeligheden. Gellerup er et fedt sted at placere en kunsthal”, forklarer han.
Sammen med Aros og Aarhus Kunsthal kan Gellerup Kunsthal bringe Aarhus videre, både på det kunstneriske niveau og i forhold til at gøre byen til en endnu større magnet for kultur-interesserede.
Modbillede til den typiske fortælling
Han vil meget gerne være med til at bringe et modbillede til den typiske fortælling om Gellerup. En historie om en bydel med mange ressourcesvage beboere, stor utryghed og med andre normer end resten af samfundet.
Nikolaj Sørensen har en anden historie at fortælle, baseret på oplevelsen af at ankomme med familien til Gellerup i 2011 og at have sit liv og daglige gang der lige siden.
Familien boede i en lejlighed på 45 kvadratmeter inde i byen. Deres datter var blevet halvandet år, og pladsen var blevet for trang. Tilfældigvis havde de været i Gellerupbadet nogle gange til babysvømning, fordi svømmehallen i Spanien var ved at blive renoveret, og havde fået et godt indtryk af Gellerup. Så da familien blev tilbudt en stor lejlighed dér, slog de til med det samme.
”Jeg kan huske, hvor overvældet vi blev, da vi trådte ind. 130 kvadratmeter på 7. etage, fem altaner og udsigt over Brabrand Sø. Waauu…”
”Vi oplevede, at vi var kommet til et rart og venligt sted. Vi flyttede ind en flot sensommerdag, og vi gik tur med vores datter og så på børn, der legede, og familier på tæpper på græsset mellem blokkene skovtur. Det virkede meget eksotisk, men føltes også som et bedre fungerende sted, end hvad vi ellers kendte.”
Kontroversielt at bo i Gellerup
Familien har kun oplevet Gellerup som et dejligt sted at bo. Nikolaj Sørensen nævner tre facetter, som han mener kendetegner området.
”At køre i elevator med klapvogn betyder, at selv 10-12 årige drenge holder døren for én. Det er en umiddelbar venlighed, der kendetegner området. Og så er der en hilsekultur på Gellerups gangstier, som man ellers kun ser ude på landet: Man hilser på folk, man ikke kender. Og en tredje ting, jeg synes er karakteristisk, er at der er en markant udendørs kultur. Folk kommer meget ud af deres lejligheder og skaber liv mellem husene.”
Han oplever, at venner og bekendte har haft det svært ved at anerkende oplevelsen af Gellerup som et rart sted at bo. Det er svært at få udfordret sit virkelighedsbillede.
”Da vi meldte ud, at vi ville bo i Gellerup, kunne vi mærke, at det var lidt kontroversielt. Folk spurgte, om det var ”et bevidst valg”, måske fordi de tænkte, at det var en slags projekt for os.. Når vi siger, at her er dejligt at bo, svarer de ofte, at ”så bor I nok i et område af Gellerup, der ikke er så slemt”.
”Den opfattelse af området som noget negativt er virkelig meget indgroet. Der er noget helt galt med fortællingen om Gellerup, og det er en af grundene til, at jeg ønsker at lave kunsthallen.”
Hallen som bevaringsværdig
Nikolaj Sørensen ser Nordgårdhallen som arkitektonisk bevaringsværdig – men også som kulturelt bevaringsværdig. I en tid hvor meget skal forandres i Gellerup, mener han, at hallen er et ikon for, hvad Gellerup var og er. En del af områdets identitet.
”I stedet for bare at tromle hen over det, der er Gellerups fortid, og som også en del af stoltheden i lokalområdet, vil det være mere kulturelt bæredygtigt at lade hallen indgå i områdets fremtidige udvikling.
“Ideen er stærkere end jeg troede”
Her, knap et år efter, står han med et projekt, der er klart beskrevet, blandt andet med nogle skitser fra Schmidt, Hammer og Lassen. Han er selv overrasket over, så positivt ideen er blevet modtaget overalt.
”Der har været en meget positiv interesse for projektet. Jeg føler, at ideen faktisk er endnu stærkere, end jeg først tænkte, den ville være.”
”Jeg forestillede mig, at en kunsthal i Gellerup måske ville lyde for elitært. Men folk svarer klart, at det er det, der skal til. Jeg har snakket med politikere, erhvervsfolk og kulturfolk. Folk der har indflydelse på hvad der sker med Gellerup. Det har overrasket mig lidt, at der er så få, der synes, det er en dårlig ide.”
Skal være en styrke for hele bydelen
De to vigtigste forudsætninger for, at projektet kan realiseres er, at projektet får politisk opbakning – og at det kan finansieres.
Han forventer ikke, at Aarhus Kommune skal være med til at betale for etablering af Gellerup Kunsthal, men politikernes opbakning er vigtigt. De skal se det som et projekt, der styrker helhedsplanen og byen som helhed.
”Projektet har den styrke, at det understøtter en ekstremt vigtig byudvikling her i Gellerup. Men det er også en vigtig pointe, at Gellerup Kunsthal vil understøtte området som en del af Aarhus. Her skal ikke bare være et bibliotek og indkøbsmuligheder, men også funktioner som hele byen vil bruge.”
Han ser hele det vestlige Aarhus som nærområde for Gellerup Kunsthal. Skoler og daginstitutioner i området vil benytte sig af kunsthallens billedskole. Og folk vil tage familie og venner med til kulturoplevelse og god kaffe i caféen.
Støtte fra Aros
Gellerup Kunsthal har fra første færd fået opbakning fra Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder direktøren Erlend Høyersten. Dialogen med andre kulturaktører er vigtig for Nikolaj Sørensen.
Gellerup Kunsthal skal først og fremmest styrke byens kulturelle infrastruktur: Aarhus Kunstmuseum – det nuværende Aros – fra 1859 og Aarhus Kunsthal fra 1917 skal suppleres med en tredje platform for kunstudstillinger og andre kulturelle aktiviteter. Aarhus vil på den måde blive endnu mere attraktiv for besøgende.
Samler gruppe af erhvervsfolk
En anden vigtig gruppe aktører er erhvervsvirksomheder og fonde, der skal kunne se visionen som en oplagt investeringsmulighed. Det kræver en skarpt formuleret kernevision, og at projektet også skaber værdi for sponsorerne. Nikolaj Sørensen er i gang med at samle en kreds af erhvervsfolk, som tror på ideen.
Hvor mange penge, projektet vil koste, ved han endnu ikke. Byggefirmaet A. Enggaard A/S arbejder på et overslag, ud fra de skitser som arkitektfirmaet Schmidt, Hammer og Lassen har lavet.
Læs også:
Aarhus Stiftstidendes artikel om projektet
Interview med Nikolaj Sørensen i magasinet Kunsten.nu
Videooptagelse fra debatmøde med deltagelse af direktør i Aros, Erlend Høyersten, viceborgmester Camilla Fabricius og arkitekt Sille A. Bjørn