På en skøn solrig sommeraften samledes op mod 1000 mennesker tirsdag til Sct. Hans-fejring på Stadepladsen. Valhalla-spejderne havde sørget for perfekte rammer for både børn og voksne. Og i båltalen talte borgmester Anders Winnerskjold om fællesskaber, der skal bruges og plejes.
“Vi samler os omkring Sct. Hans-bålet på strande, i parker, ved forsamlingshuse, Spejderhytter og havne. Nogle steder med snobrød og andre steder kaffe på kanden og rosé på flasker. Og som jeg har orienteret mig, så har I vist alle dele her,” sagde borgmester Anders Winnerskjold i en lun og humoristisk tale, før bålet ved 21-tiden blev tændt af Brabrands unge spejdere.
“Og næsten alle steder er der nogen, der synger lidt højere, end de egentlig burde. Det er præcis, som det skal være. For fællesskaber opstår ikke af sig selv. De skal bruges, plejes og nogle gange fejres. Det er vi heldigvis gode til i Aarhus.”
Borgmesteren fremhævede den seneste tids fejringer af AGF, i forbindelse med at klubben vandt det danske mesterskab i fodbold, og Aarhus brød ud i ekstatisk glædesrus.
Han kredsede i sin tale i det hele taget om fællesskaber – og at Sct. Hans aften er en af mulighederne for, at vi sammen fejrer, hvor meget vi i virkeligheden har til fælles.
“Vi fejrer, at troen på at det gode skal have lov til at vinde, at lyset er stærkere end mørket, og at fællesskab er stærkere end splittelse,” sagde han.
“For dybest set vil vi jo i virkeligheden allesammen det samme. Vi vil gerne ha´ et godt liv, vi vil gerne passe på dem, vi holder af, og vi ønsker at efterlade noget godt til dem, der kommer efter os. Det er måske i virkeligheden ikke så kompliceret. Så lad os nyde lyset, sommeren og fællesskabet og glæde os over den by og det samfund, vi er en del af.”
Efter at Anders Winnerskjold havde ønsket glædelig Sct. Hans til alle i Brabrand, var det tid til at synge midsommervisen, hvor lokale Rune Herholdt tog sig af opgaven at synge og spille for.
Efterfølgende var det tid til Valhalla-spejdernes stemningsfulde optakt til tænding af bålet. På en lang række bar de hver deres fakkel ned til bålet, mens de sang.
Efter bålet havde ingen travlt med at komme hjem. Det var sådan en aften, hvor fællesskab og hygge kunne fortsætte, længe efter at mørket var begyndt at falde på.
