Solveig Pedersen blev kaldt for en ”kulturperle”, fordi hun var så vigtig en del af kulturlivet i Gellerup. Solveig var en perle for mange i bydelen. Hun døde for kort tid siden, 65 år gammel, og blev onsdag bisat i Gellerup Kirke. Det følgende lånt fra sognepræst Niels Hviids tale ved bisættelsen.
Ingen i Gellerup og Toveshøj troede, at Solveig Pedersen skulle dø så tidligt, og så pludseligt. Alle vidste, at hun ikke havde det godt helbredsmæssigt. Hun klagede over, at hun havde ondt. Hun gik til en masse undersøgelse, og klagede over, at lægerne ikke kunne finde ud af, hvad der var galt.
Hun brokkede sig over alle de ”hestepiller”, hun skulle sluge hver dag. Hun tabte sig; hun var ikke længere den evigt solbrune Solveig, som gik i sommerkjoler og bare tæer året rundt.
”Sådan har vi kendt hende! Indimellem talte hun endda om, når hun skulle herfra – i flere betydninger – både at hun drømte om et lille rækkehus et andet sted, som ikke var Gellerup – og at hun skulle dø. Og hver gang protesterede jeg kraftigt, for Gellerup og Solveig hørte sammen,” sagde Niels Hviid i sin tale ved bisættelsen.
”Og det er et chok for os alle sammen. Vi er flere, der i sidste uge nærmest syntes, vi kunne høre Solveigs stemme, og vi forventede at hun hvert øjeblik kunne træde ind ad døren for at slå sig ned og drikke en kop kaffe og få en sludder.”
Aktiv i mange sammenhænge
Solveig Pedersen var ud af en stor søskendeflok på 10. Hun kom til Gellerup allerede som teenager i 1971, og boede her, fra hun var 14-18 år.
Hun var frivillig i alle mulige sammenhænge. Hun skulle have noget ud af dagen og af livet.
Hun var aktiv i afdelingsbestyrelsen i Toveshøj, i Ladens folkekøkken, hvor hun havde en særlig forkærlighed for at bage amerikanske pandekager, hun deltog i banko i Laden, hun var med i Verdenshaverne, i Gellerup Museum, som hun hjalp med at holde åbent mange søndage, og hvor hun tog imod gæster og fortalte om Gellerups udvikling. Hun var aktiv i Gellerup Fællesråd og Skræppebladet. Og så dukkede hun op til alle mulige arrangementer, og gav en hånd med.
”Her nede i kirken var det hendes faste tjans at lave juledekorationer til kirkens juleaften. Og så kom hun altid den 23. december, hvor hun havde fået fat på en othello-lagkage i Føtex, og så spiste vi lagkage og fejrede hendes fødselsdag. Den tradition bliver vi nok nødt til at fortsætte med til evig tid,” fortalte Niels Hviid med et smil.
”Og Solveig kom her til kaffehjørnet og til gudstjenester, og ofte dumpede hun bare ind og fik en kop kaffe og en sludder. Og så lavede hun lidt fis og sjov med os, som var her.
Det vigtige beboerdemokrati
Solveig havde altid gang i noget kreativt. Hun lavede papirklip, hun havde cykelværksted og smykkeværksted. Hun strikkede benvarmere til det halve Toveshøj. Og trøjer og halstørklæder. Og hun havde en plan om at lave et strikkeværksted, for at alle skulle lære at strikke.
Det er formand for afdelingsbestyrelsen, Anett S. Christiansen, som kaldte Solveig Pedersen en kulturperle. Niels Hviid tog betegnelsen med i sin tale og sagde videre:
”Du siger så fint, at hendes ånd lever videre hos os, og minder os om, hvor vigtigt beboerdemokratiet er, og hvor vigtigt det er, at man engagerer sig, og at vi skal ud og leve livet! Solveig var med til at binde Gellerup sammen og gøre det til et særligt og farverigt sted.”
