For tre år siden bad Simon Riis om at blive løst fra sin kontrakt med Brabrand IF. Han ville hellere undvære pengene for til gengæld at have friheden til at komme til træning, når han havde lyst, og når det passede i hverdagen. Det har vist sig at være en god løsning for begge parter.
Da Brabrand løb på banen til den første kamp i 2. division, var det med den 28-årige Simon Riis som den centrale midtbanespiller og som anfører for holdet. Han en spiller, der gennem otte år i Brabrand IF på sin helt egen måde har formået at få fodboldspil på eliteniveau til at hænge sammen med privatliv, studier og andre fritidsinteresser.
Han lægger ikke skjul på, at han holder meget af fodbold, men han har også brug for at have andre ting i livet.
”Jeg bliver let mæt af fodbold, hvis jeg spiller for meget. Jeg har brug for nogle pauser og have tid til at lave andre ting for at få lidt perspektiv på tilværelsen. Jeg har altid holdt lidt længere ferie end de andre spillere og har brug for en gang i mellem at kunne tage på weekendtur med kæresten eller nogle kammerater.”
Han fik i 2015 en særlig aftale om, at han kunne nøjes med at træne to gange om ugen og stadig bevare sin plads i førsteholdstruppen.
”På det tidspunkt fik vi nogle penge for at spille, men jeg spurgte klubben, om jeg ikke kunne lade være med at få penge og så få noget frihed i stedet. Så kunne jeg melde afbud, når jeg havde brug for det. Det fik jeg heldigvis lov til, og det viste sig virkelig at være noget, der virkede for mig,” siger Simon Riis.
”Jeg oplevede faktisk, at jeg udviklede mig mere og begyndte at spille bedre, efter at jeg fik lov til ikke at træne så meget. Og jeg glædede mig hver gang til at komme til træning. For mig skal fodbold være noget, der giver luft i hverdagen. Det skal være leg og glæde.”
Jeg oplever, at mange fodboldspillere gennem årene shopper lidt rundt mellem forskellige klubber, men for mig ville det ikke fungere. Så finder man aldrig roen i det. Uanset hvor man spiller, vil man opleve både succes og fiasko. Hvis man bliver i det, vil medvind og modvind formentlig udligne sig over tiden… Det gælder nok også andre af livets forhold
Fik studiejob som fysisk træner
Den konkrete baggrund for skiftet var, at han netop havde fået et studiejob to eftermiddage om ugen som fysisk træner på Dansk Badminton Forbunds elitecenter i Aarhus, og han kunne se, at der ikke var plads i programmet til fire gange ugentlig træning i Brabrand.
Men han oplevede samtidig, at de fire gange træning om ugen i det hele taget var for meget.
”Jeg er så heldig med at være i en klub, hvor det ikke behøver at være enten-eller. Tom Søjberg og alle andre omkring holdet har accepteret, at jeg kan være med på de her præmisser, og det er jeg enormt glad for. Og jeg har aldrig oplevet sure mine i klubben af den grund.”
Simon Riis understreger, at han stadig gerne vil være med på eliteniveau, hvis det er muligt. Han er et konkurrencemenneske, der bliver stimuleret af at blive udfordret.
Han fik da også stadig masser af spilletid på Brabrands divisionshold. Da holdet i foråret 2016 var i oprykningsspil til 1. division første gang, spillede han fuld tid i de fleste kampe.
5 minutter i 1. division
I forbindelse med studiet var han i foråret fire måneder på New Zealand. Desuden betød en række skader, at han kun fik i alt fem minutters spilletid i 1. division i sidste sæson. Det piner ham dog ikke særligt.
”Jeg var med til at rykke op i 1. division, men jeg kunne mærke, at det nok var mit toppunkt. Jeg havde ikke ressourcerne til at spille med oppe i 1. division. Men det var der heldigvis mange andre, der havde. ”
Sprang på cyklen og kørte til Brabrand
28-årige Simon Riis kom til Brabrand fra Lemvig tilbage i sommeren 2010. Han flyttede til Aarhus for at læse idræt og havde på forhånd besluttet sig til at opsøge den 2. divisionsklub, der lå tættest på det sted, han kom til at bo. Det endte med at blive Viby – så Simon Riis sprang på cyklen og kørte til Brabrand.
”Den gang var Lars Lundkvist træner i klubben og stod ofte alene til træning med 30 spillere til to hold. Jeg kom fra jyllandsserie-fodbold og var sikker på, at det ville være et skridt op, uanset hvilket hold, jeg kom til at spille på.”
Det blev så i første omgang det daværende danmarksseriehold, som Flemming Møllers søn Jesper stod for. Der gik dog ikke lang tid, før Simon Riis blev hentet ind i førsteholdstruppen.
”Jeg render ingen steder”
Som nævnt er Simon Riis med sine otte år i Brabrand den spiller i førsteholdstruppen, der har været i klubben i længst tid.
”For mig betyder det noget at blive det samme sted i lang tid. Man får enormt meget igen ved at være en del af noget over tid. Jeg har for eksempel lært Flemming (Møller, red.) og hans kone Helle godt at kende, og jeg oplever, at de synes, det er hyggeligt, at de kender folk i truppen. Og Tom (Søjberg, red.) ved, han kan stole på mig. Jeg render ingen steder.”
Han tænker over sine næste ord og uddyber. Man mærker, at de følgende ord stikker dybere end ”bare” spørgsmålet om, hvor man spiller fodbold:
”Jeg oplever, at mange fodboldspillere gennem årene shopper lidt rundt mellem forskellige klubber, men for mig ville det ikke fungere. Så finder man aldrig roen i det. Uanset hvor man spiller, vil man opleve både succes og fiasko. Hvis man bliver i det, vil medvind og modvind formentlig udligne sig over tiden… Det gælder nok også andre af livets forhold”, siger han med et smil.
”Det er her jeg hører til”
Og hvad er det så, han godt kan li´ ved Brabrand Idrætsforening?
”Jeg kan bare godt li ´at komme her. Jeg kan godt li´ hele setup´et. Det er meget pragmatisk. Der er ikke en masse mennesker ansat. Men der er, hvad vi skal bruge for at kunne spille god fodbold. Og der er en dygtig træner. Det er det. Og så er det bare sjovt at være med til at forme et sted som det her – og det kræver at man er her. Man er nødt til at blive i det.”
”Og så er der noget rart ved at kunne sige, at det er her, jeg hører til.”
Et nyt hold der kan spille med om oprykning
Simon Riis har nu ikke længere eftermiddagene besat hos badmintonforbundet, men han nyder fortsat friheden til at tage til træning, når tiden og lysten er der.
Han er i øjeblikket i gang med en Ph.d. på Aarhus Universitet, hvor han undersøger kroppens evne til at forbrænde fedt under fysisk træning.
Det giver ham en hverdag med travle perioder, fuldt besat med eksperimenter og forsøg, og andre mere stille perioder. Han nyder den afvekslende hverdag, hvor den fleksible aftale i Brabrand passer ham rigtig godt.
”Jeg er kommet ind på et nyt hold, der er i en opstartsfase, efter at den trup, der har været samlet i Brabrand i nogle år, kulminerede i 1. division før ferien. Nu er der så blevet plads til mig, og jeg skal hjælpe med at bygge et hold op igen, der kan spille med om oprykning.”
Er han så også på vej til at trappe op igen til de fire gange ugentlig træning?
”Nu skal jeg lige finde ind i en hverdag igen, men jeg er startet op sammen med de andre og træner vel i gennemsnit tre gange om ugen og har spillet alle træningskampene. Nu må vi se. Jeg tager det lidt fra uge til uge.”
Brabrand IF spiller lørdag d. 18. august kl. 14.00 på hjemmebane mod Odder i 2. division.
