I morgen, lørdag d. 26. juni, debuterer Peter Kristiansen, Brabrand, som romanforfatter. Han beskriver det som en lidt underlig følelse pludselig at stå som forfatter til romanen Skyldneren, der har været flere år undervejs. Her fortæller han om arbejdet med bogen.
”Han forlader intensivafdelingen med den sorte affaldssæk over skulderen.”
Sådan starter romanen ”Skyldneren”, der udkommer lørdag. Forfatteren er den 52-årige Peter Kristiansen, som i enkel nøgtern skrivestil tager læseren med rundt i Aarhus hen over fem måneder fra december til april.
Bogen handler om at stå i gæld til et andet menneske og om pligten til at betale tilbage. Samtidig er det en historie om en indesluttet mands gradvise bevægelse hen mod sin undergang.
Til daglig skriver Peter Kristiansen helt andre tekster som fuldmægtig i Aarhus Kommune. ”Skyldneren” er hans debut som forfatter, efter at han har arbejdet på bogen i fem år.
”Det er meget specielt – en lidt underlig følelse faktisk… Jeg har skrevet i mange år efterhånden, men jeg har aldrig før prøvet at udkomme med en bog,” siger han.
Ideen opstod ved poolen på en sommerferie i Grækenland. Siden har han skrevet på historien løbende og begyndte i 2019 at kontakte forskellige forlag. For et år siden skrev han under på en aftale med Forlaget Brændpunkt.
Hårdt med de røde streger
Han fik tildelt en redaktør, og i begyndelsen af 2021 startede en flere måneder lang og intens redigeringsproces, der gjorde historien klarere og skarpere. Det var godt for bogen, erkender han.
”Jeg havde ikke skrevet på manuskriptet i halvandet år, men syntes umiddelbart at det var færdigt. Men det var det jo ikke. Der var mange sproglige rettelser og tilskæringer og meget at skære fra.”
”Det kan jo godt være lidt hårdt med de røde understregninger. Det er jo ens hjertebarn. Men man må være klar til at tage nogle tæsk og være positiv over for kritikken. Man synes jo, man kender teksten ud og ind og bliver nok selv blind for, hvor den kan forbedres”.
Det har været en hård proces med mange deadlines. Lidt den samme følelse som da han i sin tid skulle aflevere sit speciale. Når hvert bogstav var vendt, ønskede man egentlig bare, at man kunne få det afsluttet og afleveret.
Fra humoristisk til dyster og melankolsk
Efter et overfald føler bogens hovedperson stor skyldfølelse over at være den, der overlever, og han beslutter sig for at blive hverdagshelt. Bogen udvikler sig til et forløb, der veksler mellem det mørke og uhyggelige og det absurde og sort humoristiske.
”Det var i udgangspunktet en humoristisk historie, men den endte med at blive mere dyster og melankolsk, end jeg havde forestillet mig. Men det kan nok afhænge lidt af læseren. Måske andre læsere lægger vægten anderledes, end jeg selv gør.”
”Jeg har nok en forkærlighed for det melankolske og lidt håbløse – dér hvor det så gør lidt ondt. Men jeg har også en udpræget humoristisk side – så jeg tror faktisk, jeg har landet den meget godt. Bogen er egentlig blevet, som jeg gerne vil ha´ den.”
Skrev kortprosa i mange år
Han flyttede sammen med familien til Labyrinten i Brabrand i 2005. Hans kone Marianne er cand. mag. i dansk og har altid interesseret sig for hans skrivekunst.
”Jeg er faktisk ikke nogen læsehest eller en særlig god læser. Jeg bliver let distraheret… Men det med at skrive har jeg altid haft en forkærlighed for. Jeg har godt kunnet li´ at skrive lejlighedssange eller taler.”
En dag viste hun ham nogle små finurlige kortprosa-tekster af Thøger Jensen med en opfordring til at skrive noget i den stil. Det tyggede han lidt på. Og i løbet af nogle dage havde han skrevet 4-5 stykker.
”De er da rigtig gode – har du fundet dem på nettet,” lød kommentaren, og han kunne så fortælle, at han selv var forfatteren. Hun opfordrede ham så til at fortsætte.
Han har publiceret en del tekster på hjemmesiden Slagtryk.dk, der samler kortprosa og lyrik, og var på et tidspunkt på vej med en udgivelse af sine tekster, men det blev dog aldrig til noget.
”Min hjerne arbejder bedst, når jeg er ved noget andet”
”Det var meget små tekster, nogle gange bare en sætning. Min hjerne er åbenbart sådan indrettet, at jeg får sådan nogle indfald, som jeg så skriver ned – for eksempel hvis jeg hører nogen sige et eller andet, for eksempel en punch line, et ordspil eller en joke. Vi er meget ordmennesker her i familien, og vi laver meget sjov med den slags.”
Han skriver, når han lige har en time eller to. Han har skrevet mange tekster foran fjernsynet sammen med resten af familien – men tit lukket inde i sin egen verden.
”Jeg har jo et 8-16 job at passe, så jeg kan ikke bare sidde og skrive, når jeg har lyst. Jeg ved heller ikke, om det ville fungere. Jeg tror min hjerne arbejder bedst, når jeg er ved noget andet. Når der er et sted i bogen, jeg skal have løst, så kan jeg godt gå og tænke over det, mens jeg for eksempel går og rydder op. Så er jeg rimelig afklaret, når jeg går til tasterne.”
Han glæder sig over at være nået i mål med bogen, og at ”Skyldneren” nu er udgivet. Samtidig indrømmer han også, at processen har taget både tid og kræfter, men han fortæller, at skrivelysten nu er ved at vende tilbage.
Lørdag d. 26. juni kl. 14-17 holder Peter Kristiansen reception i anledning af bogudgivelsen. Det foregår på privatadressen, Labyrinten 4.
