Rigtig mange børn i Brabrand ved, hvem Ole Bekker er. Jobbet som dagtilbudsleder i Gl. Brabrand foregår en stor del af tiden bag computeren, men Ole Bekker er pædagog af hjertet og elsker hverdagen i bydelens vuggestuer og børnehaver og kommer der, så ofte han kan. I dag går han på pension.
Den fynske sprogtone klinger klart igennem, men ellers er Ole Bekker godt og grundigt integreret i Brabrand. Her har han boet med sin familie siden 1986, og her har han gennem mange år sat sit præg på livet i bydelens daginstitutioner.
Fredag takker Ole Bekker af som dagtilbudsleder i Gl. Brabrand, og det bliver, fuldstændig i hans ånd, med et hyggeligt åbent hus-arrangement i de to tvillinge-institutioner Solskin og Søstjernen, der deler adresse på Byleddet 22.
Netop den nybyggede daginstitution, der blev indviet i slutningen af oktober, betyder noget særligt for Ole Bekker. Ikke alene har hans egne børn gået her, tilbage i den tid hvor midlertidige barakker husede børnene. Næsten siden han blev dagtilbudsleder i 2010 har nybyggeriet været undervejs, og først efter mange forhindringer og forsinkelser blev det i 2017 færdigt.
Selve åbningen er blevet behørigt fejret, men fredagens arrangement kl. 16-17 er en mulighed for at se nærmere på de fine rammer, der nu tilbydes bydelens børn. Og så er det samtidig en god anledning til at sige farvel til Ole Bekker, som går på pension d. 1. februar, men forinden har et par ugers ferie, han skal have holdt.
Anerkendelse var vejen frem
Helt tilbage 1986-86 var Ole Bekker pædagog på det daværende fritidshjem på Engdalsvej. Siden blev han leder af fritidshjemmet Ovenpå og manden, der af Aarhus Kommune blev bedt om at rykke ud og ”rydde op”, når der var problemer på daginstitutioner i vestbyen. Det har gennem årene bragt ham rundt til institutioner i Tilst, True og Sabro.
”Det har været rigtig spændende. De første gange, jeg blev opfordret til at rykke ud og løse de særlige opgaver, blev jeg glad og stolt over, at de pegede på mig. Siden fandt jeg jo ud af, at det også betød masser af hårdt arbejde”, siger han i dag.
Siden blev han dagtilbudsleder i Åbyhøj, da Børn-og Ungeforvaltningen ændrede struktur, og ledelser blev slået sammen. Det var i 2007. Og i 2010 vendte han så tilbage til Brabrand, hvor han siden har haft kontor på Engdalskolen.
Og hvad er det så, Ole Bekker har kunnet bidrage med, når tingene var kørt lidt op i en spids?
”Jeg har altid fået skyld for, at jeg var god til at arbejde med anerkendelse. Når der er problemer et sted, har medarbejderne brug for at blive set, hørt og forstået. Det har jeg arbejdet rigtig meget med,” siger Ole Bekker, som undervejs også har taget en diplomuddannelse i ledelse og pædagogik.
”Det handler rigtig meget om at lytte og tage afsæt i de erfaringer, medarbejderne har. Og så gøre tingene konkret. Dybest set er det vel sådan med social kapital som med rigtige penge, at hvis der ikke står noget på kontoen, så er det op ad bakke.”
”Ole Bole, gik i skole…”
Ole Bekker sidder bag skrivebordet en pæn del af sin arbejdsdag men holder meget af fest og hygge med børnene i centrum. Når der er festligheder på institutionerne, kommer Ole Bekker som regel også. Og han har tit sin guitar med. Så blandt børnene er han især kendt under navnet ”festmanden”.
”Ole-Bole, gik i skole…”, råber de tit, når de ser mig – også de små, som jeg faktisk ikke kender ret godt. Så det har spredt sig fra dem, der kan huske, at jeg har sagt det engang.”
I det hele taget holder han meget af at tage rundt på besøg og fornemme stemningen i den enkelte institution.
”I jobbet som dagtilbudsleder har jeg fået hverdagen i institutionen mere på afstand. Men det er dagligdagen i institutionen, jeg er rundet af. Det kan jeg ikke løbe fra.”
I rollen som dagtilbudsleder har Ole Bekker været manden, der skulle have styr på de helt overordnede ting som ledelsesform og alt det papirarbejde, der følger med nye beslutninger fra Folketinget, for eksempel evaluering af læreplanstemaer.
Professionaliseringen på godt og ondt
Ole Bekker betegner de 35 år med daginstitutioner i Aarhus Kommune som ”en spændende rejse”. Han har været med gennem en årrække, hvor daginstitutionsområdet er blevet langt mere professionaliseret og reguleret af love og betænkninger.
Mens den enkelte pædagog tidligere kunne arbejde stort set udelukkende ud fra egen kreativitet og idérigdom, er en stor del af hverdagen nu reguleret af forskellige bestemmelser.
”Man kan godt sige, at institutionerne tidligere var præget af rent anarki, hvor den enkelte pædagog kunne gøre nogenlunde, som han eller hun ville. Det er rigtig fint, at man nu har fået en langt større ensartethed og sikring af fælles kvalitet. Men det er også vigtigt med forskellighed. I den nye tilgang er der risiko for, at mangfoldigheden kan tabe”, siger han.
Hverdagen som pensionist
Og hvad skal Ole Bekker så fordrive tiden med, nu, hvor han bliver pensionist?
”Så lidt som muligt! Jeg skal være bedstefar, hvilket ikke lå i kortene, så det er rigtig dejligt. Og så skal jeg på en rejse til Japan, hvor min søn, som er kok, skal være i et år.”
Desuden regner han med frem over også at skulle være frivillig i forskellige sammenhænge i lokalsamfundet.
Ole Bekkers afløser er i øvrigt ansat. Hun hedder Mette Guldager og kommer fra Varde.
