For nogle børn er det ikke en selvfølge at blive beriget med gaver juleaften. Du kan være med til at glæde dem, der ikke har så meget, ved at opfylde et ønske fra Ønsketræet på Centertorvet i City Vest.
Igen i år får kunderne i City Vest mulighed for at sprede juleglæde hos børn og unge, der trænger lidt ekstra her i juletiden. Ønsketræet er efterhånden blevet en tradition i City Vest, hvor mange kunder vælger at støtte den gode sag.
”Vi oplever år efter år stor støtte fra centrets gæster, der gerne vil vise omtanke for de børn og unge, for hvem julen kan være en hård tid. For kunderne handler det om glæden ved at give, og det vil vi gerne hjælpe med. Derfor er Ønsketræet en stor prioritet her i City Vest,” siger Jacob Hald Christensen, Center
Manager i City Vest.
Ønsker du at glæde et barn med en julegave, skal du blot plukke en julekugle fra træet, finde en god gave i en af City Vests butikker, få den pakket fint ind og aflevere den i Informationen på Centertorvet. Så sørger City Vest for at dele alle gaverne ud til børn og unge inden juleaften.
Det kan være svært at finde på gaver til børn og unge, som man ikke kender i forvejen. Derfor har City Vest samlet en masse gaveidéer, som er målrettet forskellige aldre og køn. Bag på julekuglerne på Ønsketræet er der en QR-kode. Hvis du scanner den med dit mobilkamera, vil du få en masse inspiration til gaver til børn fra Ønsketræet.
Ønsketræet er at finde på Centertorvet i City Vest frem til d. 14. december.