Politikommissær Jens Espensen kunne 1. november fejre 40 års jubilæum i politiet. Men om få uger er det slut. Midt i december takker han af efter næsten 12 år som chef for lokalpolitiet i Gellerup. I den periode er kriminaliteten i lokalområdet faldet, og holdningen til politiet ændret markant.
Det blev bemærket i landsdækkende medier, da deltagerne på et borgermøde i Gellerup i oktober 2017 rejste sig og taktfast klappede af politiet for håndteringen af bandekonflikten.
”Politiets arbejde har gjort, at folk har følt sig meget trygge her i området i den tid, konflikten har varet. Det er stort for mig som beboer”, sagde en af beboerne, Chadi Ali Kayed.
De fleste i Gellerup vil pege på politikommissær Jens Espensen som manden bag den tilgang og stil, der har gjort, at politiet er om ikke direkte populært så i hvert fald bredt respekteret i Gellerup. Og nu siger han så farvel og tak til politiarbejdet.
Har lovet familien at prøve noget andet
62-årige Jens Espensen har sagt sit job op og stopper midt i december. Det kommer sandsynligvis som en overraskelse for mange, men for Gellerups ”sherif” siden 2007 er det en velovervejet beslutning.
”Jeg har lovet min familie, at jeg skal prøve noget helt andet, inden mit arbejdsliv slutter. Man kan altid diskutere, hvornår det er det rigtige tidspunkt – men hellere gå mens folk synes det er ærgerligt. Vi har vist alle set folk blive lidt for længe.”
Han er uddannet tømrer og glæder sig til et arbejdsliv med mere fysisk aktivitet som altmuligmand i et firma, der handler med brændeovne.
”Folk siger, det er en modig beslutning, men sådan ser jeg det ikke. Det er mere vemodigt at skulle sige farvel til det meget store netværk, jeg har været en del af i Gellerup. Det samarbejde, vi har herude, er efter min opfattelse unikt i hele Danmark. Engagementet er stort hos alle, og der er en stor respekt for hinandens måde at arbejde på.”
Flytter ind i Aarhus Kommunes nye kontorbygning
En hovedårsag til, at Jens Espensen vælger at stoppe nu, er, at lokalpolitiet i Gellerup i februar 2019 flytter ind i Aarhus Kommunes nye bygning på hjørnet af Karen Blixens Boulevard og Edwin Rahrs Vej. Han ønsker at give den nye chef mulighed for at præge det nye domicil fra starten.
Lokalpolitiet flytter sammen med en afdeling, der arbejder målrettet med forebyggelse, og kommer desuden til at bo dør om dør med Aarhus Kommunes Familiecenter.
Var tæt på borgerkrig
Men hvad er det da for en tilgang til politiarbejdet, Jens Espensen har stået for i Gellerup, der ikke alene kan føre til stående klapsalver, men også til en reelt faldende kriminalitet i området gennem de senere år? Han fortæller om to episoder, der fortæller det hele.
Den første kan han huske på klokkeslæt: Den 10. juni 2006 kl. 13.30. En gruppe fra den yderste højrefløj havde anmeldt en demonstration ved Globus1 på Gudrunsvej, og Jens Espensen var leder af en politistyrke på 70 mand, der skulle sikre ro og orden.
”Det er nok den situation, jeg har oplevet, at vi har været tættest på borgerkrig. Der blev kastet med sten og molotovcocktails. Det var ved at udvikle sig rigtig alvorligt, og jeg besluttede at lukke demonstrationen og sende de demonstrerende væk”, husker han.
Øjeblikket efter vendte Gellerups unge sig mod politiet og gik til angreb. Politifolkene var mere end klar til at svare de unge kontant igen. Men igen valgte Jens Espensen at skære igennem og trække de 70 mand væk fra området.
”Med alt det, der var blevet kastet i hovedet på dem, var det bestemt ikke populært hos mine egne folk. Men det er en af de bedste beslutninger jeg har taget som indsatsleder”.
Kort tid efter valgte han som den eneste at søge den ledige stilling som leder af nærpolitiet i Gellerup.
Med børnene på skødet
Han husker tilbage til den første tid i Gellerup og erkender, at starten var svær:
”Min datter lå og græd i sofaen, når jeg tog på arbejde. Hun troede ikke, jeg kom levende hjem igen. Vi stod som samfund ved en skillevej: Skal vi sende kampvogne og kampklædte betjente ud? Jeg tror stadig ikke på, at det er løsningen. Hvis vi skal have et samarbejde med borgerne, du´r det ikke at fylde dem med tåregas.”
Han går tit en tur alene gennem Gellerup og snakker med dem, han møder. En dag mødte han en gruppe mødre og så, at børnene gemte sig for ham. Han fik forklaringen, at ”de var bange for politiet”.
”Så satte jeg mig ved bordet og fik kaffe og sad til sidst med børnene på skødet”, fortæller han.
”Det er os der er de professionelle”
Det har været en lang sej proces at nå frem til at blive respekteret som politimand i Gellerup og Toveshøj.
”Man får kun respekt ved at vise respekt. Det er os, der er de professionelle, så det er os, der skal gå forrest. Det kan man ikke forvente, at en 17-årig kan.”
”Hvis én, der har kastet med sten aftenen før, kommer og vil give hånd til os som politifolk, så giver vi hånd. Hvis man er ordentlig og hele tiden forsøger at gøre det bedste for alle, så går det den rigtige vej. Vi snyder aldrig nogen. Heller ikke banditterne!”
Adrenalinen suser i kroppen
Når der er ballade i Gellerup, kommer der ikke en stor gruppe kampklædte betjente. Der kommer en patruljevogn med tre mand. Politifolkene kører helt hen til gruppen, stiger ud og går ind midt i flokken for at snakke med dem, der laver ballade.
”Det er klart, at adrenalinen suser rundt i kroppen. Men man er nødt til at være modig. Det er simpel psykologi. Hvis vi kommer med hjelme og hele udstyret bliver vi også mødt med modstand.”
Han fortæller, at nye betjente i Gellerup da må trække vejret lidt dybt, inden de stiger ud af bilen og møder en stor gruppe unge, som kan være fjendtligt indstillet. Men man lærer det efterhånden.
”På et tidspunkt forvekslede banditterne vores tilgang med svaghed. Nu kan de se, at det er dialog baseret på konsekvens,” forklarer han.
”De ved, at de kan snakke med os”
Det er i virkeligheden ikke så mange personer i Gellerup-området, politiet har problemer med, fortæller Jens Espensen.
”Vi kender de fleste af dem personligt. Vi møder dem næsten hver dag, når vi er ude at patruljere. Jeg vil ikke kalde det venskaber, snarere bekendtskaber. Det er folk, der sætter en dyd i at kunne hidse en betjent op.”
”De ved, at vi håndhæver loven. Men de ved også, at de godt kan snakke med os. Vi siger til dem, at hvis de opfører sig ordentligt, bliver de behandlet som alle andre borgere. Det tror de jo ikke altid på. Men det tilstræber vi.”
Jens Espensen har gennem årene i lokalområdet oplevet en del skepsis over for, hvad politiet egentlig udretter, og derfor er han blevet mere omhyggelig med at berette om resultaterne af politiindsatsen, blandt andet på jævnlige møder i Samvirket i Gellerup.
Det sidste års tid har indsatsen i høj grad fokuseret på at slippe af med de mange hurtigtkørende og støjende knallerter og motorcykler som beboerne oplever skaber utryghed.
Udfører alle politiopgaver
Også indadtil er det lykkedes Jens Espensen at skabe en god arbejdsplads. Lokalpolitiet i Gellerup er nu blandt de områder i Østjyllands Politi, der oplever den største søgning, når jobs bliver slået op.
Politikommissæren mener, at det blandt andet skyldes, at den enkelte betjent i Gellerup oplever stor selvstændighed og ansvar for sit eget arbejdsområde.
Han har fået gennemført, at Gellerup som det formentlig eneste sted i landet har samlet alle politiopgaver hos lokalpolitiet, der bl.a. står for forebyggelsesarbejde, medvirker ved tvangsfjernelsessager og foretager patruljering og anholdelser.
”Det er vigtigt, at det er de samme politifolk, borgerne møder hele vejen rundt. Og en politimand med gode grundholdninger skal kunne gå ud og anholde en fyr med et skarpladt våben den ene dag og den næste dag gå ud på den lokale skole og snakke med den klasse, hans lillesøster går i.”
Demonstration mod Rasmus Paludan
For få uger siden var der – ligesom i 2006 – en demonstration med oplæg til ballade. Den højreradikale politiker Rasmus Paludan havde anmeldt en demonstration på Åbyhøj Torv. Jens Espensen vidste, at det igen ville tiltrække unge fra Gellerup og mødte op – denne gang ikke med 70 kampklædte politifolk, men med 6 betjente i almindelig uniform.
Deltagerne i moddemonstrationen var lige så aggressive som den gang – men med en afgørende forskel.
”De turde ikke at kaste med sten, fordi de var bange – bange for at ramme os politifolk. Mange i Gellerup kender os jo ved navn, og synes vel egentlig, at vi er nogle flinke fyre. Jeg hørte en af de helt unge råbe til mig: ”Jens, holder du med ham?”
Også denne gang endte det med, at Jens Espensen måtte tage beslutningen om at afbryde demonstrationen. Politiet kunne ikke blive ved med at sikre Paludans sikkerhed. Men – modsat i 2006 – ville ingen demonstranter denne gang slås mod politiet.