Det var Tina Dickow uden filter. Med sange i versioner hun måske knap helt selv havde styr på endnu. Foran 130 mennesker i en helt fyldt sal i Det gamle Gasværk i Brabrand tog hun i aftes forsmag på, hvad der venter på den kommende solo-turné på langt større koncertsteder.
Man taler om Murphys lov, hvor ”alt hvad der kunne gå galt, går galt”. Det her var så et eksempel på en omvendt Murphy: Det kunne være gået galt, men det gjorde det bestemt ikke!
”Der kommer nok nogle fejl. De skal spilles. Men det her skal være en aften, hvor jeg vil prøve at lade det hele hænge ud, trykke på alle pedaler. Prøve alt af og se hvad der sker”, indledte hun.
Måske mest som en forberedelse af publikum på, at ikke alt var færdigt og finjusteret. Og måske også lidt som en besked til sig selv om bare at springe ud i det. Fejlene skal spilles.
I morgen, fredag, gør det løs i Tinghallen i Viborg. Den koncert er fuldstændig udsolgt. På søndag er det Musikhuset i Aarhus. Den er også udsolgt. Og sådan fortsætter det i november og en stor del af december. Der er rigtig mange, som har lyst til at høre Tina Dickow solo.
Det var der også i Brabrand i aftes. Koncerten på Det gamle Gasværk var udsolgt på 16 timer. 130 tilhørere var på plads i gasværket, og så kan der ikke mases flere ind, når der også skal være plads til lydmand, barfolk osv.
Med på turné som babysitter
Det var et helt særligt arrangement, gjort muligt af en personlig kontakt mellem Tina Dickow og Jens Rodevad, som er en af hovedmændene bag etableringen af Det gamle Gasværk og modtager af prisen som Årets Ildsjæl i Aarhus i 2015.
Jens Rodevads søn Martin Sommer og svigerdatter Karoline Kier har i en årrække spillet med Tina Dickow, Martin på keyboards og Karoline som kor. For cirka 10 år siden var Jens Rodevad og hans kone også med på turneen for at passe Karolines og Martins søn Bastian, der på det tidspunkt kun var fem måneder.
Allerede den gang blev ideen om en koncert på Det gamle Gasværk skabt hos Jens Rodevad, og han har bestemt ikke forsømt en lejlighed til at spørge Tina Dickow om mulighederne. Det har dog rent praktisk ikke kunnet lade sig gøre – før i aftes.
Og det blev en helt særlig aften, hvor Tina Dickow klædte sine mange velkendte sange i nyt, helt enkelt tøj, så de fremstod som nye og friske – og meget intense. ”Count to ten”, ”Room with a view!”, ”Someone you love”… De kom alle sammen.
Plus et par sange skabt af andre. ”Alt hvad hun ville var at danse” lå måske lige til højrebenet, da hun tidligere har samarbejdet en del med Steffen Brandt. Men ”Masters of war” af Bob Dylan gjorde til gengæld ikke – men sangen viste, hvad Tina Dickow kan, også uden for de trygge rammer. Stor intensitet og nærvær.
Friheden kommer når man tør spille forkert
Det er første gang, Tina Dickow skal ud på solo-turné, og der var tydeligvis nerver på.
”Jeg er jo jyde, så jeg bærer jo ikke mine følelser uden på tøjet. Men jeg er helt oppe at køre”, indrømmede hun indledningsvis, inden hun kastede sig ud i det.
Det blev en aften, hvor hun tog os gennem sin karriere, kom i kløerne på popsnedkerne i London, den ofte svære tid i metropolen og mødet med sit nye andet hjemland, Island. Fortalt i sange, anekdoter og små personlige fortællinger.
Det blev en magisk aften. Indholdsmæssigt med velkendte sange, genopdaget. Samtidig var det en oplevelse at være vidne til en stor kunstner, som kastede sig selv ud på dybt vand – og klarede den.
Og Tina Dickows egen konklusion mellem et af de fire ekstranumre:
”Det har været lige, som det skulle være, faktisk. Jeg har lært nogle ting i aften. Måske kunne jeg godt have spillet nogle flere fejl… Jeg ved jo, at de skal spilles!”
Hvis man skal konkludere noget på den store klinge, så kommer friheden måske, når man godt tør spille forkert. Og så opstår magien.
