
En drøm er gået i opfyldelse for 17-årige Daniel Lønborg Thøgersen. Drømmen om at leve som professionel fodboldspiller. I aftes fik han officiel debut på AGF´s førstehold i pokalkampen mod VSK Aarhus.
Det var lige før sommerferien, og Daniel Thøgersen var netop blevet dansk mester for U17 med AGF. Så fik han beskeden fra klubben: Vi vil give dig en fuldtidskontrakt og en fast plads i superliga-truppen. Og en løn pænt over SU-niveau.
”Det er jo mega fedt. Det er virkelig en drengedrøm, der er gået i opfyldelse. Som dreng har man jo siddet ude på stadion og drømt om, at det kunne blive mig en dag. Jeg kan stadig ikke komme mig helt over det…”
Det er kun 5-6 år siden, knægten fra Helenelyst løb rundt på U12-holdet i Brabrand. Daniel Thøgersen nævner flere gange, mens vi taler sammen, at han er både beæret og taknemmelig over, at AGF har givet ham en fuldtidskontrakt, der i øvrigt varer de næste tre år.
Aftalen er, at han skal træne fast med superliga-truppen. Og de weekender, hvor han ikke er med på superligaholdet, skal han spille med u19-holdet og med klubbens reservehold.
Han har dog allerede fået lov til at spille i et par træningskampe i sommer: I den første kamp mod Brabrand fik han hele anden halvleg. Og mod Hobro fik han de sidste fem minutter.
Den nye hverdag
Så du kan godt begynde at spejde efter nummer 33, der bliver Daniel Thøgersens faste rygnummer. Før det kommer så langt, er der dog en helt ny hverdag, han først skal vænne sig til:
Hver morgen møder han kl. 8.45 til morgenmad på AGF´s anlæg Fredensvang. Derefter er der holdmøde, og så går træningen i gang klokken 10.30. Efter frokost er der styrketræning eller yoga, inden arbejdsdagen er slut ved 14.30-tiden.
Det dagsprogram betyder, at han er stoppet på Marselisborg Gymnasium, hvor han fik afsluttet 1.g. I stedet er han begyndt på HF enkeltfag, hvor han regner med at tage faget engelsk via fjernundervisning det kommende år. Han skal regne med at bruge otte timer om ugen på studiet.
Det er en helt ny hverdag, han nu skal have til at fungere.
”Jeg kan mærke, at man skal være rigtig god til organisere sin tid. Man skal have god selvdisciplin. For eksempel er mine venner meget vigtige for mig, så jeg skal finde ud af, hvordan jeg kan holde god kontakt med dem, også selv om vi nu har en meget forskellig hverdag.”
Nummer tre i køen
Daniel Thøgersen fik allerede som 15-årig en såkaldt ungdomskontrakt i AGF, men der er stadig et stort spring til at slå igennem oppe hos ”de voksne”.
Han er godt klar over, at der stadig er lang vej til en plads på superligaholdet. Hans favoritplads er som venstre back, og der står Frederik Møller og Jens Stage foreløbig foran ham i køen. Sidstnævnte har i øvrigt også spillet i Brabrand, før han kom til AGF.
”Jeg ved godt, at det ikke er min tur endnu. Jeg har snakket rigtig meget med trænerne og mine forældre om, at jeg ikke må blive stresset over, at det ikke går hurtigt nok. Først om et års tid kan jeg begynde at forvente at blive en fast del af superliga-truppen. Nu skal jeg først lige vænne mig til at være professionel fodboldspiller.”
Alle anerkender, at han er en talentfuld fodboldspiller, men der er stadig en del, han kan blive bedre til. Især at klare sig én mod én i forsvarsspillet. Og så skal han blive både hurtigere og fysisk stærkere:
”Der venter ufattelig meget arbejde foran mig!”
Måtte vaske Duncans støvler
Sammen med holdkammeraterne var Daniel Thøgersen helte i AGF, da de i juni vandt DM for U17-hold. Det var første gang i en del år, at den titel kom hjem til Aarhus.
”Vi fik lov til at holde en kæmpe fest sammen med alle vores venner. Når man er i det miljø, vi er i, sker det ikke ret tit. Vi fik at vide, at vi bare skulle gøre alt det, vi ikke må til daglig.”
Og nu er det så blevet hverdag for Daniel Thøgersen og hans holdkammerater fra U17-holdet, Benjamin Hvidt og Sebastian Hausner, der ligeledes har nu er kommet på fuldtidskontrakt. De tre unge er nu pludselig nederst i hierarkiet. Der er en masse pligter – blandt andet har de ansvar for at alt kommer med ind fra banen efter træning.
”Vi skal også sørge for, at der er frisk vand i alle spilleres drikkedunke. En dag havde Sebastian glemt at tømme Morten ”Duncan” Rasmussens drikkedunk. Så skulle han vaske Duncans støvler som straf.”
Daniel Thøgersen smiler, mens han fortæller om det. Det er ikke så slemt – nok mere et hierarki man bare skal finde sig til rette i. Tonen er hård og kontant: Hvis du laver en fejl får man det at vide af træneren i fuld offentlighed – under overværelse af de andre spillere. Det skal man også lige vænnes sig til.
Daniel Thøgersen fik her i foråret debut på det danske U18-landshold.