Han er kulturbærer, indpisker, anfører og nu også direktør i det nystiftede selskab Brabrand Divisions Fodbold Aps. Michael Kærgaard Pedersen er en af nøglepersonerne i det sidste års helt unikke genrejsning af Brabrands divisionshold i fodbold.
Man kan ofte høre ham et par hundrede meter væk, når holdet træner på idrætsanlægget på Engdalsvej. Med klar røst tydeliggør han, at holdkammeraterne bør skrue engagementet en tand i vejret.
”Når jeg træder ind over kridtstregen, vil jeg give min højre arm for at vinde, og jeg er klar til at gøre alt for mine medspillere. Det gælder både under træning og kamp. Det er vigtigt at finde det rigtige spændingspunkt, og man er nødt til at engagere sig på samme måde også til træning. Vores arbejdsindsats skal der aldrig kunne pilles ved.”
Det er Michael Kærgaard Pedersen i en nøddeskal. Altid seriøs, hårdtarbejdende – og ind i mellem irriterende insisterende over for både med- og modspillere.
Han er en af kulturbærerne for det såkaldte Brabrand DNA og har sammen med træner Tom Søjberg været en nøgleperson i den lange rejse, holdet har været på de seneste 11 måneder.
Han går tydeligvis fuldstændig i ét med det, Tom Søjberg har døbt ”Brabrand-DNA´et”: Man arbejder altid stenhårdt og giver alt, hvad man har til holdet! Han er vokset op med den indstilling, og den blev skærpet gennem årene på Hessel Gods Fodboldkostskole ved Grenå.
Det er seks år siden, han efter et enkelt år i Hobro kom til Brabrand. Her har han stort set kun oplevet gode tider med oprykning til og en flot præstation i Nordic Bet-ligaen og efterfølgende topplaceringer i 2. division.
Lederskabet er kommet gennem årene, og de sidste par år har han båret anførerbindet:
”Når man kommer som ny, suger man til sig og lærer af de mere erfarne spillere. Jeg har altid forsøgt at gå forrest med hårdt arbejde, og som årene er gået, var det naturligt, at jeg også tog et større ansvar på og uden for banen. Nu er min opgave at være med til at give Brabrand-dyderne videre til de unge spillere på holdet.”
En ekstra ting at forholde sig til
I den hektiske eftersommer 2020, hvor alle i truppen gav hinanden håndslag på at forsøge at redde holdet i 2. division, gik Michael K. Pedersen også i spidsen.
Spillerne involverede sig i de mange administrative og praktiske gøremål. Lige fra samtaler med sponsorer til aftaler om, hvem der skulle smide træningstøjet fra vaskemaskinen over i tørretumbleren.
Der var pludselig en ekstra ting at skulle forhold sig til. I hverdagene arbejdede han sammen med en studiekammerat på sit speciale på Aarhus BSS. Hver weekend ventede en ny ”eksamen” med Brabrand IF i 2. division. Og så var der konstant små og store spørgsmål, han stort set hver dag måtte forholde sig til i mailboksen og via telefonen.
”Det har ikke nødvendigvis taget en stor del af min dag. Men der var hele tiden noget, man lige skulle forholde sig til. Emails der skulle læses og svares på.”
”Det er bare et sted jeg synes er fedt at være”
I denne uge kunne han aflevere sit speciale på Business to Business Marketing & Purchasing og kan så småt begynde at se sig om efter et job.
Og en sejr lørdag og mulig oprykning til den nye 1. division vil uden tvivl afrunde ugen helt perfekt. Brabrand møder på hjemmebane kl. 15.00 FC Sydvest i sæsonens sidste kamp.
Hvorfor har du valgt at lægge så stor en del af din tid og dit engagement i Brabrand Idrætsforening?
”Det er nok fordi, jeg har fundet det sted, hvor jeg har passet ind fra dag ét. Det er i Brabrand, jeg har udviklet mig mega meget både som fodboldspiller og menneske,” siger han og fortsætter:
”Og så har jeg gennem årene haft nogle gode kammerater her i Brabrand. Selvom der har været udskiftninger på holdet, har vi stadig et helt unikt sammenhold. Det er bare et sted, jeg synes er fedt at være, og hvor jeg har fået lov til at udleve nogle drømme. Så har man også lyst til at give noget tilbage”.
Forsvarsspiller og målscorer
Han har gennem årene været fast mand på holdet – men sjældent ret længe på den samme plads. Når der har manglet en spiller på en bestemt position, har træner Tom Søjberg altid kunnet rykke Michael K. Pedersen ind på pladsen.
Her i foråret har den normale venstre back Frederik Jørgensen været skadet, og så vidste Tom Søjberg præcis, hvem der i stedet kunne løse opgaven – præcis som Michael K. Pedersen tidligere har spillet i det centrale forsvar eller på midtbanen, når der var brug for det.
”Jeg foretrækker nok højre back, hvis jeg selv kan vælge. Det er på højre back, jeg har haft så mange succes-oplevelser, først og fremmest da vi rykkede op, og da vi spillede i Nordic Bet-ligaen.
Selvom han typisk har været forsvarsspiller, har han gennem årene bidraget med mange vigtige mål, når holdkammeraterne ikke har kunnet finde vejen til målet. Cirka 20 mål er det blevet til på de 6 sæsoner.
Den vilde rutsjebanetur
Det var lørdag d. 4. juli. Brabrand havde netop slået Vanløse 1-0 i sæsonens sidste kamp, da beskeden ødelagde al sommerferie-stemning: Holdets sponsor og hovedkraft, Flemming Møller, trak sig med øjeblikkelig virkning.
Det var usikkert, om Brabrand ville kunne fortsætte med divisionsfodbold. Og nu, 11 måneder efter, er et nyt selskab, Brabrand Divisions Fodbold Aps, etableret, økonomien er nogenlunde genrejst, og holdet står lørdag foran den afgørende kamp om oprykning til en nydannet række på tredje niveau i dansk fodbold.
Her får du den vilde rutsjebanetur beskrevet med Michael K. Pedersens ord:
”Det startede jo med, at vi var helt i kulkælderen, da der var udsigt til, at holdet skulle trækkes ud. Da var vi helt slået tilbage alle sammen. Men vi fandt hurtigt troen på hinanden igen. Vi besluttede os for at bevise, at vi kunne løfte den opgave sammen.”
”Vi fik så et efterår i modvind og lå tæt på nedrykningsstregen. Men hen over vinteren fik vi samlet sammen på det. Vi fik set hinanden i øjnene og blev enige om, at det godt kunne lade sig gøre, hvis vi tog en kamp ad gangen og fandt Brabrand–dyderne frem igen.”
Hele foråret har truppen været ultra-smal, og ofte er kampene blevet spillet fra start til slut med stort set de samme 11 spillere. Det har dog også haft sine fordele, mener han:
”Det har haft den positive effekt, at mange i truppen har taget et større ansvar. Vi vidste, at vi er dem, vi er, og der kommer ingen og gør arbejdet for os. Og med hårdt arbejde og tålmodighed plejer tingene at vende!”
En anden form for ejerskab
Han understreger, at holdet har været heldig med at undgå skader og karantæner. Men han mener også, at spillernes øgede involvering i driften af holdet i foråret har spillet positivt ind:
”Vi har været vant til at skulle præstere på banen, det er der egentlig ikke noget nyt i. Men nu er holdet vores eget. Det giver nok en anden form for ejerskab. Det er os selv, der sammen med de frivillige omkring holdet gør det hele klar. Det har nok tilført noget ekstra positivt. En ekstra ansvarlighed, måske.”
Han tror på, at den nye måde at organisere holdet på er holdbar også fremover. De mange praktiske og administrative opgaver er fordelt mellem spillerne, og det mener han også fortsat vil kunne fungere.
”Jeg håber og tror, at det holder. Vi har det her særlige miljø – vi træner sindssygt godt, vi vil hinanden, og så har vi troen på, at vi kan klare os mod alle hold i rækken. Det er båret af en tro på holdet, en tro på hinanden.”
