Tosprogede børn, der hver dag transporteres til en anden skole end deres lokalskole, trives dårligere og klarer sig dårligere end deres jævnaldrende, der bliver på deres lokale skole. Sådan lød forskernes opsigtsvækkende forskningsresultater i 2020. Nu vil de følge op med en ny undersøgelse.
Siden 2006 har Aarhus Kommune inden skolestart sprogtestet alle tosprogede børn. For at sikre at børnene har de bedste muligheder for at udvikle deres danske sprog, må der højst være 20 pct. elever med behov for sprogstøtte på hvert klassetrin. De øvrige børn henvises til andre skoler.
Målet har været, at de såkaldte busbørn, der køres til en anden skole med flere etsprogede børn, udvikler sig bedre fagligt og bliver bedre til dansk.
Derfor vakte det naturligvis opsigt, da TrygFondens Børneforskningscenter i 2020 kunne påvise, at der – når forskerne sammenlignede med de jævnaldrende børn på den lokale skole – ikke har været en særligt positiv udvikling for de børn, der blev kørt til en anden folkeskole i Aarhus med færre elever med sproglige udfordringer.
Nu er forskerne gået i gang med en opfølgning på undersøgelsen fra 2020. Forskerne søger interview-personer, som er mellem 16 og 25 år, og som har været en del af den såkaldte skolehenvisnings-politik – eller som har gået på den lokale folkeskole og har modtaget sprogstøtte i en periode af folkeskoletiden.
“Vi vil gerne sammenligne oplevelser og erfaringer hos dem, der blev sendt til en anden skole, med dem, der fik lov at blive på den lokale skole,” forklarer Sidsel Vive Jensen, som er Ph.d. og fellow ved TrygFondens Børneforskningscenter.
“De fleste skoler i Aarhus har jo en 20 procents grænse for andelen af børn med sprogstøtte-behov, så derfor er der jo nogle af de tosprogede børn, som er blevet på den lokale skole. Vi vil gerne tale med begge grupper,” understreger hun.
Søger mere langsigtede erfaringer
Hun beskriver resultaterne af den første forskningsundersøgelse for 10 år siden som kortsigtede virkninger af ordningen: Hvordan var deres sociale relationer, trivsel og faglige udvikling?
Nu er forskerne interesserede i de lidt mere langsigtede effekter: Hvad husker man fra sin skoletid, og hvilke erfaringer har man gjort sig, blandt andet i forhold til uddannelsesvalg?
“En af begrundelserne for politikken er jo, at man udvikler sig mest ved at gå i skole i et miljø, hvor man kun taler dansk og hvor der er et godt fagligt niveau. Derfor undersøger vi nu de unges erfaringer med de forskellige faglige, sproglige og sociale miljøer, de har oplevet i deres skolegang. Vi forestiller os, at alle tre ting har spillet ind på, hvordan de har det i dag.”
Den ene del af undersøgelsen er kvantitativ, hvor forskerne henter data på, hvordan det er gået de unge, og hvad de laver i dag. Og den anden er baseret på interviews, hvor de fortæller om deres oplevelser.
Sidsel Vive Jensen håber, at mange vil deltage i interview-undersøgelsen. Når forskerne skal sammenligne de to gruppers besvarelser, er det vigtigt, at mindst 10 personer i hver gruppe er blevet interviewet.
Forskningsmæssigt interessant
Desuden vil forskerne gerne tale med unge i aldersgruppen, som har gået i såkaldt heldagsskole på Tovshøjskolen, der sammen med Søndervangskolen blev udvalgt til den særlige skoleform, hvor eleverne var på skolen en større del af dagen.
“Vi er som forskere godt klar over, at det her er et følsomt område, hvor der kan være stærke følelser på spil både hos dem der er berørte og dem der er ansvarlige for politikken. Vi har i den første undersøgelse ikke fundet særligt positive resultater af skolehenvisningspolitikken, men nu kigger vi så på nogle nye aspekter for at se, om vi så bliver klogere,” siger hun.
Tidligst om tre år kan forskerne præsentere resultatet af deres arbejde.
Aarhus Kommune er den eneste kommune i landet som har valgt sprogscreeninger af alle tosprogede børn og transport af mange af børnene til andre skoler end lokalskolen.
“Der findes løsninger, der minder om den århusianske andre steder – men ikke så omfattende og vidtgående som i Aarhus. Det er også derfor, det er forskningsmæssigt interessant, om der er noget, man kan lære andre steder i Danmark.”
Hvis du er nysgerrig på at høre mere eller vil være med i projektet, kan du kontakte Sidsel Vive Jensen på 2232 2835 eller kontakt@sidselvive.dk
Læs også:
TrygFondens Børneforskningscenters forskningsresultater og artikler i den forbindelse
