Med en sidste kraftanstrengelse sled Nikolai Thomsen og hans makker Thorbjørn Rask sig i september til en VM-titel i marathon-kajak i Portugal. Det var den foreløbige kulmination på en sportskarriere, der kræver hård træning tre-fire timer hver eneste af ugens syv dage.
Vi sidder en solrig sensommerdag ved kanten af Brabrand Sø, hvor Nikolai Thomsen har roet masser af baner gennem de sidste 6-7 år. Men nu er det efterhånden sjældent, han benytter Brabrands hyggelige ro-stadion.
Han træner langt oftere på søen i Silkeborg, hvor bølgerne ikke på samme måde er en modstander, som den ofte er i Brabrand. Her ligger også kano- og kajakforbundets superkraftscenter, hvor han får vejledning af en fuldtidsansat træner.
I weekenden, træner han dog som regel i Brabrand. Enten hjemme i romaskinen i kælderen på Egebjergvej eller på Brabrand Sø. Styrketræningen laver han som regel derhjemme.
Træner stadig med ”de gamle gutter”
Lige fra han var helt lille, har kajaksporten været en central del af familien Thomsens liv. Når faderen for eksempel deltog i Tour de Gudenå, var hele familien med.
”Jeg prøvede rigtig mange sportsgrene, da jeg var mellem 6 og 10 år. Jeg var begyndt til hockey og karate, men så ville min søster starte på at ro kajak, og så begyndte jeg også.”
Forældrene bakker ham fortsat op i alt. Han diskuterer hver dag træningsprogrammet med far Klaus, og begge forældre er som regel med til de store stævner i udlandet.
Desuden stiller faderen og de andre ”gamle gutter” stadig en gang i mellem op til en rask gang træning på Brabrand Sø eller i Aarhus Å.
Masser af træning
Det begyndte med træning et par gange om ugen, men det greb hurtigt om sig. Fra han var 11-12 år var han oppe på fire gange om ugen, og året efter trænede han seks ud af ugens syv dage.
Nu er han blevet 17, går i 2.g på Handelsskolen i Silkeborg og træner omkring 25 timer om ugen, fordelt på alle ugens syv dage. Han går på den såkaldte Team Danmark-linje, hvor man kan fordele uddannelsen over fire år.
Thorbjørn Rask, som han vandt VM-guld med, bor også i Silkeborg. Siden april har de roet sammen 1-2 gange om ugen.
”Pause” med kun tre-fire gange træning om ugen
Siden april har der kun været fire dage uden træning – når man ser bort fra to dage, hvor han var syg.
Op til efterårsferien har han dog holdt to ugers ”pause” – hvilket for ham dog stadig er ensbetydende med træning tre-fire gange om ugen…
Og nu går det så for alvor løs igen. Selvom sæsonen er slut, og det næste løb først foregår i marts, skruer han nu op til de 25 timer om ugen igen. Mange af træningstimerne er benhård fysisk træning på kanten af udmattelse.
”Det bliver hurtigt en vane, og så tænker man ikke så meget over det.”
Han erkender dog, at han i slutningen af den netop overståede sæson følte sig rigtig træt. Men nu er han frisk og klar til at skrue op for træningen igen.
”Alt kramper”
En kajak-marathon går over 22,5 km med jævnlige forhindringer, hvor roerne må bære kajakkerne over, inden de kan sætte dem i vandet igen og fortsætte. Omkring halvanden time i maksimal fysisk udfoldelse.
Tidligere har Nikolai Thomsen mest roet 1000 meter-distancen, men da han sidste år blev skadet i skulderen, begyndte han at ro langt. Og blev bidt af det.
”Jeg fandt ud af, at jeg var god til det”, forklarer han. Han elsker at ro sig selv helt ud – på kanten af udmattelse.
”Ens hoved dunker, man kan ikke mærke sine arme, og alt kramper. Man er helt tom bagefter”, fortæller han. Men han er også vild med de taktisk prægede kampe om placeringerne undervejs i det lange løb.
VM-sejren
Det var en vanvittig nervepirrende og tæt afslutning, der endte med VM-guldet i Portugal. Han fortæller selv her:
”Efter den sidste overbæring, hvor der var 1000 meter tilbage, kom vi ud lidt efter den sydafrikanske båd. Vi var vel 25 meter bag dem, og jeg tænkte, at vi var færdige. Men vi prøvede at sætte en tidlig slutspurt ind, og vi nåede op på siden af dem. Jeg var færdig dér, men ikke mere færdig, end at vi kunne følge med dem. Fem meter før målstregen kommer vi lidt foran dem og vinder med få centimeter”, siger han og viser med tommel- og pegefinger afstanden til den sydafrikanske båd.
Masser af træningstimer venter
Han ser allerede forventningsfuld ud ved tanken om det næste VM, der foregår i oktober 2019. Han kan igen ro i U18-rækken, men skal dog have en ny makker, da Thorbjørn Rask rykker en aldersklasse op.
Inden han når så langt, venter der dog i hundredevis af træningstimer. Træneren i Silkeborg lægger et grundprogram, og Nikolai Thomsen og hans far justerer det løbende, i forhold til hvad han kan klare.
Vinteren igennem fortsætter også træningen på søen i Silkeborg, da den selv med langvarig frost ikke fryser til. Selv i den nærmest sibiriske kulde sidste vinter var han ude at ro to timer næsten hver dag, ofte med istapper ud af næsen.
Der er ingen genvej til succes.