I eftermiddag fra kl. 14.00 inviterer Junior Rangers i Gellerup i samarbejde med Sports- og Kulturcampus og Gellerup Bibliotek til en klima-eftermiddag. Du kan blandt andet lære at lave solcelle-robotter, lære om forskellige af havets dyr og tegne byparkens planter.
I aften kl. 17-19.30 inviterer Gellerup Kirke til værestedsaften i kirkens underetage. Kl. 17 er der kaffe/the og småkager og tid til en snak. Kl. 18 serveres der varm mad, og derefter synger deltagerne sammen indtil afrunding kl. 19.30.
På mandag d. 10. juni kl. 13.15 er der igen bankospil i Folkehuset Brabrand. I pausen er der kaffe og lækker kage fra caféen, og der er mulighed for at deltage i amerikansk lotteri. “Og husk – når du har betalt for pladerne, så er kaffe og brød gratis,” skriver folkehuset.