Stifteren af Stram Kurs, Rasmus Paludan, havde mandag anmeldt en demonstration ved City Vest, men han fik afslag af politiet og dukkede aldrig op. Du kan se et kort video-indslag hos Lokalavisen.
Jaka-fabrikken blomstrede i Brabrand i 80’erne, men i dag står kun dele af bygningens skelet tilbage. Jaka findes dog stadig på hylderne, men populariteten er ikke, hvad den har været. Lokale Fortællinger har lavet en podcast om fabrikken Jaka og det populære salte kød, Jaka Bov. Du kan høre den her. Foto: Arkiv.dk
En patrulje fattede mandag kl. 17.20 mistanke til en bil med fire unge mænd på Åby Ringvej i Brabrand. Betjentene besluttede at lave kontroltjek af bilen, men da de satte politiblinket til, satte bilen foran dem farten op i stedet for at standse. På Silkeborgvej indhentede patruljen bilen. Den 21-årige fører af bilen virkede påvirket af stoffer og blev han sigtet for narkokørsel. Betjentene fandt en pose med skunk og en pose med kokain i bilen og 12 poser med hash, som var smidt ud af bilen undervejs.
Fredens Moské ved Bazar Vest har startet projektet Fredens Moské Outreach, der skal være med til at skabe et mere nuanceret billede af islam og muslimer i Danmark. Det vil moskéen blandt andet gøre ved at nå ud til så mange ikke-muslimer som muligt, og fortælle, hvad islam og muslimer i Danmark er, fortæller Ahmad Halimah, som er frivillig i moskeen.
Østjyllands Politi melder om et indbrud på Skjoldhøjkollegiet på Spobjergvej mandag i tidsrummet mellem kl. 16.00 og kl. 18.45.