Tre af Brabrands fodboldkvinder rundede lørdag flotte milepæle i Brabrand-trøjen. Sarah Kaagaard Dahl (th.) har rundet 100 kampe for Brabrand IF, mens Freja Vinther Nielsen (tv.) og Camilla Berg begge har rundet 50 kampe, og de blev alle tre hyldet før kampen mod Aalborg Freja. De kunne dog ikke fejre jubilæerne med en sejr, da Aalborg Freja vandt med 2-1. Gæsterne bragte sig på 25 minutter foran 2-0, mens Brabrand-kvinderne gav ikke op. Og ni minutter før tid bragte Camilla Berg spændingen tilbage med sit mål til 1-2. Brabrand er isoleret i bunden med fire points.
I eftermiddag kl. 16.00 byder Brabrand Kirke på en fortællekoncert om Johann Sebastian Bach. Knud Svendsen fra Aarhus Bachselskab vil fortælle om hans liv og musik, og organist Han regnes blandt den klassiske musiks ubestridte top. Michael Østergaard vil undervejs spille uddrag fra Bachs repertoire på både orgel og klaver. Der er gratis adgang.
På tirsdag er det Mortens Aften, og i den anledning serverer Madkiosken confiteret andelår, timian bagte kartofler og krydret rødkål i tidsrummet kl. 17-19. Prisen er 95 kr., hvis man spiser på stedet. “Maden er håndlavet og frisk og varierer efter sæson og humør. Spis helst hos os men take-away er også muligt,” skriver Madkiosken, der både tirsdag og onsdag holder åbent kl. 15-20.
Også Folkehuset Gellerup inviterer til Mortens Aften med Mad og meninger i Samlingshuset tirsdag den 10. november klokken 17 – 19. “Vi spiser and og hører historien om Morten Bisp, som er en helgenlegende. Kom og spis med – og snak om folkeminder og legender – og mød måske nogle nye naboer. Menuen er and og alt det, som hører sig til” skriver Folkehuset Gellerup. Der er æblekage til dessert, og prisen for det hele er 50 kr.



