Byrådsmedlem og 1. viceborgmester Camilla Fabricius (S) var i går på besøg i Brabrand, inviteret af en af byens ildsjæle, Paw Simon Krogh. Camilla Fabricius oplevede bl.a. den tætte morgentrafik ved Byleddet og Hovedgaden, hørte om Brabrand på skinner og besøgte Gellerup og iværksættermiljøet Opgangen.
Pæne græsplæner uden ukrudt, kvas, småbuske og rod i hjørnerne betyder, at så godt som ingen bier kan leve der, fordi der ingen mad eller redesteder er. Derfor skal vi hjælpe de vilde bier med bihoteller, forklarer naturvejleder Anne-Marie Prahl i denne artikel om arrangementet i Tousgaardsladen på fredag kl. 12-16. Smag på Aarhus støtter også arrangementet.
I dag kl. 11.30-13.00 er der fællesspisning på Brabrand Lokalcenter på Voldbækvej. Menuen er kyllingelasagne med salat og brød. 45 børnehavebørn og 7 voksne fra børneinstitutionen Søstjernen deltager også. De kommer kl. 11.00 og spiser med fra kl. 11.30.
Lokale virksomheder støtter den kommende kunststofbane i Brabrand i stor stil, skriver Brabrand IF. 6 guldsponsorer, 8 sølvsponsorer og et hav af bronze-sponsorater er det indtil videre blevet til blandt erhvervssponsorerne, der tilsammen har bidraget med 374.000 kr.