Midt i Gellerup bliver den tidligere ungdoms- og fritidsklub i disse dage revet ned. I mange år har den været samlingspunkt for lokalområdets unge, men nu må den lade livet. Her har MT Højgaard 31. juni indledt arbejdet med at bygge en del af den kommende nye skole. Det første halve år vil gå med jord- og fundamentsarbejder, inden byggeriet over jorden vil blive påbegyndt.
Brabrand IF´s 2. divisionshold i fodbold for herrer spillede tidligt lørdag formiddag endnu en træningskamp i bestræbelserne på at blive klar til sæsonstarten på lørdag d. 5. august. På hjemmebane spillede holdet 1-1 mod 3. divisionsholdet Vejgaard. Lørdag kl. 14.00 tager Brabrand hjemme imod Thisted FC.
Grimfest er klar til den 20. festival på Grimhøjgaard. Den foregår traditionen tro på gården for enden af Grimhøjvej i den kommende weekend med start torsdag d. 3. august. Din Avis Aarhus har inden festivalen talt med festivalens chef Aage Stokholm om årets festival. Ovenfor kan du se årets festivalplakat. Du kan købe billetter til festivalen her.
Brabrand IF var i weekenden vært for en gruppe fodboldtrænere fra forskellige dele af Jylland. De deltog i kurset UEFA B2, hvor en gruppe af Brabrands fodbolddrenge og -piger også stillede op og blev trænet af kursisterne. De vender tilbage i weekenden 25.-26. november, hvor træningen kommer til at foregå på Brabrands kunstgræsbane.
En familie på Louisevej har natten til mandag haft besøg af indbrudstyve. I følge Østjyllands Politi er indbruddet sket mellem kl. 01.00 og kl. 01.25.