I dag kl. 16.30-18.30 invitererpsykomotorisk terapeut, behandler og underviser Christine Wiklund Hansen til workshoppen Intuitiv Bevægelse i loungen tæt på Matas i City Vest. Workshoppen er for dig der er nysgerrig på hvad du kan skabe, forandre, give slip på, integrere og nyde gennem dine bevægelser. Læs mere og book billetter her.
I eftermiddag kl. 17.00 får initiativet Den gode skolegang i beboerhuset Laden besøg af Anna Svenning fra Børns Vilkår, som vil fortælle om børn og unges liv på nettet. Der vil bl.a. være dialog om skærm, skærmtider og sociale medier. Alle er velkomne.
I eftermiddag kl. 13-15 kan du på mandagscaféen i Folkehuset Gellerup, Gudrunsvej 80 høre om naboen Fredens Hus, der er en forening stiftet på initiativ af Fredens Moské, Gellerup Kirke og Danmission. Fredens Hus kalder sig selv et kraftcenter for dialog og diapraksis mellem mennesker af forskellig tro og livssyn. Alle er velkomne.
I dag kl. 13.30 kan du i Livsværkstedernes Café Vita i City Vest møde to kandidater til Europaparlamentet, Niels Fuglsang (S) og Carsten Kissmeyer (V). Alle er velkomne.
Gellerup Kirke byder på onsdag eftermiddag kl. 13 og 15 på en dobbeltkoncert på Fredspladsen med den kurdiske sangerinde og saz-spiller Mizgin og hendes band Anders Honoré (saxofon), Jesper Lund (balalajka), Enis Ahmed (tambourah) og Romano Suno, der er en internationalt anerkendte trup, der kommer fra byen Sátoraljaújhely i Ungarn. Gruppen optræder med traditionel dans og musik fra den ungarske romakultur.