Kunstneren Jens Gregersen har et helt særligt forhold til Brabrand Sø. Det kan du i Brabrand Kulturuge opleve på Gasværkets kunstudstilling. Her fortæller Jens Gregersen om sit store engagement i Brabrand Sø – og om baggrunden for han i 1971-72 i to omgange brændte en slamsuger af på søen.
Den 72-årige maler og forfatter Jens Gregersen bor til daglig på den lille ø, Vorsø, i Horsens Fjord. Men i den kommende tid vender han tilbage til Brabrand Sø, hvor han brugte en stor del af sin ungdom.
Han holder fortsat meget af naturen og fuglelivet omkring søen, og han udstiller på Gasværket akvareller og tusch-tegninger af naturen og landskabet i ådalen.
”Det var her, jeg fik min store interesse for naturen og fuglelivet og samtidig også skabte fundamentet for det, jeg senere kom til at leve af,” siger han.
Han er født i Viby, men brugte i årene, fra han var 10 til 20 år det meste af sin tid ved Brabrand Sø.
”Jeg så på fugle og tegnede rigtig meget. Og så mødte jeg hele min omgangskreds af unge på min egen alder, som var lige så naturinteresserede som jeg. Det hang sammen med, at der dengang på skolerne var dygtige og natur-interesserede biologilærere, som påvirkede de unge. Og så lå det i tiden at gå på opdagelse i naturen,” fortæller han.
Han blev en del af foreningen Natur og Ungdom, der i Aarhus havde en uhyre aktiv afdeling, der stod bag arrangementer, læserbreve og i det hele taget var uhyre aktive i debatten om Brabrand Sø – blandt andet i tæt samspil med de lokale jægere og fiskere.
”Dengang (i 1960´erne, red.) var Brabrand Sø tydeligvis i forfald. Der var et stort fugleliv omkring søen, og der blev fanget ufattelige mængder af ål. Det var egentlig paradoksalt – for tilførslen af næringsstoffer til søen var enorm. Alle vidste, at det kunne ikke blive ved, og søen ville til sidst blive fyldt op med lort,” husker han.
”Der gik panik i os”
Blandt andet blev der fra Åbyhøj og Viby hældt store mængder dagrenovation og andet affald ud i ådalen. Det smukke naturområde var ved at blive én stor losseplads.
”Vi kunne så gå og kigge på, at ådalen og de smukke enge langsomt blev fyldt op med møg. Det var jo noget af det, vi kæmpede imod,” siger han.
I 1966 fik kommunen fat i en oprensningsmaskine og begyndte at pumpe slam og plumret søbund op.
”Det lød umiddelbart som en positiv ting, at man fik noget af al den slam væk. Men som årene gik, kunne man se, at man gjorde søen meget dybere, og slammet blev pumpet direkte op på engene og i rørskoven. Hvor der før var orkideer og engblommer, var der nu kun tidsler på en tør mark.”
Så tog handlekraften over hos de mange naturinteresserede unge ved Brabrand Sø.
”Vi tænkte, at ”det her skal ha´ en ende”. Der gik panik i os,” fortæller Jens Gregersen.
Foredrag sammen med Allan Janniche
Hvordan det præcis gik til, at slamsugeren Brasen ad to omgange blev sat ud af spillet, skal ikke afsløres her. Men Jens Gregersen lover at fortælle historien i detaljer, når han sammen med en anden stor elsker af Brabrand Sø, Allan Janniche, søndag d. 15. September kl. 14.15 holder foredrag på Gasværket.
Her vil de med stor indlevelse fortælle om lappedykkere, hættemåger, blishøns, rovfugle, viber, fiskehejrer, bynkefugle og dobbeltbekkasiner på og omkring Brabrand Sø – og hvad søen i det hele taget har betydet for dem hver især.
Konsekvensen af sabotagen blev, at slamsugningen blev indstillet i 15 år. Og da restaureringen af Brabrand Sø gik i gang i 1987, foregik det på en langt mere nænsom måde: Nu var der ansat biologer i kommunen, som skulle overvåge arbejdet. Og det var slut med at pumpe slam op på de lavtliggende arealer.
Selvom den værste natur-ødelæggelse blev undgået, var Jens Gregersen dog ikke ubetinget tilhænger af fremgangsmåden. Blandt andet forsvandt de fleste af de små øer med søkogle-aks, hvor fuglene ynglede.
”Det gik heldigvis ikke så galt som det så ud til på et tidspunkt. Når jeg kommer ud til Brabrand Sø i dag, er jeg lykkelig over, at søen har bevaret sin sjæl,” siger han.
Politisk aktivisme
Blandt de positive elementer nævner han, at man ved Rugholm har fjernet den tidligere rørskov og i området har genskabt et udtryk, der kunne minde om det stenalderlandskab der en gang var i området.
”Mange gav dengang udtryk for, at Brabrand Sø ikke havde den store værdi. Men for os, der kom meget ved søen, var det særdeles vigtigt at ha´ sådan et område så tæt på byen.”
Det var politisk aktivisme, før den slags rigtig blev moderne. Jens Gregersen er klar over, at det bestemt ikke var populært at lave den slags. Men han gjorde det, fordi han fandt det nødvendigt – og står ved det i dag.
Lørdag d. 7. September kl. 15-17: Fernisering på kunstudstillingen ”Brabrand Sø” på Gasværket, Byleddet 2c.
Søndag d. 15. September kl. 14.15: Foredrag om Brabrand Sø med Jens Gregersen og Allan Janniche, Gasværket, Byleddet 2c.
