Brabrand IF er en enestående størrelse i dansk topfodbold. Uafbrudt i 20 år har idrætsforeningen ved Brabrand Sø haft et divisionshold. Med få penge men på basis af en ganske særlig kultur kæmper Brabrand med blandt de 36 bedste hold i Danmark. I de sidste 10 år har 54-årige Tom Søjberg været den centrale person i den udvikling.
Det er lørdag middag efter en frisk gang morgentræning i vintersol. Spillerne er på vej til en hyggedag, hvor fællesskabet og det sociale er i højsædet. I det snævre materialerum er træner Tom Søjberg sammen med holdets nye målmandstræner Brian Gade i gang med at få styr på trænings- og kamptøj før træningslejren i Tyrkiet.
”Lige et øjeblik, From, vi skal lige have styr på tøjet her, så er jeg klar,” siger Tom Søjberg både venligt og bestemt som altid.
I Brabrand er der hverken ansatte eller frivillige til at ordne alle praktiske ting, så cheftræneren må selv give en hånd med – præcis som når en bold er forsvundet i hegnet, eller banen skal gøres klar til kamp.
Det er Brabrand-kulturen i en nøddeskal: Fællesskabet er vigtigst, og alle bidrager – også når de mere trivielle opgaver skal løses.
”Alle på og omkring holdet ved, hvordan vi gør tingene her i Brabrand. Vi står for hårdt arbejde, vi giver aldrig op, og der er altid en seriøsitet over det, vi laver. Her skal man selv hjælpe med tøjvask, bære bolde ud, skrue en reklamebande med en ny sponsor op…. Vi er sammen om det her,” siger Tom Søjberg, da vi har sat os i et tomt omklædningsrum for at tale sammen.
”Hvis det skulle ske en dag, at jeg ikke længere er træner i Brabrand, så er fundamentet for noget holdbart støbt. Der er ingen her i klubben, der er her på grund af pengene.”
Det rygte har for længst spredt sig i den danske fodboldverden, at i Brabrand gør de tingene lidt anderledes end andre steder. Og for nogle fodboldspillere er anlægget på Engdalsvej blevet et vigtigt skridt på vejen videre, når de er gået lidt i stå andre steder. Tag ud til Tom i Brabrand, lyder rådet
Og så er der pludselig gået 10 år, hvor Brabrand IF har klaret den i 2. division og endda i 2017 var oppe og vise flaget i landets næstefineste række, NordicBet-ligaen.
I januar var det præcis 10 år siden, Tom Søjberg kom til Brabrand. Han afløste Lars Lundkvist, som heller ikke var en mand, der smuttede hurtigt igen. Han var træner i Brabrand i 14 år og var med til at skyde klubben op gennem rækkerne fra serie 2 til 2. division.
En stærk vinderkultur
De to langvarige forhold med Brabrand IF er fuldstændig enestående i en fodboldverden, hvor periodevis dårlige resultater næsten pr. definition fører til et trænerskift. Men sådan gør man ikke på Engdalsvej i Brabrand, og det mener Tom Søjberg overordnet set har været en styrke for holdet i kampen mod mere pengestærke hold.
”Det er en fordel, hvis man kan skabe en gennemgående kultur og struktur på og omkring et fodboldhold. Men det kan være rigtig svært at skabe den kultur, når man konstant skifter ud blandt spillere, træner og ledelse,” siger Tom Søjberg.
I Brabrand er det lykkedes at udvikle den såkaldte Brabrand-DNA: En stærk vinderkultur, hvor alle konstant holder hinanden fast på, at man skal yde sit absolut bedste hele tiden – også en halvkedelig regnfuld torsdag i januar.
Desuden er spillere som anfører Michael K. Pedersen og Daniel Lundholm nøglepersoner i konstant at vedligeholde den kultur. De er med til at holde alle til ilden med skarpe tilråb, hvis noget ikke lige kører.
Og omvendt kan de blåblusede ind i mellem fejre et tilkæmpet indkast som en halv sejr. Fordi det viser den energi, de véd, der skal til for at klare den.
HR-chef, inspirator og strateg
Men sådan en bidende kold februar-lørdag – synes 54-årige Tom Søjberg stadig det er sjovt at skulle igennem den lange opstart med talrige små og store opgaver, som han på finere adresser ville have folk til at løse?
”På et tidspunkt skal jeg ud og prøve noget andet. Men jeg brænder for den ild, der er her i Brabrand. Her er nogle mennesker, der virkelig vil det. Og så må jeg sige, at klubbens ledelse har givet mig nogle gode rammer. Her er jeg også HR-chef, inspirator og er med til at trække de strategiske linjer for fremtiden.”
Han fremhæver sportschef Andreas Rasch-Christensen, som ”er rigtig god til at få tingene til at virke”, og som samtidig giver god plads, når det drejer sig om alt, hvad der har med det rent fodboldmæssige at gøre.
Tom Søjberg kan se, at der i mange andre klubber er en masse andre interesser, der kan gøre det svært at holde kursen rent fodboldmæssigt. Men i Brabrand er linjen klar: Når det drejer sig om fodboldspillet, er det Tom Søjberg, der har det sidste ord.
Men kommer der ikke et punkt, hvor man får nok af hinanden? Hvor spillerne føler, de har hørt det hele før, og træneren ikke har flere greb i værkstøjskassen?
”Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan det er andre steder. Men for mig er den vinder-kultur en del af svaret: Hvis vi kan samles om at forsøge at vinde, så tror jeg, den kan bære. Men selvfølgelig kommer der et træthedstidspunkt, og hvordan kommer man så fri af det?”
Han forklarer, at det i høj grad handler om lige behandling af alle – uanset om du er holdets kulturbærer, eller du er en af de nye: Hvis du ikke præsterer, så får du det at vide. Og omvendt er der ros og anerkendelse til dem, der fortjener det.
”Alle skal forstå, at her er ingen over holdet. Hvis man kan skabe den fælles forståelse, så tror jeg ikke, der opstår den type problemer.”
Den vanvittige sæson
Resultaterne på banen giver Tom Søjberg ret. En enestående række af stabilt stærke præstationer har holdt Brabrand på forholdsvis sikker afstand af nedrykning fra divisionerne – lige bortset fra hans første sæson i Brabrand i 2013, hvor holdet i sidste sekund i den allersidste kamp i Ringkøbing klarede den, da Lukas Enevoldsen scorede sejrsmålet i 1-0-sejren.
2020-21 vil formentlig altid stå som den fuldstændig vanvittige sæson, hvor holdet i sommerferien var tæt på opløsning, da den mangeårige økonomiske og praktiske nøgleperson, Flemming Møller, trak sig.
Men helt enestående i dansk fodbold overtog holdet selv hele ansvaret for økonomi og drift. Og på fodboldbanen snød Brabrand med en meget smal trup alle favoritterne og snuppede en plads i den nye landsdækkende 2. division.
”Det er voldsomme summer der bliver brugt”
Og her er vi så i sæson to i en række, hvor Brabrand fortsat er det eneste amatørhold, og hver kamp er en udfordring, hvor de blåbusede spillere på forhånd er bagud, når det gælder økonomi og setup. Men alligevel ligger holdet ved forårets start med pæn afstand fra nedrykningsstregen.
”Jeg er rimeligt fortrøstningsfuld og glæder mig vanvittigt til det her forår. Vi er kommet i gang med godt humør, god intensitet og uden fejlfokus i truppen. Der bliver arbejdet rigtig godt, folk er ærekære og fulde af godt humør.”
For første gang i flere år kan Tom Søjberg arbejde med en komplet trup af spillere, som er klar til at konkurrere om stort set alle pladser på holdet.
En række både erfarne og ambitiøse spillere er kommet til Brabrand i håb om at spille 2. divisionsfodbold – og ikke mindst suge en masse af Tom Søjbergs kolossale fodbold-erfaring.
Blandt andet er de to garvede Brabrand-spillere Jesper Brinck og Lukas Enevoldsen vendt tilbage til Brabrand-kulturen, som de kender ud og ind og nyder at være en del af. Desuden er en stribe helt unge spillere klar til at byde ind.
”2. division er blevet anderledes det seneste år. Det er vildt at se, hvor mange penge der bliver hældt i mange af klubberne, hvoraf nogle satser helt vildt på at rykke op. Det er voldsomme summer, der bliver brugt.”
”Vi er dem, der økonomisk set halter længst bagefter. Men jeg er virkelig forventningsfuld. Vi plejer ofte at skulle hente ind på de andre fra baghjul, men for en gangs skyld er vi kommet styrket ud af et transfervindue. Vi skal være klar fra start, men vi skal bestemt ikke gemme os for nogen.”
