Det blev en dejlig Grundlovsdag i hele Brabrand, hvor solen kiggede sporadisk frem, og der kom kun ganske få dryp fra truende skyer. Tre forskellige steder i 8220 Brabrand havde lokale aktører i samarbejde skabt hyggelige mødesteder. Her får du Birgitte Dejgaards grundlovstale fra Brabrand Søpark – og en stribe billeder fra Brabrand Søpark, Fredspladsen i Gellerup og pladsen foran Jettesvej 25-31. Fotografer var Henrik Andersen og Helle Hansen.
Kære alle – tillykke med grundlovens fødselsdag.
I dag fejrer vi Grundlovsdag – dagen hvor Danmark tog et historisk skridt væk fra enevælden og ind i demokratiets tidsalder. Efter adskillige års oprør mod enevælden, lykkedes det at få kongen til at opløse ministeriet og den 5. juni 1849 blev grundloven vedtaget. Det var et opgør med tanken om, at magten kunne arves, udøves uden kontrol og uden ansvar. I stedet slog Grundloven fast, at magten skal deles, diskuteres og forvaltes i fællesskab. Til at begynde med, var det dog kun 15% af befolkningen, der måtte afgive deres stemme (selvforsørgende og ustraffede mænd over 30 år). I årtierne der fulgte, kæmpede flere for at kunne tage aktivt del i demokratiet, og i 1915 – kom selv vi kvinder med og fik stemmeret.
Vi er alle født ind i et demokrati. Vi har aldrig kendt andet. Og måske netop derfor tager vi demokrati og retfærdighed for givet. Grundloven ligger som et rodfæstet fundament under vores hverdag – så stabilt, at vi næsten ikke bemærker det. Men når vi fejrer Grundloven, fejrer vi ikke kun historien. Vi fejrer også det ansvar, vi har i dag. For selvom vores demokrati står stærkt, så møder det løbende udfordringer.
Det være sig indenfor landets grænser:
Siden sidste Grundlovsdag har vi haft både kommunalvalg og folketingsvalg. Mange af os, har efter disse valg, stået tilbage med en følelse af usikkerhed: Hvad kan vi egentlig regne med? Vi har oplevet politikere ændre holdninger, løfter der ikke bliver overholdt eller skifter form, og debatter der bliver hårdere og mere polariserede. Det skaber tvivl om, hvorvidt vores stemme rent faktisk går til det, der var vores hensigt.
Vi ser en tid, hvor tilliden til politikere falder, og sociale medier og misinformation fylder mere og mere i den offentlige debat, og det bliver svært at skelne mellem fakta og fake-news.
Vi oplever, at lobbyisme og professionelle interesseorganisationer får større indflydelse, mens almindelige vi borgere kan have sværere ved at trænge igennem
med vores ønsker og budskaber. Ulighed mellem land og by og globale forandringer udfordrer sammenhængskraften – den sammenhængskraft, som vores demokrati bygger på.
Demokratiet kan også være besværligt. For når alle har ret til at blive hørt, og når alle har ret til medbestemmelse, så tager ting tid. Nogle gange så lang tid, at vi næsten mister tålmodigheden.
Det har vi set meget tydeligt under den seneste regeringsdannelse. Et forløb, der til tider har lignet et farceagtigt tovtrækkeri, hvor positioner og forhandlinger trak ud i det uendelige.
Men netop dér er det vigtigt at minde os selv om, hvorfor vi holder fast. For alternativet — den hurtige beslutning truffet af én person, uden modspil, uden debat,
uden ansvarlighed — det er ikke et alternativ, vi ønsker os.
Demokratiet kræver tid. Det kræver tålmodighed. Det kræver, at vi udholder besværet. For det er i besværet, at friheden ligger. Det er i uenigheden, at vi finder de løsninger, der holder. Og det er i processen, at vi viser, at magten i Danmark ikke tilhører én, men os alle.
Det er netop i sådanne perioder, at vi skal værne om Grundloven. Den er vores fælles kontrakt — og vores fælles værn mod, at politik bliver et spil, der fjerner sig fra virkeligheden og fra de mennesker, det hele handler om.
Men det betyder, at vi skal værne om det. At vi skal insistere på åbenhed, på gennemsigtighed og på den lige adgang til indflydelse, som Grundloven giver os.
Demokratiet er ikke noget, vi bare har. Det er noget, vi holder i live – det skal vi gøre sammen.
Det er ikke et tegn på, at demokratiet er svagt. Det er et tegn på, at demokratiet kræver noget af os. Det kræver, at vi følger med, stiller spørgsmål, holder fast i vores rettigheder og insisterer på gennemsigtighed. Grundloven giver os værktøjerne – men vi skal selv bruge dem.
Også det, der sker udenfor vores grænser udfordrer vores demokratiske fundament –
Vi lever i en tid, hvor demokratiet også globalt bliver sat under pres. Når store nationer begynder at udfordre internationale spilleregler, når magt bliver brugt mere offensivt, og når ledere i andre lande stiller spørgsmålstegn ved demokratiske processer, så mærker vi det også her.
Krigene i Ukraine og Mellemøsten, den globale demokratiske tilbagegang, misinformation, valgkriser og pres på internationale institutioner minder os om, at
demokratiet aldrig er givet. Det skal forsvares – både i verden og herhjemme.
Noget der virkeligt berørte os var, da USA’s præsident Donald Trump pludselig udtalte, at han ville have Grønland – og han skulle nok få det, på den ene eller anden måde. Nogle rystede på hovedet, men andre blev alvorligt bekymrede. Vi blev mindet om, hvor skrøbeligt det internationale system kan være, hvis magt bliver brugt uden respekt for demokratiske processer og folkeret.
For hvad kan vi regne med, hvis vi får en retstilstand, hvor dem, der har den største magt egenrådigt kan bestemme? Hvad hvis små nationer, som vores, ikke længere har ret til selvbestemmelse?
Det er netop dér, vi rykker sammen i vores europæiske fællesskab. Vi står fast på, at beslutninger skal træffes demokratisk. At lande – store som små – har ret til at bestemme over deres eget territorium. At magt ikke må stå over ret.
Danmark er er mangfoldigt land
Vi inviterer med glæde mennesker ind med anden etnisk og kulturel baggrund. Vi tager imod nye borgere, nye kulturer, nye traditioner. Det er en kæmpe styrke – men det er også en udfordring.
For hvad sker der, når så mange mennesker tager ophold i Danmark uden at være vokset op med Grundloven som deres naturlige fundament? Kan et flertal af nye normer og værdier komme til at rykke ved vores egne?
Det er et spørgsmål, vi skal turde stille – uden frygt, uden fordomme, men med ansvar. For Grundloven er ikke kun et dokument. Den er en kultur. En måde at forstå frihed, rettigheder og pligter på. Vi har et fælles ansvar for at værne om, dele og formidle Grundlovens værdier – så de ikke blot står skrevet i vores forfatning, men leves og bæres videre af alle i vores land, unge som gamle.
Så når vi fejrer grundloven i dag, så er det fordi Grundloven sikrer os friheden til at tale, tænke, tro, stemme, protestere og leve, som vi ønsker – så længe vi respekterer andres ret til det samme. Den sikrer, at magten ikke kan samles ét sted. Den sikrer, at vi kan skifte retning, hvis vi vil. Den sikrer, at vi kan være uenige – uden at være fjender.
Og derfor er der al mulig grund til at fejre i dag. For i dag har Grundloven fødselsdag. Og hver eneste dag står den som vores fælles værn mod vilkårlighed, mod
magtmisbrug og mod de kræfter – både indefra og udefra – der kan udfordre vores demokrati.
Lad os bruge dagen i dag til at minde hinanden om, at demokratiet ikke er en selvfølge. At leve i et demokratisk samfund indebærer både en ret og en pligt: Pligten til at bruge vores stemme, til at holde fast i de rettigheder, vores forfædre kæmpede for — og til at kræve, at vores folkevalgte lever op til det, de har lovet os.
Demokratiet er ikke givet. Det er givet videre til os. Og det er vores ansvar at bære det videre — ikke med tomme ord, men med handling, med integritet og med en forventning om, at dem vi vælger, gør sig fortjent til vores tillid.
Tak for ordet – og rigtig glædelig grundlovsdag
Birgitte Dejgaard
