Voksne med langvarig stress, depression eller udbrændthed. Børn med ADHD eller autisme. De har i neurofeedback fundet en behandlingsform, der kan hjælpe deres hjerner til at fungere bedre. Conni Andersen er en af metodens pionérer i Danmark og har i Årslev indrettet sin klinik.
Du tænker måske, at hjernen er en ukendt størrelse, der har helt sit eget liv. Men via elektroder på hovedet kan man lære hjernen at kende og gradvist træne den op til at blive mere sammenhængende og velfungerende.
Neurofeedback hedder behandlingsformen. I mere end 50 år har man på hospitaler rundt om i verden sat elektroder på hovedet af patienterne for at måle hjernens aktivitet. Det kunne blandt andet bruges til at vurdere evt. ubalancer i hjernen ved epilepsi eller hjerneskader.
57-årige Conni Andersen er blandt pionérerne i Danmark og har i den historiske bygning i Årslev, ”Slottet”, indrettet sin klinik, hvor hun tager i mod både børn og voksne, som kæmper med kraftige psykiske reaktioner: Voksne typisk som følge af depression, udbrændthed eller stress. Børnene kommer ofte med diagnoser som ADHD eller autisme.
Metoden er baseret på Elektroencepfalogram (forkortet EEG), der er en registrering af hjernens elektriske impulser. Via en kortlægning af hjernens sunde aktivitetsmønster kan hun sammen med sine samarbejdspartnere planlægge de efterfølgende 20-30 træningssessioner, der skal gøre hjernen mere velfungerende.
Hendes egen baggrund ligger først og fremmest på det tekniske område, men hun arbejder tæt sammen med en tysk og en dansk læge samt en italiensk neurolog, som sammen analyserer de komplekse data. Hun vurderer, at cirka 80% af klienterne oplever en positiv effekt af behandlingen.
Conni Andersen er indehaver af den private virksomhed EEGTRAINING, som også har afdelinger fire andre steder i landet, men hun drømmer om, at metoden som i bl.a. Tyskland vil blive anerkendt i det offentlige sundhedssystem.
”I dag får vi kun fat i de mennesker, der har råd til at betale. Metoden kunne gøre en forskel for mange flere mennesker, hvis den i højere blev en del af sundhedssystemet,” siger hun.
Svært at genstarte tilværelsen
Hun smiler lidt, når hun skal fortælle om baggrunden for, at hun blev en af pionérerne inden for neurofeedback i Danmark. Vejen derhen har nemlig været snirklet.
Hun var i 17 år medejer af et it-firma, men havde fornemmelsen af, at hun skulle noget andet i sit arbejdsliv. Hun tog en yoga-uddannelse og blev senere en del af et stort projekt for jobcentret i Randers, hvor personer på sygedagpenge skulle aktiveres, blandt andet via fysisk genoptræning.
Men hun kunne se, at det især for personer med gentagen depression, angst og langvarig stress var svært at komme videre i tilværelsen.
Undervejs hørte hun om neurofeedback og fik lov til at tage et kursus og forsøgsvis inddrage metoden i sin træning. Og den viste sig at have betydelig effekt, så for eksempel personer, som ellers stod til førtidspension, nu kunne klare et fleksjob.
Sideløbende har Conni sidenhen taget en sundhedsfaglig komplementær uddannelse med neurofeedback som speciale. Som samlet består af mere end 1.000 timers uddannelse
Optræning af hjernen
Neurofeedback foregår rent praktisk på den måde, at der sættes 24 elektroder bestemte steder på hovedet. Første gang bliver den målte hjerneaktivitet sammenholdt med databaser over sund hjerneaktivitet på samme alderstrin. Herefter kan der planlægges et målrettet træningsprogram for personen.
”Udgangspunktet er, at bestemte centre af hjernen ikke fungerer, som de skal, eller at sammenhængen mellem centrene ikke er optimal. Vi afstemmer altid vores analyse med forældrenes oplevelser af børnenes handlemønstre og mentale udfordringer, og det er typisk fuldstændig spot on.”
Under trænings-sessionerne sidder personen igen med elektroder på hovedet og ser for eksempel en Netflix-film eller spiller et computerspil. Hver gang hjernen rammer ind i det ”sunde hjernemønster”, belønnes personen ved at spillet kører. På den måde optrænes en sundere hjerneaktivitet.
En træningssession programsættes typisk to gange om ugen og varer cirka 45 minutter.
Neurofeedback får hjernen til at hænge bedre sammen
Som nævnt får Conni Andersen især mange henvendelser fra forældre til børn med ADHD-diagnose. De trives ikke ret godt i skolen og får medicin for at komme nogenlunde igennem hverdagen. Forældrene ønsker at afprøve alternativer, der kan gøre børnene mindre afhængige af medicinen.
”ADHD er et udtryk for, at hjerneaktiviteten ikke er optimal, og det kan aflæses i vores programmer. Her kan vi direkte aflæse, om det nu er frontallapperne eller et andet sted, der er udfordret.”
”Vi kan hjælpe med at gøre hjernen mere robust, så den for eksempel bliver bedre til at håndtere støjende omgivelser, som en skoleklasse ofte er og kan være for meget for børn med ADHD. Neurofeedback hjælper med at få hjernen til at hænge bedre sammen og det giver baggrund for en udvikling såvel hjernemæssigt som mentalt.”
Efter en række behandlinger oplever hun sædvanligvis, at mange ting falder på plads i hjernen. Det betyder ikke, at alt er godt, men det vil som regel være forudsætningen for, at hjernen kan spille med på den ønskede udvikling.
”Mange spørger, hvad de så ellers selv kan gøre. Og mit svar er, at det tit har noget med madvaner og motion at gøre. Og så skal familierne skrue ned for alle deres mange planer, der ofte udsætter børnene for stress.”
Conni Andersen kan også se, at det stresser hjernen, hvis man konstant er optaget af at se på sin mobil eller computer.
Neuro-meditation
Conni Andersen ser det som helt centralt, at man bliver bevidst om, hvad der driver én ud i de situationer, hvor hjernen føler sig stresset – og at man finder en måde at komme af med de vaner.
”Neuro-meditation er ”det nye sort”, udviklet af en amerikansk psykolog. Ved at påsætte elektroder på hovedet lærer du at meditere på en måde, der kan hjælpe dig i de situationer, du oplever som stressende.”
Når man er i stress-situationen, kan det være rigtig svært at begynde at meditere. Men det kan Conni Andersen hjælpe med. Her kommer hendes 15 år gamle yoga-uddannelse pludselig i spil igen.
”Vi kan som regel se, at hjernen begynder at forandre sig efter otte uger med meditation. Der er nogle steder i hjernen, der begynder at hænge bedre sammen. Der bliver skabt flere forbindelser i hjernen, og når den bliver mere sammenhængende, falder man mere til ro.”
På vej mod behandling af ordblinde børn
Hun ser ligeledes et stort potentiale for neurofeedback hos ordblinde børn. De vil ofte opleve et forhøjet pres på hjernen for at kunne klare sig i skolen, og det pres kan behandlingsmetoden formentlig også afhjælpe.
Her oplever hun en voksende interesse fra forskningens verden, og en forsker fra Cognitive Science på Aarhus Universitet er forsker på ordblindeprojekt om neurofeedback, hvor Conni Andersen er udførende neurofeedback-træner i projektet. Projektet er finansieret af Helsefonden og omfatter 12 ordblinde unge.
Hun håber at finde interesserede skoler, som vil være med til at afprøve, om metoden kan have de ønskede resultater.
”Alt for mange børn falder ud i øjeblikket. Det kunne være virkelig interessant at få oprettet et center på skolerne, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om at træne de børn, som har brug for det.”
Hun fortæller, at en del opholdssteder for børn og unge nu tager de stadig mere brugervenlige systemer ind og efter en grundig oplæring selv kan stå for betjeningen.
Du kan læse mere om, hvad neurofeedback er, her på EEGtrainings hjemmeside.
