Aarhus Kommune arbejder i øjeblikket på en helhedsplan for Årslev, men en af de indfødte Årslev-boere, Henning Kjeldsen, undrer sig over, at der kun er fokus på området syd for Silkeborgvej. Han mener, at kommunen i arbejdet glemmer landsbyen Årslev.
Så snart der er fliser på fortovet, føler Henning Kjeldsen sig ikke rigtig hjemme. Han har prøvet tilværelsen i parcelhus, men da han fik mulighed for at komme tilbage til Årslev, hvor han er opvokset, var han ikke i tvivl.
”Mine forældre havde ikke længere kræfterne til at passe gården. Det pinte min far, at gården skulle stå tom. Jeg svarede hurtigt, at det var intet problem. Vi var klar til at flytte ind her.”
Henning Kjeldsen er den foreløbigt sidste generation på gården på Årslev Kirkevej 1. Familiens historie i Årslev går helt tilbage til 1756. Gården hørte under Lyngbygaard, der igen var en del af herregården Frijsenborg. Henning Kjeldsens forfædre var hovbønder, der i slutningen af det 18. århundrede fik mulighed for at købe gården fri.
Da han var dreng i Årslev, var det stadig en levende landsby med købmand, brugs, slagter, bødker, cykelsmed og en masse andre små erhvervsdrivende. Den gamle skole blev brugt til forsamlingshus med dilettant, fastelavnsfester og andre sammenkomster.
Og ikke mindst: Årslev var befolket med en masse mennesker – også landsbytosser, som Henning Kjeldsen kalder dem, der satte en særlig kolorit på byen. Det var bestemt ikke kedeligt at bo i Årslev.
Radiseland
Landsbyen hørte på mange måder ind under Brabrand. Blandt andet gik Henning og de øvrige børn fra Årslev i skole nede på den store skole i Brabrand.
Området omkring Årslev var stadig kendetegnet ved de mange gartnerier – ”radiseland” kalder Henning Kjeldsen det – hvor de fleste af lokalområdets drenge efter skoletid bundtede radiser og tjente en krone pr. bundt.
En gruppe af de unge i Årslev spillede karle-håndbold på en græsbane i True og tog rundt til stævner i omkring Aarhus. Hvert år til pinse mødtes de unge i teltlejr ved Lyngbygaard Å, hvor de hyggede sig ved bål og snakkede om, hvordan de engang ville bygge huse på toppen af bakken med udsigt ud over den smukke ådal.
Silkeborgvej delte Årslev
Livet i Årslev begyndte at ændre sig i begyndelsen af 1960´erne, da omlæggelsen af hovedvejen skabte en todelt landsby, og da han vendte tilbage til Årslev i 1999 var det en helt anden landsby, end han var vokset op i.
Der havde været stor udskiftning blandt beboerne i landsbyen, og en del af de nye tilflyttere havde i mindre grad end tidligere interesse i at deltage i Årslevs sociale liv.
Mod nord begyndte Logistikparken at fylde horisonten op, og syd for Skibbyvej blev det nye kvarter omkring Årslev Markvej bygget. De nye beboere her passede sig selv og etablerede deres eget fællesskab.
Der eksisterer stadig en borgerforening i Årslev, men antallet af medlemmer er skrumpet meget ind, erkender Henning Kjeldsen, i takt med at mange tidligere beboere er enten døde eller flyttet fra landsbyen. Og tilflytterne har ikke i samme omfang følt sig knyttet til den del af Årslev.
At Årslev var blevet delt i to, blev hvert år ved Sct. Hans synliggjort ved, at midsommeren blev fejret ved to forskellige bålfester. Den ene foregik traditionen tro hos Grethe og Henning på Årslev Kirkevej 1. Man medbringer selv kød til grillen og en lille salat til et fælles salatbord, og invitationen tager højder for det skiftende danske vejr:
”Er vejret dårligt, er vi inde i laden. Ellers er vi på gårdspladsen.”
Beboerne omkring kirken holder i det hele taget sammen og mødes fortsat flere gange om året til sammenkomster og fælles udflugter.
Mange projekter gik i stå
I Henning Kjeldsens tid er det gået jævnt tilbage for Årslev som levende landsby og fællesskab. Han fortæller om mange driftige folk og planer om at sætte nyt i gang i landsbyen. Men fælles for de fleste af dem er, at de ofte er strandet, før de rigtig kom i gang.
”Der har været mange, som har prøvet at sætte noget i gang herude, men det er altid gået i stå. Det så ud til, at Aarhus Kommune ikke ønskede udvikling her.”
Værdier knytter sig til engsøen
Årslevs historie går tilbage til det 4.-5. århundrede, hvor der var direkte forbindelse til Aarhus via Aarhus Å.
Landsbyen bestod tilbage i middelalderen af 14 tætplacerede gårde med kirken centralt i byen som et typisk landsbymiljø. Årslev lå centralt placeret som et administrativt knudepunkt, og landsbyen har fået sit navn efter kongens tildeling af landsbyen til en lensmand (årmand).
”Markstrukturen er gennemskåret af Herningmotorvejen, og Årslev står tilbage som en usammenhængende samling af landhuse og gårde, hvilket forringer de kulturhistoriske og integritetsmæssige værdier. Landsbyens værdier knytter sig til den naturskønne placering ned mod Årslev Engsø,” understreger arkitekterne.
Arkitektskolen i Aarhus har Årslev med i en rapport fra 2020 om bevaringsværdige kulturmiljøer. Men det er dog ikke sådan, at Årslev i sin helhed vurderes som bevaringsværdig, skriver arkitekterne.
Årslevs landsbykerne blev i 1961 for alvor forstyrret af omlæggelsen af hovedvejen, der har skabt en todelt landsby, skriver de i rapporten. Landsbyen blev yderligere isoleret fra sine marker med anlæggelsen af motorvejen nord for byen i 2003.
”Byens udvikling har efterfølgende stået stille,” står der i rapporten.
”Det lukker og slukker nu”
Men så kom Aarhus Kommunes oplæg til helhedsplan, hvor den gamle del af Årslev i det første oplæg var en del af perspektivarealet. Henning Kjeldsen oplever dog, at interessen for udvikling af området nord for Silkeborgvej har været stort set lig nul.
”Jeg tror, det lukker og slukker for os nu. Den nordlige del af Årslev er vist ikke særlig attraktiv i kommunens øjne,” siger han.
Grethe og Henning arbejder selv med tanker om at renovere gården på Årslev Kirkevej 1 og indrette seniorboliger i længerne – med en gårdsplads overdækket af glas. De har foreløbig holdt et enkelt møde med Aarhus Kommune om projektet.
”Vi er interesseret i udvikling af gården, men det skal være noget, vi kan stå ved, og hvor vi kan se os selv bo i fremtiden. Og det skal selvfølgelig passe ind i landsbyen. Men det er som om, kommunen kun er optaget af byudvikling syd for Silkeborgvej,” siger de.
