Byrådsmedlem Knud N. Mathiesen (DF) har boet i Gellerup i 35 år og forsvarer ihærdigt området mod kritik udefra – og mener samtidig, at flygtninge- og indvandrerpolitikken er slået helt fejl. Hvis du læser artiklen her, skal du være forberedt på flere overraskelser. Han er en mand med mange facetter.
Da danske krigsveteraner i 2015 i medierne udtrykte skepsis ved at placere et veteranhjem i Langdalen, så tæt ved Gellerup og Grimhøjmoskeen, lød det kontant fra Dansk Folkepartis byrådsmedlem Knud N. Mathiesen, at soldaterne intet havde at frygte fra Gellerup:
”Der er intet, sådan nogle krigsveteraner behøver at være bange for. Jeg har aldrig hørt noget så ynkeligt. Det er helt forfærdeligt at høre,” lød Knud Mathiesens kommentar. Han undskyldte efterfølgende bemærkningen. Han ville blot som borger i Gellerup bemærke, at veteranerne trygt kunne komme til området.
Hændelsen fortæller en del om Knud Mathiesen. Først og fremmest er han en bramfri herre. Men han er også en skarp forsvarer for det lokalområde, hvor han har boet i 35 år – samtidig med at han er gået ind i politik først og fremmest for at være med til at bremse det, han ser som den muslimske kultur og religions stigende indflydelse på det danske samfundsliv.
Han er ikke bleg for at præsentere sine egne synspunkter på kontroversielle emner. For eksempel vil han ikke, som mange andre DF´ere, forbyde halalslagtet kød i børneinstitutioner og på skoler:
”Ingen kan få mig til at forbyde, at man har halalslagtet kød på institutionerne. Men det, jeg siger, er at der også skal være svinekød. Det er en del af et værdisæt, man har haft her i landet i mange hundrede år.”
Danmarks yngste slagtermester
Faktisk ved 64-årige Knud Mathiesen en hel del om det med slagtninger, da han er udlært slagter. Efter at have tjent sine første rigtige penge som udlært i slagterafdelingen i Brugsen i Åbyhøj, kastede han sig straks ud i livet som selvstændig, da han som 19-årig købte slagterforretningen på St. Pauls Kirkeplads. Det gjorde ham samtidig til Danmarks på det tidspunkt yngste slagtermester.
Arbejdslivet som slagter varede dog kun få år. Allerede først i tyverne måtte han høre på lægens formaninger om at stoppe – nu!
”Lægen insisterede på, at jeg skulle stoppe, ellers ville jeg ødelægge min ryg. Han sagde, at han ville nægte at give mig flere blokader. Jeg kunne jo dårligt komme ud af sengen om morgenen”.
”Her er en mand. Han er glad…”
Det lå ikke til unge Knud at gå ledig længe, så han fandt hurtigt et job – som sælger. Han begyndte at sælge elektroniske vægte og andet udstyr til slagterbutikker.
Efter nogle år var der bud efter ham fra Viborg Slidbanefabrik. De ville godt have Knud til at sælge dæk. Det tilbud sagde han ja til og fik en stribe rigtig gode år dér, blandt andet via en god aftale med Dansk Shell, som valgte at købe alle deres dæk hos firmaet i Viborg.
Det var her, at Knud Mathiesen var med til at opfinde et udtryk, som mange sikkert stadig husker.
Det begyndte med, at han og firmaets marketingmand gik og pjattede med fire dæk sat op som en bil –”og så manglede der bare en til at styre”. Så var det, at det dukkede op:
”Her er en mand. Han er glad. Han har lige købt fire nye Viborg-dæk for 950 kroner…”
Det vil være synd at sige, at chefen straks blev begejstret. Han var en bramfri mand, så de fik straks at vide, at det var dog det mest elendige… men ad snirklede omveje kom forslaget senere på bordet igen – og folkene fra reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen var begejstrede.
Reklamen endte to år i træk som nummer to i konkurrencen om at blive Danmarks bedste reklame – begge gange slået af Jakob Haugaard og reklamen for ”Squaashh”.
Og den var samtidig med til at sætte kraftigt skub i Viborg Slidbanefabrik, der på kort tid strøg fra 3% til 15% af dækmarkedet i Danmark. Og Knud Mathiesen havde efter eget udsagn ”verdens bedste job”. Men så…
Artiklen fortsætter under billedet
Mangler kun Japan og Grønland
Han var ved at være godt træt af at arbejde seks dage om ugen og tog i 1995 en rask beslutning: Han bad om et års uddannelsesorlov fra jobbet som dæksælger. Det fik han – og det gik så godt, at han valgte at tage et år mere!
”Det er nok den bedste tid, jeg har haft! De to år brugte min kone og jeg på at rejse verden rundt. Jeg tror, vi kun mangler Japan og Grønland for at have været alle steder.”
Han opfordrer til, at mange flere tager en pause midt i arbejdslivet for at opleve andre facetter af livet. Og når man er midt i 40´erne, har man den bedste alder.
Tog orlov og læste teologi og psykologi
Ind i mellem alle rejserne gik Knud Mathiesen i gang med at studere. På Aarhus Universitet fulgte han fagene psykologi og teologi, så ofte han kunne. Det samme gjorde han på VUC på Marselis Boulevard.
”Teologi har altid interesseret mig, og det har virkelig været nyttigt for mig senere hen at få den viden, jeg fik dér. Det samme med psykologi. Jeg vidste jo nok noget om salgs-psykologi, men det var meget interessant at få den forskningsmæssige side med.”
Som medlem af Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget læser han nu mange psykolog-rapporter, og tiden på skolebænken lærte ham at forstå de mange fagtermer, der bruges her.
Parallelsamfund i Gellerup
Det var i 2005, at Knud Mathiesen meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Han var træt af den måde, integrationen af flygtninge og indvandrere foregik på i Danmark. Eller rettere: manglen på integration.
Hans oplevelse var, at muslimsk kultur og religion fyldte mere og mere i det danske samfund, og at traditionel dansk kultur og værdier tilsvarende blev skubbet baglæns. Han vurderede, at Dansk Folkeparti var det eneste parti, der tog denne udfordring alvorligt.
Det betyder på ingen måde, at han og Inger var trætte af at bo i Gellerup. De havde i snart mange år boet i et af de få parcelhuse, der ligger på Sigridsvej bag Gellerup Kirke. De var – og er – rigtig glade for at bo i Gellerupparken.
”Men der er stadig en høj grad af parallelsamfund her, hvor andre værdier end de danske trives alt for godt. De må meget gerne have deres egen kultur, men de skal respektere dansk lov og kultur. Det mener jeg ikke, er tilfældet”, siger Knud Mathiesen, som for nylig havde et læserbrev i Jyllands-Posten om, hvordan sharia får lov til at styre dele af områder som Gellerup.
Dansk Folkeparti stemte i sin tid imod Helhedsplanen i Gellerup, men han mener nu, at den rykker i den rigtige retning. Helt afgørende mener han dog er, at sammensætningen af beboere i området skal ændres.
Integrationspolitikken er stadig det område, der optager Knud Mathiesen mest, men det sociale område og trafikpolitikken i Aarhus har også hans store interesse.
Kørte direkte til præsten i Borum
Knud Mathiesen gik ikke bare ind i politik, men meldte sig også som medlem af menighedsrådet i landsbyen Borum vest for Aarhus, hvor han er født. Mens beslutningen om at gå ind i politik var grundigt overvejet, kom menighedsrådet ind i billedet ved en impulsiv beslutning:
”Jeg kom kørende i min bil ad motorvejen fra Kolding, og hørte i radioen om, at det i Borum var helt umuligt at skaffe medlemmer af menighedsrådet. Lige bagefter kom en professor, som mente, at det var en naturlig udvikling, og at andre trossamfund snart ville kunne overtage nogle af de tomme kirker rundt omkring.”
”Jeg tog afkørslen ved Stilling og kørte direkte hen til præsten i Borum. Jeg fortalte, hvem jeg var, og at jeg gerne ville løse sognebånd. Og at jeg stillede mig til rådighed som menighedsrådsmedlem.”
Den impulsive handling fortæller en del om Knud Mathiesen: Han er en handlingens mand. Og her var en sag, der var for vigtig til at lade ligge. Han blev medlem af menighedsrådet uden kampvalg – og efter en måned ville tilfældet, at formandsposten var ledig. Så pludselig var han blevet formand for menighedsrådet i Borum.
”Jeg kunne se, at jeg kunne flytte noget i det kirkelige system”, forklarer han i dag.
Kører ud i det blå
Knud Mathiesen forsøgte første gang at komme i byrådet i 2009, men det lykkedes dog ikke. Men i 2013 lykkedes det – med 1342 personlige stemmer.
”Jeg arbejdede på det tidspunkt som sælger for firmaet Metalinas, der netop var blevet solgt til anden side, men efter valget til byrådet kunne jeg ret hurtigt se, at det ville komme til at knibe med tiden til både fast arbejde og et liv i politik. Og jeg gik så i stedet på efterløn, hvilket jeg aldrig har fortrudt.”
Det gav masser af tid til det politiske og kirke-politiske arbejde. Han er desuden formand for Dansk Folkepartis afdeling i Aarhus og er endelig også folketingskandidat for partiet.
Der bliver stadig også tid til at rejse, og han og Inger kører Europa rundt i bil, så snart der er ledige perioder i kalenderen.
”Vi kører bare ud i det blå. Og vi kører aldrig forkert… for vi kører ikke efter noget bestemt.
Vi sover privat undervejs og kommer i snak med en masse interessante mennesker. Det kan svært anbefales!”
