En blanding af undren og vrede. Det er, hvad en del grundejere står tilbage med efter beskeden om, hvad de får af staten for at afgive rettigheder til deres grund tættest på jernbanen. Få tusinde kroner var svaret. For nogle husejere er konsekvenserne langt større, end beløbet antyder.
I et mødelokale på Hotel Scandic Aarhus Vest var stemningen afventende og en smule anspændt. Rundt om bordet sad beboere og virksomhedsejere fraBrabrand, som alle havde taget fri fra arbejde for at møde op til møde med Ekspropriations-kommissionen.
De havde alle fået brev i e-boks med invitation til mødet. I brevet stod, at de vil blive pålagt begrænsninger i brugen af den del af deres grund, der ligger nærmest jernbanen. Til gengæld ville de få erstatning af staten. Men hvor meget det drejede sig om, måtte de møde op på Hotel Scandic for at få at vide.
Ekspropriation kalder man det, når staten overtrumfer den private ejendomsret i en større sags tjeneste. Her handler det om elektrificering af jernbanen, der betyder, at der for hver 60-80 meter kommer til at stå høje master til el-ledningerne.
Og for at beskytte ledningerne, må der ikke stå høje træer, buske, flagstænger og andet, der kan vælte ned over dem.
Om formiddagen havde de udpegede kvinder og mænd i ekspropriations-kommissionen været på rundtur til blandt andet Brabrand Skovvej for at se på den beplantning, der må lade livet – og vurdere hvad staten skal betale til gengæld.
Begrænsning på beplantning og nybyggeri
I 2024 begynder Banedanmark at sætte kørestrømsanlæg op langs banen med master og elledninger. Masterne bliver 7-8 meter høje og kommer til at stå parvis på hver side af sporene med afstand på ca. 60-80 meter på lige strækninger, og lidt tættere i kurverne.
Det fortalte Anja Holmgaard Graversen fra Banedanmark. Hun kunne dog ikke fortælle, præcis hvor matserne kommer til at stå. De skal dog være klar til, at de nye eltog kan begynde at køre i 2026.
En eldrifts-servitut kalder man det pålæg, grundejerne får pålagt deres grund. Overordnet set står der følgende i den:
Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere på skinnerne end tre meter – målt fra nærmeste spændingsførende del af anlægget. Hvis Banedanmark vurderer, at beplantning inden for 10 meter fra skinnerne risikerer at være til fare for ledningerne, kan man pålægge ejeren at fælde eller beskære den.
- Inden for 10 meter fra skinnerne må man ikke opføre nye bygninger, opsætte tilskuerpladser, etablere oplagspladser eller have stilladser og stiger samt maskiner og køretøjer højere end 2 meter.
- Inden for 14 meter må der ikke være flagstænger.
- Inden for 19 meter må der ikke være trådformede antenner m.m.
Med pålæg om en eldrifts-servitut har grundejerne overordnet set forpligtelse til at sikre, at de begrænsninger overholdes.
Ekspropriations-kommissionen er uafhængig af de andre myndigheder og skal være med til at sikre, at alt går rigtigt til, når staten pålægger grundejerne begrænsninger – og afgør hvilken erstatning, der så skal betales.
Måtte opgive at sælge huset
Én efter én blev grundejerne kaldt ind og fik så besked om, hvilken kompensation de vil få for staten. Det vakte bestemt ikke glæde hos de grundejere, Vores Brabrand har talt med.
”Jeg føler mig virkelig røvrendt, hvis jeg må have lov til at bruge så stærkt et udtryk. Man tager fri fra arbejde for at møde op og forventer så, at der vil være en forhandling med myndighederne. Men det var der slet ikke tale om,” sagde Tom Andresen fra Brabrand Skovvej.
Han fik at vide, at han vil få en erstatning på 2870 kr.
”Det er nærmest at gøre grin med folk. Beløbet kan jo knap nok dække min mistede dagløn for at møde op her. Men der er jo nok ikke meget, man kan gøre,” sagde Tom Andresen resignerende.
Han har personligt oplevet elektrificeringens konsekvenser som langt større. Familien har i 9 måneder forsøgt at sælge huset på Brabrand Skovvej, og der har været flere købere, som var klar til at betale prisen – men som opgav at købe, da de hørte om de kommende elmaster for enden af grunden ud mod jernbanen.
”Det har været så tæt på, at vi var klar til at skrive under om mandagen. Men hen over weekenden er køberne sprunget fra, da de blev opmærksom på den kommende elektrificering. Nu har vi foreløbig opgivet at sælge. Jeg kan frygte, at vi nu ikke vil kunne realisere den opsparing i huset, vi troede vi havde.”
Tom Andresen oplever, at han som grundejer langs banen bliver pålagt en urimeligt stor byrde som følge af elektrificeringen – uden at han får andet til gengæld end de 2870 kr.
Han har sammen med naboer på Brabrand Skovvej holdt møde om sagen. De har overvejet at kontakte en advokat, men vurderingen er lige nu, at der næppe vil komme noget ud af det. Der er formentlig ikke noget at gøre, når staten er modparten.
Kan begrænse kommende byudvikling
Nogle hundrede meter længere vestpå sidder Susanne og Michael Jørgensen, malerfirmaet Helge & Michael Jørgensen, med lidt af den samme fornemmelse. De deltog ligeledes i mødet som medlemmer af Ejerforeningen J.P. Larsens Vej 17A-E.
Ejerforeningen har 60 meter grund langs med jernbanen, og derfor udløser det en erstatning på hele 7350,-. Svarende til godt 9 kr. pr. kvadratmeter, der bliver pålagt begrænsninger.
”Det er nok normal praksis, vi er oppe imod, og derfor har vi nok svært ved at finde argumenter for en højere erstatning. Men vi har alligevel udbedt os betænkningstid, til vi lige har set på deres tilbud på skrift,” siger Michael Jørgensen.
”Men man kan undre sig over, hvorfor man ikke melder beløbet ud på forhånd. Så var vi nok ikke troppet fire mand op fra grundejerforeningen. Det er trods alt mange mistede arbejdstimer,” tilføjer han.
Susanne Jørgensen peger på, at begrænsningerne i eldrifts-servitutten senere kan blive en betydelig begrænsning, når det kommer til byudvikling af hele området langs J.P. Larsens Vej.
”Når der kommer en ny lokalplan for området, vil en del grundejere måske planlægge nybyggeri, og her kan man måske komme til at opleve begrænsninger. Men det aspekt har slet ikke været nævnt i den her forbindelse,” siger hun.
