Käte Guldholt er ikke en helt typisk maler. Mens mange prøver at undgå de små specialopgaver, kaster hun sig over dem med energi og fuld opmærksomhed. For nylig havde hun 25 års jubilæum hos malerfirmaet Helge og Michael Jørgensen i Brabrand.
Når Käte Guldholt møder om morgenen kl. 7, ved hun ofte ikke på forhånd, hvad hun skal lave i løbet af dagen. Ofte skal hun rundt til tre-fire forskellige adresser for at ordne små korte bestillinger eller delprocesser i mere komplekse opgaver.
Hvor hendes kolleger ofte er det samme sted i længere tid, er hun ”service-maleren”, der tager sig af småtingene, som ingen regner for noget, men som alligevel skal ende med et pænt resultat.
”Når nogle af kollegerne tager ud på en opgave, ser man dem tit ikke i flere uger, og det er lige før, man siger ”god jul” til dem. Men jeg får tit små opgaver om morgenen, der lige skal flettes ind.”
Det handler om kundekontakt. Lysten til få tingene til at lykkes, også når det er lidt besværligt. Glæden ved at kunne løse opgaver, man ikke lærer på skolebænken – men kun via mange års erfaring. Og så det at opleve, at kunden er tilfreds med resultatet – om det så er en rigmandsvilla eller en lejlighed i Gellerupparken.
”Det har nok noget at gøre med, at jeg godt kan li´ den afveksling i arbejdet. Andre synes, det er for besværligt at skulle holde styr på flere aftaler i løbet af en dag, men jeg kan godt li´ hele tiden at stå over for nye opgaver og steder,” siger hun.
”Hvis der for eksempel har været en vandskade, skal stykket jo males, så det ligner resten. Så nytter det ikke noget at male den kridhvid. Så skal man prøve at finde den struktur der nu er, så det ligner så godt som muligt. Nogle synes, at det er vildt besværligt, men jeg synes faktisk, at det er rigtig sjovt at prøve at lave noget, der passer til stedet.”
Vild med de gamle male-teknikker
Og så er der en anden grund til, at Käte Guldholt ikke er en helt almindelig maler: Hun har fået interesse for de gamle teknikker, som mange steder er glemt, men som hun har gået på kursus for at lære, og griber en hver chance for at praktisere.
For eksempel findes der helt særlige teknikker, når man i ældre trappeopgange skal male, så det ser ud, som om det er træ eller marmor. De kaldes marmorering og ådring.
”Det er uhyggelig spændende at arbejde med. Og mega-svært. Det er teknikker, der næsten er gået i glemmebogen, men jeg synes, det er interessant at kunne den slags.”
Interessen for farver
Hun var 17 år og lige flyttet hjemmefra. Egentlig ville hun ind i den grafiske branche som typograf, men det var åbenbart svært at få, hvis man var pige.
Men nøjagtigheden og glæden ved at sætte farver sammen kunne også bruges andre steder. Hun fandt malermestrene i Aarhus vest i telefonbogen hjemme hos forældrene og begyndte at skrive rundt. Kunne de mon bruge en malerlærling?
Det kunne Helge og Michael Jørgensen i Brabrand. Og de fandt hurtigt ud af, at de havde fået en lærling med stor interesse for farver og opmærksomhed for detaljen.
”Jeg har altid interesseret mig rigtig meget for farver. Nogen kunne måske kalde mig farve-idiot. For eksempel køber jeg ikke en shampoo, hvis den har en forkert farve. Jeg har altid interesseret mig for at udsmykke og gøre pænt på mit værelse – lige fra at vaske radiator til at sætte blomster i vindueskarmen”.
Som lærling skal man prøve lidt af hvert, og det skulle Käte også. Men det gik hurtigt op for Helge og Michael Jørgensen, at her var en ansat, som holdt mere af detaljerige udfordringer end at male store hvide flader.
”Nogle er til gengæld ikke ret glade for at sætte mønstret tapet op, men for mig er det en interessant udfordring. Det samme med en farve der skal tones, så den passer med den, der er der i forvejen. Eller at ordne et gipsloft. Det tager seks dage med en masse små delprocesser. Men det kan jeg egentlig også godt li´.”
