Lad folkeskolerne selv finde ud af at drive skole i de lokalsamfund, de er en del af, og med de børn der bor der. Og lad være med at blande jer hele tiden. Det siger Kasper Skov-Nielsen, formand for skolebestyrelsen på Sødalskolen, til politikere og embedsmænd.
Han har i seks år været formand for skolen i det østlige Brabrand, som den periode har været igennem en kraftig positiv udvikling. Fra 280 for fem år siden til nu 371 børn. Hvor der for nogle år siden kun var én klasse i stort set alle årgange, er skolen nu på vej til at blive tosporet hele vejen op.
”Vores skole afspejler jo meget godt det lokalsamfund, den er en del af. Og det er præget af mange forskellige kulturer. Vi fokuserer på de værdier, der er i det fællesskab. Det lange forløb, hvor man har holdt fast i det fokus, har båret frugt”, siger Kasper Skov-Nielsen.
”Det tyder på, at det vi laver, tiltaler nogle folk, der søger mangfoldigheden. Den etniske sammensætning er blevet vores styrke. Det kan vi i høj grad mærke, blandt andet ved, at der nu også er folk udenfor skoledistriktet, der tilvælger skolen. Der kan så være andre folk, der søger andre steder hen, og det er også helt i orden.”
Vi kan drive en skole der afspejler lokalområdet
Kasper Skov-Nielsen glæder sig over, at skolen nu i stadig stigende grad afspejler det lokaleområde, den er en del af. Og han ser styrken i, at skolen netop samler de lokale børn i hverdagen.
Han nævner en aktuel politisk debat om, hvorvidt der på landsplan skal være en fælles grænse for, hvor mange børn med en anden etnisk baggrund end dansk, der kan være på en skole.
”Sådan en grænse ville være fuldstændig umulig at opretholde i Aarhus. Så skulle man busse endnu flere børn rundt i byen. Og sådan et tiltag mener jeg vil være et kæmpe benspænd for et område som vores. Og alle andre områder. Så vil skolen ikke længere bestå af børn og forældre fra nærområdet. Det vil være helt ødelæggende for lokalsamfundet og de fællesskaber der er der.”
Han vil endda gå så langt som at ønske Aarhus Kommunes nuværende sprog-screeninger og omfordeling af børn afskaffet. Hvis man fjernede kommunens indblanding, ville man på Sødalskolen kunne drive endnu bedre skole, mener han. Værdien i fællesskabet er større end resultaterne af politisk bestemte fordelingsnøgler.
Samtidig understreger han, at Sødalskolen er en folkeskole, der fokuserer meget på at alle taler dansk. Og taler ordentligt til hinanden.
”Det er gennem sproget at vi udfører vores handlinger – taler man ordentligt til hinanden, opfører man sig også ordentligt overfor hinanden.”
Fokus på DJØF-laget
Det kræver så, at de lokale folkeskoler skal kunne udvikle sig på egne betingelser. De skal kunne bestemme mere selv, akkurat som friskolerne, mener Kasper Skov-Nielsen. De skal ikke nødvendigvis være selvejende. Men i hvert fald selvstyrende.
”For mig personligt er den autonomi, der ligger i det, afgørende. Vi kan godt selv! Sødalskolen er en stærk enhed, der godt kan drive god skole, uanset om de politiske vinde blæser den ene eller den anden vej. Sådan tror jeg, det er med alle sunde fællesskaber. De kan hvile i sig selv.”
Han er stærkt kritisk over for den måde, Aarhus Kommune centralt udregner og udmønter besparelser på, organiseret af jurist- og økonomi-uddannede, kaldet DJØF´ere.
”Der sidder et helt lag af DJØF´ere, som i regneark kortlægger, hvor der skal spares rundt om på skolerne – for at de kan få råd til, at de DJØF´ere kan sidde og regne i deres regneark…
”Det er meget groft skåret – men man bør begynde at kigge på de administrative lag i kommunen – DJØF-laget – der har været voldsomt stigende. Stigningen skulle jo være et andet sted, derude hvor den gode skole bliver skabt. Den bliver jo ikke skabt i et regneark.”
”Total topstyring”
Seks år som skolebestyrelsesformand har lært Kasper Skov-Nielsen, at
man kan gøre en forskel og udvikle en god skole og et godt fællesskab, først og fremmest baseret på det lokale engagement. Han ser i mindre grad effekter af samspillet med administration og lokalpolitikere.
Decideret negative er minderne om turbulensen omkring skoleleder-stillingen på Sødalskolen i slutningen af 2016: Halvandet år efter at Helle Mønster var blevet ansat, blev hun som led i en større kabale forflyttet til Tovshøjskolen.
At forvaltningen bare skar igennem og på den måde omgjorde det resultat, skolebestyrelsen havde engageret sig så meget i, har sat sig sine spor i skolebestyrelsesformanden.
”Det var et eksempel på total topstyring. Så det er måske også lidt i afmagt, at jeg har den holdning – at hvis vi skal gøre noget, skal vi gøre det lokalt.”
”Mad nedbryder så mange barrierer”
Det, der rykker, er at engagere sig i lokalsamfundets liv og være med til at skabe møder mellem mennesker.
”Som Aarhus Kommune er indrettet, er det bedre at fokusere på det lokale, hvis man vil gøre en forskel. Deltage i samtaler, arrangere muligheder for at mødes…”
”På Sødalskolen dyrker vi meget det med at spise sammen. Mad nedbryder så mange barrierer. Uanset hvilke forskellige traditioner, vi kan bringe med til bordet, så deler vi glæden ved mad. Lav et arrangement, hvor der indgår mad. Så sætter man sig ned og slapper af. Og så kan man også bedre løse konflikterne, hvis de opstår.”
Han lægger ikke skjul på, at det også er dér, hans personlige engagement ligger.
Fra filterrenser til volleyballtræner
46-årige Kasper Skov-Nielsen har været vidt omkring, før han og familien landede på Brabrand Skovvej. Fra filterrenser på Aarhus Olie til volleyball-træner på Færøerne, for lige at nævne et par stop på vejen.
Uddannet akademi-økonom – ” den af de 4 uddannelser jeg har fuldført” – og med perioder som skuespiller, højskoleunderviser og IT-medarbejder. Og fra 2007 selvstændig med virksomheden openUsource, der udvikler IT-løsninger for organisationer på basis af open source-platforme som f.eks. Drupal.
Transparens er vejen frem
Open source er en grundpille for Kasper Skov-Nielsen i sin virksomhed openUsource – og det samme gælder hans opfattelse af hvordan man udvikler organisationer: Man kommer længst med åbenhed og transparens.
Han glæder sig over, at Sødalskolen fysisk åbner sig ned mod institutionerne med bmx- og skateboardbane og bålplads. Både institutionerne og unge fra området bruger arealerne meget, både i dagtimerne og om aftenen.
At ungdomsklubben Klub 3 er kommet ind på skolen, har også bidraget til den åbning mod lokalsamfundet. Næste skridt er genopbygningen af gymnastiksalen, der brændt for snart to år siden.
”Jo flere mennesker vi kan bringe ind på skolen, jo større kendskab. Der er ikke noget, vi har brug for at skjule. Jo mere, der bliver talt om Sødalskolen i offentligheden, jo bedre for os.”
Starten på Sødal
At det blev Sødalskolen, datteren Mathilde og senere lillebror Sebastian kom til at gå i skole på, var faktisk lidt af et tilfælde.
Sødalskolen lå godt nok lige i nærheden, men forældrene var lidt skeptiske. De havde hørt historierne om de mange tosprogede på skolen. Et besøg på skolen og et møde med daværende skoleleder Susanne Berg ændrede dog deres holdning.
”Det viser sig jo stort set hver gang, at når man kommer ind og ser skolen og møder elever og lærere, så får man et helt andet indtryk. Viden og oplysning nedbryder fordomme. Og vi har ikke et sekund fortrudt vores valg.”
