Gemma og Jens Andersen var blandt de første, der fik nøglerne til deres nye hus i Brabrands nye boligkvarter, Høiriisparken. De glæder sig over, at stadig flere huse bliver solgt og beboet. Her fortæller de om at være de første indflyttere i et helt nyt boligområde.
Indtil 2008 var kødkonserves-fabrikken Jaka – senere Tulip International – en af de største og mest markante virksomheder i Brabrand. I dag står kun den tomme skal af den oprindelige fabriksbygning tilbage. Det meste er revet ned for at gøre plads til et helt nyt boligkvarter i Brabrand.
På de 100.000 kvadratmeter opføres i alt 300 boliger. Gemma og Jens Andersen var blandt de første, som fik nøglerne til deres nye hjem i kvarteret, der har fået navnet Høiriisparken.
Det har taget dem et halvt år at komme helt på plads i det nye hus, og de føler sig nu helt hjemme i området, hvor de kan se den ene familie efter den anden flytte ind, mens håndværkerne knokler med færdiggørelsen af de resterende boliger.
Der virker stadig en smule øde, når man tager turen op ad Høiriisgårdsvej. Foreløbig er kun 24 af de 52 dobbelthuse solgt, og en del af de 24 familier er endnu ikke flyttet ind. Fremvisningen af 80 næsten færdige rækkehuse er netop begyndt.
”Lige nu ser det måske lidt træls ud her i området, men om nogle år kan det blive meget attraktivt”, siger Gemma og Jens Andersen med et smil. I vænget hvor de bor, er alle boliger nu solgt, og de sidste familier ventes at flytte ind i løbet af kort tid.
Porten blev låst om natten
Da de selv flyttede ind midt i marts, var det lidt som at rykke ind på en byggeplads. Der var ingen gadelys, og hele området var mørkelagt fra sidst på eftermiddagen. En port ved indkørslen til området blev aflåst kl. 23, så det var vigtigt at huske koden, når man skulle ind uden for åbningstiden.
I takt med at de 80 rækkehuse skyder op for foden af bakken, hvor de bor er udsigten ud over Brabrand Sø delvist forsvundet – men de vidste at det ville ske. Fra førstesalen kan de stadig kigge hen over taget på rækkehusene og får fornemmelsen af ådalen bagved.
De kender navnene på de andre familier, som er flyttet ind i vænget, hvor de selv bor – men endnu ikke så meget mere end det.
”Vi snakker da sammen, men alle har haft travl med at komme på plads i deres nye hus. Det tager nok et halvt år at komme helt på plads. Vi har selv brugt en stor del af sommeren på de mange småting, blandt andet at få lamper og billeder op. Vi mangler stadig en enkelt lampe”, fortæller Jens Andersen.
Det første job var hos Tulip
Gemma husker klart den decemberdag i 1993, hvor hun var til samtale til et rengøringsjob på det daværende Tulip International på Høiriisgårdsvej. Sammen med en række andre ansøgere sad hun omkring et langbord og ærgrede sig over, at hun ikke rigtig kunne komme til at fortælle alt det, hun havde tænkt sig.
Men hun fik jobbet og blev bedt om at starte med det samme. Det var faktisk lidt af et problem, for hun var netop blevet gift med sin Jens, og de havde købt flybilletter til bryllupsrejsen.
”Så måtte vi udsætte bryllupsrejsen. Det var så vigtigt for mig at blive integreret og blive en del af samfundet. Det job var så vigtigt for mig”, fortæller Gemma Andersen, som halvandet år tidligere var komme til Danmark fra Filippinerne.
En lang arbejdsdag
Vi sidder og taler omkring spisebordet i deres nye hus på Høiriisgårdsvej – få hundrede meter fra Tulip Internationals administrationsbygning, hvor hun fik sit første job i Danmark og i en lang periode gjorde rent på direktør Per Møllers kontor.
Arbejdsdagen startede klokken 7, hvor hun mødte ind i Favorit i Bispehaven. Her arbejdede hun til kl. 11.30 og tog direkte videre til sprogskolen. Midt på eftermiddagen hastede hun videre til Tulip i Brabrand, hvor hun gjorde rent kl. 16 til 19.
”Der var fuld gang i fabrikken, og der var mange internationale gæster på besøg. Det gik godt den gang, og vi fik en kæmpe pakke til jul alle sammen. Det var en stor svinekam og nogle af de produkter, der blev lavet på fabrikken”, husker hun.
Også hendes mand Jens Andersen har været forbi Tulip i sit arbejdsliv. Han var som murersvend med til at bygge en af fabrikkens seneste tilbygninger i 1983.
”Vi har det hele her!”
I 24 år havde de boet i en lejlighed i Hans Broges Have, og var meget glade for at bo der – men havde dog i flere år talt om at finde et hus i lokalområdet. De havde brug for mere plads, og huslejen var efterhånden vokset til 11.500,- om måneden. Så hellere spare op i eget hus.
De var begge interesseret i at blive i lokalområdet. Især Gemma taler varmt om Brabrand:
”Der er så dejligt i Brabrand med engsøen og Langdalen. Jeg løber tit en tur, og der er virkelig skønt her omkring. Du kan sammenligne området med Risskov. Vi har det hele her, og det ville være virkelig mærkeligt at skulle flytte et andet sted hen”, siger Gemma Andersen.
Bad om at få hus reserveret
De havde forinden set sig omkring på Helenelyst, og de nye boliger i kanten af Hans Broges Bakker, Stenbækhave, var heller ikke det helt rigtige. Men det kommende boligkvarter på det, der blev kaldt Tulip-grunden, lød rigtig spændende. Her ville Gemma og Jens Andersen gerne bo.
Endnu før der var slået streger til de nye boliger, tog Jens Andersen et møde med Dan Pilgaard fra A. Enggaard A/S, som skulle stå for udvikling af området.
Da projektet med de 52 nye dobbelthuse blev præsenteret, bad de straks om at få reserveret netop det hus, de nu er flyttet ind i. De føler, at det ligger lidt mere for sig selv, lige op ad skoven og uden direkte kig fra nabohusets køkkenvinduer.
Var med til første spadestik
De var spændte på at se de endelige tegninger. Der gik rygter om, at husene skulle beklædes med træ, og som pensioneret murer var Jens Andersen ikke interesseret i at bo i et træhus. Men sådan gik det heldigvis ikke.
De har undervejs fulgt udviklingen på den tidligere Tulip-grund tæt – både via medierne og med talrige gåture ned gennem området.
”Vi var også med, da det første spadestik blev taget, og siden har vi flere gange om ugen gået aftentur herned, for at se hvordan byggeriet udviklede sig,” fortæller Gemma.
Økonomisk blev huset lidt dyrere end forventet. De har selv måttet købe skabe og forskelligt andet udstyr for 200.000 kr., og samlet løber prisen op i godt fire millioner kroner.
De glæder sig over nu at have fået deres eget sted og nyder at se det nye boligområde udvikle sig. Som tegn på at indflytningen for alvor er i gang, er en grundejerforening for de 52 dobbelthuse blevet dannet.
Ud over dobbelthusene opfører PKA 80 rækkehuse i området. Desuden bygger PKA i den østlige ende af området 116 lejligheder. De ventes færdig i 2021. Der bliver også 66 almene boliger, som Lejerbo lejer ud.
