De politiske målsætninger om at ændre Gellerupparkens beboersammensætning er på vej til at blive opnået. Det mener en forskergruppe fra Aalborg Universitet, som har evalueret de seneste års forandringer i bydelen.
“Det er ikke urealistisk at tro på, at Gellerupparken kommer af listen over omdannelsesområder indenfor de næste par år.”
Så optimistisk formulerer forskerne fra Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet sig i en nyudgivet evaluerings-rapport om resultaterne af Gellerupparkens fysiske omdannelse.
Med Parallelsamfunds-aftalen blev der i 2018 stillet krav om fysiske forandringer i nogle af de særligt udsatte boligområder, de såkaldte omdannelsesområder. Det gælder blandt andet Gellerupparken og Toveshøj.
Forandringerne skal være gennemført inden 2030. Tanken er, at de fysiske forandringer skal føre sociale forandringer med sig.
Landsbyggefonden har iværksat en følgeevaluering, der følger udviklingen i 15 omdannelsesområder. BUILD, Byggeri, by og miljø ved Aalborg Universitet, har undersøgt de første resultater af den fysiske omdannelse i Gellerupparken.
Der er allerede nedrevet ca. 300 boliger i Gellerupparken, og de fysiske forandringer er omfattende. I år er planlagt nedrivning af yderligere 400 boliger, og mange nye bygninger vil blive opført.
”Det lader til, at de politiske målsætninger om at ændre Gellerupparkens beboersammensætning er på vej til at blive opnået. Udviklingen målt på Parallelsamfundsaftalens kriterier er således positiv,” skriver forskerne i rapporten.
Områder hvor det går bedre
Forskerne har først og fremmest set på udviklingen i de fem kriterier for at blive placeret på listen over omdannelsesområder. På to af områderne har Gellerupparken rykket sig betydeligt i de senere år:
Kriminalitet: Andelen af dømte i boligområdet må højst være 2,18 procent, og Gellerupparken kom i 2021 for første gang under grænseværdien. Antallet af beboere med en dom i Gellerupparken er altså nu lavere, end den fastsatte grænseværdi.
Beskæftigelse: Også på dette punkt har Gellerupparken rykket sig betydeligt de seneste år. Andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er siden 2018 faldet med knap 11 procentpoint, og også på dette punkt er bydelen i 2022 kommet tæt på grænseværdien – dog stadig på den forkerte side.
Indkomst: Beboernes gennemsnitlige indkomst skal være mindst 55 procent af den gennemsnitlige indkomst I hele Aarhus – og her mangler Gellerupparken stadig 2,5 procentpoint for at nå grænseværdien. Selvom indtægterne generelt er steget I Gellerupparken, er de steget tilsvarende I resten af Aarhus, og derfor er bydelen endnu ikke kommet over grænseværdien.
Men der er dog udsigt til, at Gellerupparken i løbet af de kommende år kan bevæge sig op på den rigtige side af grænseværdierne, både når det gælder beskæftigelse og indkomst, vurderer forskerne fra BUILD.
Under forudsætning af, at Gellerupparken fortsat også holder sig på den rigtige side af grænseværdien, når det gælder kriminalitet, vil bydelen altså snart kunne komme af listen over omdannelsesområder, vurderer forskerne.
Her er det fortsat svært for Gellerupparken
På de resterende to af de fem kriterier er Gellerupparken fortsat langt fra at opfylde kravene I Parallelsamfundsaftalen:
Uddannelse: Selvom mange unge fra bydelen uddanner sig i stor stil, er uddannelses-niveauet i Gellerup som sådan stadig relativt lavt. 76,6 procent af beboerne har stadig kun grundskolen som deres højeste uddannelses-niveau, og Gellerupparken er derfor på dette punkt langt fra at opfylde de opstillede kriterier.
Etnicitet: Andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund I Gellerupparken er faldet med ca. 10 procentpoints siden 2010. Andelen var i 2022 dog stadig 73,5 procent, hvilket stadig er langt fra den opsatte grænseværdi på 50 procent.
