Børn lærer bedst via anerkendelse og opmuntring. Men samtidig er det vigtigt for barnets trivsel, at forældrene sætter tydelige rammer, forklarer psykolog og familieterapeut Helge Hallmann, Brabrand. Sammen med to kolleger har han skrevet forældrehåndbogen ”Vis vej for dit barn”.
”Vi tror jo fuldt og fast på, at børn lærer bedst via opmuntring og ros. Men samtidig skal de vide, hvad der forventes af dem.”
Det siger psykolog og familieterapeut Helge Hallmann, Brabrand, som sammen med sine to kolleger Christina Magni Kjerholt og Gøye Thorn Svendsen netop har udgivet bogen ”Vis vej for dit barn”.
Bogen henvender sig til forældre, som oplever mange konflikter med børnene, eller som ønsker at forbedre stemningen i hjemmet. Det kan for eksempel være udad-reagerende børn, som slår, skriger eller spytter. Men det kan også være, at man bare alt for ofte oplever konflikter i situationer, hvor man stiller krav til barnet.
”Tydelige voksne giver trygge børn. Børnene har brug for voksne, som viser dem vejen med tydelige anvisninger, anerkendelser og opmuntringer,” siger Helge Hallmann.
Han ser en tendens til, at vi som forældre ofte er for utydelige i vores forventninger til børnene. Vi har som voksne et ansvar for at vise, hvordan vi gerne vil ha´, at vores børn er i verden. Vi kan ikke forvente, at barnet kan træffe de beslutninger uden hjælp. I stedet skaber vi rammer, hvor barnet kan være kreativ og fri.
”Mange forældre stiller børnene alle mulige spørgsmål og forsøger at gøre børn tilfredse. Men det gør tit tingene mere komplicerede for børnene.”
At sætte klare grænser kan også virke forebyggende mod, at man ender i en situation, hvor man handler i afmagt, understreger Helge Hallmann.
”Det er langt mere hensigtsmæssigt, at vi som forældre sætter klare grænser, end at vi efterfølgende kommer til at gøre ting i afmagt – som for eksempel at sige, at nu er der ikke noget fredagsslik. Det kan være en konsekvens, der enten bliver alt for skrap – eller også dropper man den igen, og så bliver man utroværdig som forælder.”
Ved at kritisere en adfærd får man mere af den
Det handler ikke om at være skrap og skælde ud, understreger han. Men børnene har brug for rammer:
”Forventningerne til dem skal være tydelige. Det skal forældrene sikre. Og så tror vi jo på at børn lærer bedst gennem ros og opmuntring.”
”Det er grundlæggende set ikke børnenes ønske at opføre sig ukontrollabelt. Vi har en stærk tro på, at alle børn ønsker en god relation til forældrene. Hvis det ikke er tilfældet, er der noget, der er for svært, eller som er gået galt i dynamikken mel børn og forældre. Og det er forældrenes ansvar at ændre på det,” siger Helge Hallmann.
Ingen lykkes 100 procent. Hvis du opnår at gøre det okay bare 70 procent af tiden, så gør du det faktisk ret godt. (Citat fra bogen)
Han foreslår, at forældre skal se sig selv som guldgravere: De skal lede efter guldet i børnenes adfærd. Og få det til at skinne. Det, de voksne giver opmærksomhed, får de mere af. Så får barnet lyst til at gøre det igen.
”Det virker desværre også omvendt: Hvis man bliver ved med at kritisere en adfærd, får man også mere af den. ”Hvor mange gange har jeg ikke sagt, at du skal stoppe med at smide dine støvler i entreen?” Så får de opmærksomhed på det punkt og vil fortsætte med den uhensigtsmæssige adfærd.”
Fire års arbejde med bogen
De tre forfattere har skrevet bogen ud fra den viden og erfaring, de har som børne- og familiepsykologer. De trækker på over 60 års forskning i, hvordan man opnår en glad og samarbejdende familie og undgår at ende i konstante konflikter med sine børn.
De er alle tre uddannet familieterapeuter i det forældreprogram, der hedder PMTO, som står for Parent Management Training, Oregon. PMTO benyttes i familiebehandling i en række kommunale familiehuse og familiecentre i Danmark. Samtidig har de selv praktiske erfaringer som forældre til henholdsvis fem, tre og to børn.
Vi ved, at mange forældre bliver forvirrede over de mange råd, de får, og desværre ser der ud til at være en tendens til, at forældre i dag let kan blive usikre og pressede i deres rolle som forældre. Det er vores håb, at denne bog kan være dig en støtte, og ikke et pres, til at blive den perfekte forælder. (Citat fra bogen)
De har selv stået for alt arbejde med bogen, som de har arbejdet med i fire år.
”Man lærer meget undervejs i sådan en proces. Man skal virkelig ville det og have noget på hjerte. Og det havde vi med det her projekt. Den har været enormt vigtig for os.”
Konsekvenser skal være en øv-ting
Men hvad gør man så, når barnet ikke holder sig inden for de rammer, man som forælder har sat?
Helge Hallmann understreger, at de i bogen ikke bruger ordet straf – men milde konsekvenser. Det kan for eksempel være 5-10 minutters pausetid fra en yndlings-beskæftigelse.
”Selv når vi er tydelige i vores forventninger og har lært vores barn meget igennem ros og opmuntring, er det ikke altid nok. Forældrene er også nødt til at sætte grænser. Vi foreslår milde konsekvenser, der er kendte og varslede for barnet. Det skal opleves som en øv-ting, men aldrig som skammetid. Man skal ikke udelukkes fra fællesskabet,” forklarer han.
”Mange forældre er blevet bange for at stille krav”
Al den tid, familien så ikke bruger på at skændes, kan den i stedet bruge på at investere i positivt samvær. Og så bliver den voksne også selv i bedre humør. Bogen er tænkt som en hjælp til at undgå det dårlige samvær, det er at skælde ud.
”Børn har brug for at lære at samarbejde. Det skal de jo kunne i alle livets situationer. Ellers giver det svækket selvværd andre steder – i skolen og på arbejdspladsen. Og ingen venner gider jo at være sammen med én, der ikke kan følge fællesskabets regler og aftaler. Man skal kunne underordne sig noget, andre bestemmer.”
Det virker som om, vi har flere utilpassede børn og unge, som har det svært i institutionen, skolen og i livet som sådan. Har det noget med det her at gøre?
”Det er ikke en problemstilling, vi forholder os til i bogen. Men jeg tror, mange forældre er blevet bange for at stille krav og være tydelige. Børn er blevet et projekt for mange mennesker, og så vil man gerne skabe de perfekte rammer,” svarer han.
”Og hvis børn forventer, at alting altid indrettes efter dem, så bliver det svært at indrette et fællesskab for de mange.”
Ønsker feedback fra forældre
Helge Hallmann understreger, at bogens metoder er baseret på forskningsbaserede resultater. Men de enkelte forældre skal dog selv foretage justeringer, der passer ind i familiens hverdag.
”Men man skal være indstillet på at afprøve dem. Nogle forældre oplever, at det skaber forandring med det samme. I andre familier tager det lidt længere tid. Hvis barnet har en diagnose, kræver det måske flere gentagelser, end hvis dynamikken bare er kommet i ubalance.”
Du kan bestille et eksemplar af bogen ved at skrive til Helge Hallmann på helge@hallmann.dk. Han opfordrer desuden til, at forældre tager kontakt med tilbagemeldinger om deres erfaringer med værktøjerne i bogen.
