Vaskeriet i Søvangen kan snart fejre et års fødselsdag og er på den korte tid blevet en stor inspirationskilde for hverdagsaktivister over hele Danmark. Økonomisk løber Vaskeriet dog kun lige rundt, og ingen af de involverede får endnu løn for deres arbejde.
Seks kander kaffe! Så meget går der på en formiddags arbejde i Vaskeriet i Søvangen. Vaskeriet er blevet et mødested for mange enlige i lokalområdet, der lægger vejen forbi Vaskeriet og får en kop kaffe og en snak.
For de fleste virksomheder, er der kun ét succeskriterium, og det er det økonomiske resultat. Men Vaskeriet opererer med hele tre bundlinjer:
Naturligvis skal tøjet være rent, og antallet af kunder skal vokse, så der kommer penge i kassen. Men det er lige så vigtigt, at der skabes nye fællesskaber omkring aktiviteterne.
”Og det tredje succeskriterium er, at der skabes gode øvebaner for udviklingshæmmede, der styrker dem i mulighederne for at kunne fungere på arbejdsmarkedet”, fortæller Katrine Knudsen, som sammen med Pia Stabell står bag Vaskeriet.
Desuden er Lotte Larsen, Katja Sønderbek og Raphael Bo Jensen en del af det faste hold.
Den sociale værdi
Projektet startede med fuld fokus på at skabe øvebaner for udviklingshæmmede. Men det har vist sig, at Vaskeriet også er kommet til at spille en vigtig social rolle i Søvangen.
Ikke alene er vaskeriet blevet et hyggeligt mødested for en del mennesker i området. Når medarbejderne går rundt og ringer på lejlighederne for at hente vasketøj, er det for nogle beboere en sjælden kontakt med andre mennesker.
”Der skal være tid til de besøg. Der er folk i Søvangen, der ikke lukker andre ind. Vi er jo ikke kommunen, vi skal bare vaske folks tøj. Så kommer vi tæt på folk og får en snak med dem”.
Oplæg på konferencer landet over
Vaskeriet åbnede 3. januar 2017 – og der har været nok at lave for den faste gruppe bag Vaskeriet det første år. Ikke alene er det væltet ind med opgaver i form af store sække med vasketøj. Interessen for selve projektet har også været meget stor.
Mange oplæg på konferencer rundt om i landet har givet gode oplevelser og har tømret gruppen endnu mere sammen. De fem har været af sted til oplæg i Kolding, Vejle, Ålborg, København og Hedensted, og senest også på Digitaliseringsstyrelsens konference i Roskilde.
Også i Københavns Kommune er man blevet inspireret af projektet til at udvikle egne bud på lignende fællesskaber båret af hverdagsaktivister. Endelig har direktionen i Social og Omsorg hjemme i Aarhus Kommune også fået et oplæg om udviklingen af Vaskeriet.
Småkager, julepynt og godt humør
Hjemme i Søvangen er hverdagen nogenlunde, som den plejer. Tirsdag og torsdag formiddag er de alle fem i fuld gang i Brabrand Boligforenings vaskeri på Annettevej. Fra kl. 8.30 bliver vasketøjet afleveret i sække og poser, mens en del også bliver hentet rundt i de nærliggende boligblokke.
Som noget helt nyt har Vaskeriet i november også lavet en aftale med Aarhus Vinter Herberg om at vaske sengetøj en gang om ugen. Tøjet skal både hentes og bringes i Mindegade, hvilket giver nogle udfordringer. Derfor søger Vaskeriet frivillige, der vil hjælpe med transporten frem og tilbage.
Når vasketøjet er sat over, og alle maskiner snurrer, er det tid til formiddagskaffe, og så myldrer det ind med folk, der ved, at det er kaffetid. Nogle har småkager med, andre har leveret julepynt, og andre igen bidrager med deres gode humør.
Ved middagstid, når det nyvaskede tøj er lagt sammen og pakket pænt i brunt papir, spiser holdet madpakker sammen, inden tøjet bringes ud eller afhentes af kunderne.
Endnu ikke råd til løn
Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen fik ideen til Vaskeriet for et par år siden som en videreudvikling af projektet ”Sammen om DHL stafetten”.
Brabrand Boligforening, bestyrelsen og beboerne i Søvangen bakker op om Vaskeriet som øvebane, og Vaskeriet betaler for at vaske på lige fod med de øvrige beboere. Desuden købes der kaffe, blomster, lys og andet til fællesvaskeriet.
For de to ildsjæle sluger projektet næsten lige så mange timer, som der normalt vil være i et fuldtidsjob. De får bare ikke løn.
Vaskeriet er en socialøkonomisk forening, der ud over indtægterne fra kunderne også får betaling af Aarhus Kommune for fire øvebaner for udviklingshæmmede. Målet er, at de fem involverede kan få løn for deres arbejde, men det er endnu ikke muligt. Indtægterne dækker kun lige udgifterne.
Så Pia Stabell og Katrine Knudsen har vikararbejde og lignende andre steder for at kunne betale huslejen og andre fornødenheder.
Hverdagsaktivister
De ser ikke sig selv som frivillige i gængs forstand, men vil hellere bruge begrebet hverdagsaktivisme.
At være frivillig betyder typisk, at man løser en bestemt afgrænset opgave for en forening eller lignende. Men de understreger, at de ikke løser opgaver FOR nogen – men MED nogen. Det er relationen, der er den store forskel.
”Her i Vaskeriet er der ingen frivillige. Vi hjælper hinanden, og træffer alle beslutninger sammen. Man bidrager med det, man kan. Vi synes, det er fantastisk, at fællesskabet i et lokalområde bare går i gang og bakker hinanden op. Vi ved altid, hvor vi kan hente gode råd og få vasketips, og vi elsker fællesskabet i Søvangen ,” siger de.
Fremtiden
Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen har store planer for, hvordan tankerne bag Vaskeriet kan brede sig. Først og fremmest håber de, at det vil være muligt at åbne nye lokale fællesskaber og vaskerier rundt om i Aarhus.
”Jo flere fællesskaber vi kan være med til at sætte i gang, jo bedre. Det skal helst være lokalt, hvor folk bor, så de let kan komme derhen. Det gælder både de travle børnefamilier, hvor det helst skal være nemt, og andre som har brug for mere nærmiljø”.
