
Engdalskolen er fyldt til bristepunktet med elever. Faktisk er der nærmest ikke ét eneste klasselokale ledigt. Så samtalerne med Aarhus Kommune om endnu en tilbygning er allerede godt i gang på den stilfærdige måde, formand for skolebestyrelsen Jacob Borgholm repræsenterer.
Til daglig er Jacob Borgholm, 43, chef for global rewards i Arla. Og efter fyraften er han bestyrelsesformand for en af Brabrands større arbejdspladser, Engdalskolen. Skolen bliver næppe global som Arla – men breder sig stille og roligt mere og mere på området mellem Engdalsvej og Hovedgaden. Og den sidste tilbygning er næppe bygget endnu.
Fra næste skoleår har Engdalskolen fire klasser på alle klassetrin. En enkelt årgang har sågar fem klasser. Det betyder, at alle klasselokaler bogstavelig talt er fyldt med elever, samtidig med at presset på faglokalerne er stort.
Det kunne måske kalde på en dramatisk kommentar fra bestyrelsesformanden, men Jacob Borgholm er ikke den højtråbende type. Han foretrækker dialogen og det langsigtede samarbejde.
”Vi bruger en del energi på dialog med kommunen i troen på, at det batter noget på længere sigt. Vi er en skole, der gerne vil samarbejde. Det ligger ligesom også i ånden i den nye folkeskolelov, hvor man ønsker den åbne skole, der engagerer sig i samarbejde med andre instanser, myndigheder og foreninger”.
”Vi vil gerne være Brabrands skole”
Han kalder Engdalskolen for et arkitektonisk kludetæppe. Hovedbygningen er fra 1934, og så er skolen ellers vokset via knopskydnings-princippet siden da. Det kunne være tiden til at begynde at tale om en ny skole – men realiteten kan blive endnu en tilbygning.
”Vi har ikke noget specifikt ønske om at blive en fem-sporet skole. Men vi vil gerne være Brabrands skole, og afspejle lokalområdet som det ser ud. Og så skulle vi også gerne kunne rumme de børn, der søger os.”
Han roser Aarhus Kommune for at være lydhør og klar til dialogen. Skolen har allerede haft et betydeligt antal møder med kommunens planlægningsafdeling.
”De fysiske rammer har vi brugt en del tid på internt på skolen og i samarbejde med kommunen. Vi vil gerne have en masterplan klar, der fortæller, hvor der skal graves næste gang, hvis der kommer flere børn til skolen,” siger skolebestyrelsesformanden.
Akut behov for faglokaler
Her og nu er det især manglen på faglokaler, der plager Engdalskolen. Det er svært at lægge skemaer, når antallet af faglokaler udgør så tynd en flaskehals.
Jacob Borgholm peger særligt på en ny eksamensform i naturfag, der kræver, at skolerne er oppe i gear på det område. Så hvad gør man, når man både mangler lokaler og det specialudstyr, der kræves?
”Det er klart, at byrådet har en lang ønskeseddel fra kommunens skoler, og de kan måske kun opfylde en tiendedel af dem. Samtidig er de nødt til at forholde sig til, hvordan vi skal kunne levere den faglighed, loven kræver.”
Han nævner også ønsket om at få en kantine, hvor det er muligt at mødes og spise frisklavet mad sammen. Dette ønske er også stort, men dog knap så presserende som behovet for faglokaler.
De engagerede lærere
På trods af de snævre fysiske udfoldelsesmuligheder er der på Engdalskolen en stor lyst til tage initiativer og udvikle nyt. Jacob Borgholm oplever, at lærerstaben hurtigt har rystet udfordringerne fra den første tid med skolereformen af sig og har kastet sig over et stort antal nye initiativer.
”Vi har en fantastisk skole, det kan vi se i de årlige tilfredshedsundersøgelser. Vi har et enormt engageret lærerkollegium med rigtig mange ideer”, siger formanden og nævner en række initiativer som det nye valgfag Trænerspiren.
”Vi har også fået etableret golf som et valgfag, fordi en lærer har en passion for det. Får man en spændende idé, kan man føre den ud i livet. Den virkelyst, der ligger i det, vil vi gerne dyrke.”
Han giver skoleleder Anders Munthe en stor del af æren for, at virkelysten og engagementet i dén grad præger skolen nu. Ret hurtigt efter at Anders Munthe 1. november 2015 tiltrådte som skoleleder på Engdalskolen, igangsatte han en proces, hvor alle medarbejdere bidrog til at finde frem til, hvad skolen skulle være kendt og værdsat for. Hvad vil folk i Brabrand tale med hinanden om over køledisken, når det gælder skolens liv?
Og det handler netop om åbenheden for at prøve nye ideer af.
”Man kalder det prøvehandlinger: Ideer der kan prøves af og måske føre til noget større. Det kan sagtens være i ret lille skala i første omgang. Men så bruger man lidt penge på det og ser om det virker – og lærer af det.”
Jacob Borgholm bemærker dog, at den energi og virkelyst ikke er noget fuldstændig nyt, men har gennemsyret Engdalskolen i en årrække, især på kulturområdet. Skolen har blandt andet et vedvarende samarbejde med Aros, Aarhus Teater og Filuren om forskellige projekter.
Både faglighed og dannelse
Netop kulturen er et vigtigt område for Engdalskolen, mener formanden, når det handler om at udvikle helstøbte mennesker. Skolereformen haft stor fokus på at øge fagligheden. Men man må ikke glemme den brede dannelse. Han nævner skolens målsætning om at være ”en anerkendende skole der udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabets rammer”.
Det er den balance, det handler om: Engdalskolen skal både udvikle de dygtigste til at blive endnu bedre. Men de sociale egenskaber må ikke glemmes. Engdalskolen kommer for eksempel ikke til at gå forrest i retning af stadig flere tests. Tværtimod.
Familien Borgholm kom til Brabrand for 9 år siden efter at have boet nogle år i hovedstadsområdet. Jacob Borgholm arbejdede på det tidspunkt i Vestas i Randers, og så lå huset på Langdalsvej, så det var let at komme til motorvejen.
Han var på et tidspunkt fodboldtræner for en af børnene, men de to gange træning om ugen var lidt for svært at passe ind i en travl hverdag.
Til gengæld var han hurtig til at skrive sig på listen, da Engdalskolen for tre år siden manglede kandidater til skolebestyrelsen. Han er glad for posten – og med børn på 7 og 14 har han erfaringer med at være forælder i begge ende af aldersskalaen.
Blandt de resultater, skolebestyrelsen har opnået, er Jacob Borgholm mest stolt af, at det to år efter skolereformen lykkedes at forkortede skoledagen for alle klassetrin ved at benytte nogle opståede mulighed for at søge om det.
Mangfoldigheden er sund
Han er i det hele taget glad for at bo i Brabrand, som han synes på mange måder er præget af en stor forskellighed, både hvad angår boligkvarterernes arkitektur – og de mennesker der bor i dem.
”Mangfoldigheden præger Brabrand på mange måder. Jeg tror, det er rigtig sundt”, siger Jacob Borgholm, som kun har en enkelt ting at beklage sig over: At banen på Brabrand Stadion har så svært ved at tage imod de store vandmængder, hvilket betyder at førsteholdet lidt for ofte må flytte kampene ind til Ceres Park. Så mangler Brabrand sit mødested.