Det skal være sværere at få dansk pas, har regeringen besluttet. For 22-årige Asma Abib Qalinle tog det over to år. Selvom hun er født i Danmark, kan hun først nu rejse ud i verden på dansk pas. Til august skal hun sammen med sin søster til Japan på sin første store udlandsrejse.
Hun er vokset op i troen på, at hun egentlig var som alle andre danskere. Det var på en tur med 5. klasse på Sødalskolen til Højer i Sønderjylland, at det gik op for hende, at sådan var det ikke helt.
”Vi skulle over grænsen til Tyskland, og jeg måtte ikke komme med, fordi jeg ikke havde dansk pas. En lærer købte en kop kakao til mig, men jeg følte mig alligevel ekskluderet.”
Hendes far er opvokset i Canada og kom til Danmark for mange år siden. Hendes mor kom til Danmark fra Somalia i 1992. Hun blev født her i Danmark i november 1995 og har siden da boet med sin familie i Åbyhøjgård i den østlige ende af Brabrand.
Efter oplevelsen i Sønderjylland lå det i baghovedet, at hun ville være dansk statsborger på et tidspunkt. Og en måned før hun fyldte 18 år, blev tankerne konkrete. Hun havde hidtil været omfattet af sin mors permanente opholdstilladelse, men som 18-årig skulle hun have en personlig opholdstilladelse. Den gik dog let igennem og var på plads, da hun fyldte 18.
”Da besluttede jeg, at jeg ville være dansk statsborger. Det var egentlig mest fordi, at det med et dansk pas bare ville være lettere at rejse til udlandet. Som somalisk statsborger ville det være helt umuligt for mig at rejse ud i verden,” siger hun.
At hun faktisk allerede var somalisk statsborger, blev hun først opmærksom på, da hun søgte dansk pas og fik at vide, at hun havde mulighed for at blive dobbelt statsborger. Hun fik det råd, at det kunne være en fordel, hvis hun på et tidspunkt skulle rejse ind i Somalia.
Alien passport
Når man ikke er dansk statsborger, får man udstedt et såkaldt fremmedpas. Eller som der står på forsiden: ”Alien pasport”. Da hun i 2.g skulle på studietur med sin klasse til England, stod klassekammeraterne i køen for britisk-europæiske statsborgere, mens hun stod i køen for ”andre”.
”Det tog virkelig lang tid at komme ind i landet, for de britiske betjente ikke kunne forstå, at jeg havde et ”Alien Passport”, når jeg nu var født i Danmark. Hvorfor står du ikke i køen sammen med de andre, spurgte de. Hvis man er født i England, får man straks et britisk pas. Sådan burde det også være i Danmark.”
Telefonopkald gav forskellige svar
I juni 2014 tog hun Indfødsretsprøven, hvor man skal vise, at man har kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Hun bestod i første forsøg.
”Så kan man søge om statsborgerskab, men jeg havde ikke de 1000 kr., det koster. Jeg gik i 3.g på det tidspunkt, og det var mere nødvendigt for mig at købe en ny computer.”
Senere fik hun at vide, at der var en enklere proces, hun var kvalificeret til at gennemgå. Men talrige opringninger til Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen og andre myndigheder gav vidt forskellige svar, og hun opgav til sidst og besluttede at søge om statsborgerskab gennem nationalisation som de fleste andre.
I februar 2015 besluttede hun at få en tid hos politiet for at ansøge om statsborgerskab. Der var overbooket i Aarhus, så hun måtte ud til politiet i Grenå medbringende sit opholdskort, afgangsbevis fra 9. klasse, dokumentation for at hun gik i gymnasiet, samt de 1000 kr.
”Processen var ekstremt lang og forvirrende”
En måned efter var ansøgningen indsendt, men det betød dog på ingen måde, at tingene var i orden. Slet ikke. En måned efter besøget i Grenå fik hun brev om, at der ville gå mindst 10 måneder, før hun ville få svar på, om hun kunne blive dansk statsborger.
Et år efter – i maj 2016 – fik hun et nyt brev: Hun ville være på listen over de personer, Folketinget skulle tage stilling til, i oktober, altså næsten et halvt år senere.
”Jeg havde selv regnet mig frem til, at jeg måtte være på listen allerede i april, så jeg var virkelig skuffet, da jeg så ikke var på den liste.”
Men det halve år gik også, og 27. oktober 2016 havde Folketinget tredjebehandlet forslaget, og accepteret, at Asma Abib kunne blive dansk statsborger. Og tre måneder senere, d. 27. December 2016, trådte beslutningen i kraft.
”Jeg synes, processen var ekstremt lang og forvirrende. Når jeg ringede og spurgte om ting, kunne jeg få ét svar et sted og et andet svar et andet sted. Blandt andet var der meget forskellige beskeder om, hvor lang tid, man skulle vente. På hjemmesiden stod der 10-12 måneder, mens beskeden andre steder var 14-16 måneder. Det var meget forvirrende.”
På lige fod med alle andre
Hun føler en uretfærdighed over, at hun har skullet gennemgå så omfattende en proces, selvom hun er født i Danmark som de fleste andre her.
”Jeg har jo altid følt mig på lige fod med alle andre. Jeg kan godt se, at folk skal være engageret i det danske samfund og være enig i dets kerneværdier for at blive statsborger. Men jeg synes, det er for meget at bede om, at jeg skal yde så stor en ekstra indsats, tage en særlig prøve og gennemgå en masse mærkelige processer for at bevise, at jeg vil Danmark.”
Stoltheden over det danske pas
Det tog hende knap tre år at blive dansk statsborger. Hun føler sig dog ikke ret meget mere dansk, efter at hun har fået det danske pas.
”Jeg føler mig stadig bare som – mig. Min hverdag er ikke blevet anderledes. Men da jeg fik passet, var jeg da lidt stolt. Jeg var den første i min nærmeste familie der har fået dansk pas. Det er jeg da lidt stolt over. Men jeg er også lidt irriteret. Jeg kan ikke helt forstå, at et dokument kan være så vigtigt.”
Også storesøster Hibo er nu blevet dansk statsborger, mens hendes lillebror ind til videre har opgivet at gennemgå det lange forløb.
Japan et fantastisk land
Men passet betyder som nævnt, at hun sammen med sin søster kan rejse til Japan til august. For dem begge er det den første rigtige rejse, de skal ud på, og de glæder sig meget.
”Jeg synes, Japan er et fantastisk land. Det er både meget moderne med Tokyo som en kæmpe metropol. Og så er den oprindelige kultur samtidig bevaret mange steder. Jeg håber, vi kommer til at opleve begge dele.”
Hun har lige afsluttet tredje semester på medicinstudiet på Aarhus Universitet og tager nu så mange vagter som muligt på Madsbjerg Plejehjem i Højbjerg og i en lokal børneinstitution i Brabrand for at tjene penge til den godt tre uger lange rejse.
Link
Regeringen vil skærpe kravene til at blive dansk statsborger
