Onsdag behandlede Aarhus Byråd den såkaldte ghettopakke, der blandt andet omfatter nedrivning af ni boligblokke i Gellerup og Toveshøj. “Elsebeth fra Gellerup” alias Elsebeth Frederiksen deltog sammen med en række andre beboere i en demonstration før byrådsmødet og overværede herefter mødet. Her skriver hun om sin oplevelse fra tilskuerpladserne.
”Jeg forventer faktisk at de folkevalgte følger med og ikke leger med mobilen hele tiden. Jeg bliver især træt af det, når jeg sidder og lytter til et vigtigt emne, Et emne som vedrører rigtigt mange mennesker i min bydel. For de skulle afgøre min fremtid. Mine naboers fremtid og så sidder de på Facebook! Det er pinligt,” skriver hun blandt andet.