I går kom dagen, hvor byrådets ghettoaftale var på dagsordenen i byrådet. Vi lavede en lille happening inden med bannere og skilte. Vi var ikke så mange. Det havde vi heller ikke lagt op til. Vi ville bare gerne stå på trappen og markere vores utilfredshed. Efter vores happening gik vi ind til byrådsmødet for at overvære debatten. Det var punkt 26, men Enhedslisten havde spurgt, om vi kunne få rykket punktet til tidligere, fordi der var så mange tilhørere. Det skulle borgmesteren lige tænke over.
Han tænkte meget længe. Faktisk halvanden time, for da mange af tilhørerne begyndte at gå og de blev mødt af grin i salen, foreslog borgmesteren endelig, at de kunne tage debatten der. En halv time havde de inden spisepausen. Det var selvfølgelig ikke nok. Der troede han nok, at vi ville smutte hjem, men vi gik ud for at få noget at spise og kom tilbage.
Og hold op en børnehave!
Jeg forstår godt det der med, at partier, der har mange mandater, har forskellige ordførerskaber og derfor er det et slags frikvarter, når de ikke er på. Men de kan da godt følge en smule med.
En af dem sad og gloede på sin mobil uafbrudt i de første 2 timer, andre sad og grinede med hinanden, nogle gik hele tiden frem og tilbage eller skulle hele tiden smide noget i papirkurven.
Føj, det er distraherende. Vil de overhovedet sidde i byrådet? Jeg forventer faktisk at de folkevalgte følger med og ikke leger med mobilen hele tiden.
Jeg bliver især træt af det, når jeg sidder og lytter til et vigtigt emne, Et emne som vedrører rigtigt mange mennesker i min bydel. For de skulle afgøre min fremtid. Mine naboers fremtid og så sidder de på Facebook! Det er pinligt.
Tænk at jeg faktisk har ville være i politik engang. Nu vil jeg vist kun være aktivist. Jeg vil være vred, indigneret og vil skrive det, jeg mener, når jeg mener det. Og nu lige mener jeg, at byrådet er for useriøse og mangler disciplin.
Lad vær med at grine af os, når vi går, fordi jeres debat bliver for lang. Vi har sat eftermiddagen af til det. Så kom til det punkt vi er der for, vi har også andre ting at lave. Vi er ikke valgt, men har selv valgt at være der for at kæmpe.
I kunne vise os den respekt at tage debatten, da der var fuldt hus på tilskuerpladserne og ikke, når de fleste var gået. Det virker som om, at I ikke ville have,at vi var der.
Men det kan da ikke passe, vel?