Gert Nielsen er et af de mennesker, som er med til at holde en lokalsamfund som Brabrand sammen. Han har været frivillig i flere sammenhænge, og i dag føler han sig især tæt knyttet til Brabrands 2. divisionshold i fodbold. Torsdag d. 4. november fylder han 75 år.
”Hej Gert, hvordan går det! Jeg håber, du får en god fødselsdag på torsdag!”
Forsvarsspiller Daniel Lundholm giver Gert Nielsen en hjertelig arm om skulderen, da de mødes ved kunstgræsbanen bag Brabrandhallen.
For Daniel Lundholm og alle de andre på Brabrands divisionshold i fodbold er Gert en vigtig del af fodboldfamilien i Brabrand. Han ser ikke bare de fleste af hjemmekampene, men møder også tit op i hverdagen og ser holdet træne.
Og når han synes, spillerne har gjort det ekstra godt, stikker han træner Tom Søjberg en 500 krone-seddel, som holdet så kan bruge, som de vil.
”Jeg mangler jo ingenting, så når jeg har muligheden for at hjælpe dem, så vil jeg gerne det. Det er ikke fast hver måned, men når de har gjort det godt, og jeg synes, at de skal ha´ lidt. Så finder de selv ud af, om de vil spise for pengene eller købe en is, eller hvad de nu har brug for.”
Han er tydeligvis en del af livet omkring holdet og kender alle spillerne godt og får sig jævnligt en sludder med træner Tom Søjberg. I det hele taget kan Gert Nielsen godt li´ at snakke med folk, og han nyder at komme på idrætsanlægget.
”Mange siger til mig, ”du kan jo snakke med alle mennesker”. Det er også rigtigt. Jeg kan li´ at snakke med alle. Jeg elsker at snakke – og jeg kan især godt li at møde folk, der er anderledes end mig selv.”
Mit liv er sporten i Brabrand. Jeg bliver ved så længe jeg kan.
I anledning af sin fødselsdag har han købt en kasse classic-øl, som holdet kan nyde sammen efter træning onsdag.
”De kaldte mig ”klapperen”
Faktisk var det håndbolden, der for alvor trak Gert Nielsen ind i Brabrand IF. Vi skal 30 år tilbage til dengang, Brabrand IF var blandt de dominerende hold i kvindernes bedste række med spillere som Rikke Solberg, Anne Dorte Tanderup og Pernille Hegelund.
”Jeg skulle jo lave noget i fritiden, og så gik jeg ned i hallen for at se nogle håndboldkampe. Klubbens ledere kunne jo se, at jeg kom hele tiden, og så spurgte de, om jeg ikke kunne tænke mig at hjælpe klubben.”
Det sagde han ja til og han fik til opgave at tage imod gæstehold og vise dommere på plads i omklædningsrummet og andre praktiske ting.
”Det var samværet i hallen, der tiltrak mig. Jeg kendte dem alle sammen.”
I Brabrand IF Håndbold huskes Gert Nielsen også som en meget ihærdig tilskuer, som nærmest ene mand kunne skabe stemning i hallen ved at klappe taktfast gennem det meste af kampen.
”De kaldte mig jo ”klapperen”, fordi jeg klappede altid – jeg kunne jo satme´ klappe hele hallen op. Men mine hænder var jo også helt knaldrøde, når jeg gik hjem.”
Reparerede Skylon-knallerter
Det var en ung kvinde, der var årsagen til, at han flyttede til Brabrand. Jytte kom fra Grenaa og var bagerjomfru i Brugsen i Skovgårdsparken og boede på Digevej i Brabrand. Her flyttede det unge par sammen. De blev gift og flyttede senere til en lejlighed i de røde blokke over for idrætsanlægget på Engdalsvej.
Parret fik en datter og levede sammen på Engdalsvej, indtil Jytte døde efter kort tids sygdom for otte år siden.
Gert Nielsen er vokset op i Grønnegade. Han blev tidligt arbejdsdreng og reparerede knallerter sammen med sin far på Dollerupvej. Det var Willy Johannsens Skylon-knallerter, der var det store hit dengang.
Senere kom han til Mejeriet Vesterbro som ”isdreng”, og siden gik det slag i slag med jobs i forskellige brancher.
”Jeg er meget ordblind, men jeg har alligevel klaret mig rigtig godt. Der kan skrives en hel bog om alt det, jeg har prøvet og oplevet. Jeg har aldrig prøvet at være arbejdsløs.”
Fra et ostemejeri over cigarproduktion til det kommunale vejvæsen, hvor han kørte med vejtromler, ordnede kantfliser og meget andet. Det var fysisk hårdt arbejde, og han søgte og fik i stedet arbejde som bud hos Aarhus Kommunale Værker. På trods af sine vanskeligheder med læsningen klarede han det alligevel fint.
Frivillig på lokalcentret og i petanque-klubben
Efter et langt arbejdsliv og blandt andet 36 år som tjenestemand hos de kommunale værker gik han på pension som 60-årig.
Han blev hurtigt klar over, at han fortsat havde brug for en aktiv hverdag. Og da han læste i avisen, at de på Lokalcenter Brabrand søgte frivillige til at stå for petanque, kørte han hen for at høre mere – og det endte med, at han i 10 år var aktiv på lokalcentret.
Han er fortsat aktiv petanque-spiller, men nu er det Brabrand IF´s petanque-afdeling, der på 15. år holder ham i gang både tirsdag og lørdag.
Når medlemmerne samles om lørdagen for at træne kl. 10, er Gert mødt i god tid for at lave nogle kander kaffe og gøre rundstykkerne klar. Så spiller de nogle runder, inden de samles til kaffe og ”en bette skarp”.
”Det sociale er meget vigtigt for mig. Alle mennesker burde ha´ et samvær med andre. Det er vigtigt,” siger Gert Nielsen.
Man skulle ikke tro, at der var plads til mere indhold i ugen, men mange weekender bliver tilbragt i det selvbyggede sommerhus på Djursland, hvor lystfiskeri er endnu en af hans store interesser.
Han fejrer sin fødselsdag torsdag med brunch i sommerhuset, hvor der kommer 10 til morgenkaffe. Og lørdag fejres fødselsdagen med familien, sin datter, fire børnebørn og to oldebørn, på Khawand Pizzaria i Brabrand.
