Selvom Brabrand er et dejligt sted, og man kan have lyst til at sige ”Brabrand First”, så er det vigtigt, at vi ikke lukker os om os selv, sagde teaterchef og spejderleder Per Smedegaard i sin tale ved Sct. Hans-arrangementet på stadepladsen ved Brabrand Sø.
Gennem mange år har de blå spejdere i Brabrand, Valhalla Gruppe, stået for midsommer-arrangementet på stadepladsen Brabrand Sø, og sådan var det også i aftes. Som lovet blev der også Sct. Hans-bål på stadepladsen, efter tilladelse fra Østjyllands Brandvæsen. Et lille bål, grundigt tilrettelagt, med rigtigt brænde, og med forberedte spande med vand, hvis noget skulle gå galt.
Båltalen blev holdt af Per Smedegaard, til daglig kunstnerisk chef på Teatret Svalegangen.
”Men mest af alt er jeg far, ægtemand, nabo, og hjælpeleder hos Spejderne i Brabrand. Jeg bor i Brabrand, og det nyder jeg! Jeg priser mig faktisk lykkelig for at det er i disse lokale trygge rammer mine børn skal vokse op, og jeg nyder at møde naboer, venner, og andre forældre midt i dette lille smørhul”, indledte Per Smedegaard.
Han fortalte om, hvordan han selv er opvokset lidt udenfor Hedensted. ”Også et sted hvor alle kendte alle, vidste hvem hinanden var eller genkendte hinanden, i idrætscentret, på gaden eller i Brugsen, hvor man var på fornavn på brugsuddeleren.”
Han glæder sig over, at han også som voksen, sammen med familien, bor i et trygt lokalområde.
Det er mig, der nyder sammen med andre forældre at skabe trygge udviklende rammer for vores børn, i skolen, på vejen, i klubberne, eller til spejder. Mig der som forældre nyder de frivillige der selvom de ikke selv længere har små børn der går til spejder, alligevel gøre en kæmpe indsats for mine børn, fordi de selv var spejdere engang, og nyder outdoorlivet og bare har lyst til at give videre. At nogen trækker et ekstra læs, gør en ekstra indsats for andre.
Vi lever ikke kun i Brabrand
Men der er også en risiko for, at vi i vores glæde og opmærksomhed på det nære lukker os om os selv, påpegede han.
Der er ikke noget i vejen for, at vi samler os i lokalsamfund og skaber trygge meningsbærende sammenhænge. Men det er vigtigt at det giver os forståelsen for at trygge rammer er lige så vigtige for andre, for dem vi sommetider kommer til at benævne som ”de andre”.
Jeg mærker selv i mit eget behov for tryghed, kimen til noget der giver mig lyst til at vi skal lukke os om os selv, og blive del af det der præger hele den vestlige verden i disse år. Men vi lever bare ikke kun i Brabrand, eller i Aarhus eller i Danmark. Vi lever i en globaliseret verden. Også en globaliseret verden der på mange måder er svær at overskue. Frygten skabt af det uoverskuelige, gør at vi rykker sammen.
Han nævnte statistik, der viser, at Danmark faktisk er blevet et tryggere samfund at leve i. Hvorfor give så mange så udtryk for at de er blevet mere utrygge, spurgte han.
”Gør det egentlig noget, at vores verdensbillede ikke stemmer overens med virkeligheden? Ja, det gør det. For hvis man ikke ved, at der er sket fremskridt, er det svært at tro på forandring, og man sidder nemt med en følelse af, at ens handlinger ikke kan gøre en forskel.”
”Vi må anerkende andres behov for et Brabrand”
Per Smedegaard refererede til seneste dages tv-nyheder, der har bragt billeder af børn, der ved den mexicanske grænse til USA er blevet separeret fra deres forældre.
”Når jeg ser de forældre der står på den anden side af hegnet på grænsen mellem USA og Mexico eller de forældre der bærer deres børn fra redningsbådene, efter flugten over middelhavet. Så ser jeg dem kæmpe for at skabe det, jeg har her i Brabrand.
De forældre er lige som mig, de føler den samme kærlighed, nærer de samme følelser, og fremtidsdrømme for deres børn. Jeg ville gøre nøjagtigt ligesom dem.
Det går det op for mig, at de ikke er ”en problemstilling”. De er mennesker, naboer, genboer, familie, venner, og forældre. De har også boet i Brabrand, bare et andet Brabrand. Og de kæmper nu for at skabe et, ligesom vi alle selv ville gøre.
Så når det nu faktuelt set går så meget bedre for verden globalt set, når nu det i et udviklingsperspektiv går i den positive retning. Så er det forbandet, at vi ikke hjælper, men lukker os om os selv – ikke på grund af fakta, men frygt!
Så kære Brabrand, lad os fortsat nyde hinanden og Brabrand. Lad os blive ved med at gå den ekstra mil, for naboen, for spejderne eller for idrætsklubben. Men lad også os hjælpe andre med at gøre det i deres Brabrand´er rundt omkring i verden, eller i de Brabrand´er de er nødt til at skabe midlertidigt pga. krig og katastrofer.
Lad os have skønne Brabrand som udgangspunkt uden gå i fælden og tage del i den globale tendens det er at lukke os om os selv.
Mit midsommerønske i dag er således, at vi når vi fortsat værner om og nyder dette lille smørhul, at vi gør det med et globalt udsyn, hvor vi anerkender andres behov for et Brabrand. Så vi fortsætter den gode udvikling verden rent faktisk også er på vej i!”
Per Smedegaard sluttede af med opfordringer til at købe en masse øl og pølser, der ville give penge i kassen til spejderne i Valhalla Gruppe og vil blive omsat direkte til oplevelser for lokalområdets spejderbørn.
”De spejderbørn der har bygget den plads og skabt rammen for at vi kan nyde denne smukke lidt blæsende Skt. Hans aften sammen! Kære Brabrand: Glædelig midsommer!”
